Fastemåneden er blot en af i alt fem såkaldte søjler indenfor islam, der blandt andet også foreskriver fem daglige bønner, fattigdomstiende, pilgrimsfærd og fremsættelsen af den islamiske trosbekendelse. Hvis du er interesseret i den oprindelige betydning af ordet ramadan, kan du finde mere information her.

Tidsmæssigt følger fastemåneden den muslimske kalender, således at fasten ikke falder i den samme periode hvert år. Som fast regel tager ramadanen sin begyndelse i den 9. måned i den islamiske kalender og varer hele denne måned ud, hvilket vil sige 29 eller 30 dages fasten. Da fasten alene omfatter tidsrummet fra solopgang til solnedgang, vil fasten således på vore breddegrader forekomme at være en mindre ændring af dagligdagen sammenlignet med regioner, hvor der forholdsvis er flere lyse timer. Som tommelfingerregel kan man sige, at næste ramadan falder 10 dage tidligere for hvert år. Starttidspunktet for ramadanen i 2004 vil således falde den 14. eller 15. oktober.

Tvisten om, hvornår ramadanen egentlig starter, er et tilbagevendende stridsspørgsmål inden for islam og skyldes vedvarende diskussioner om hvorvidt den ny måned, der indikerer fastens start, skal måles med det blotte øje eller om man skal tage almanakken og dennes vindenskabelig forudsætning til brug. Hvis du vil læse mere om den muslimske kaldender, kan du trykke her for at komme til Submission.com.

Igen med afsæt i den islamiske kalender vil der også opstå regionale tidsforskelle for udførelsen af døgnets fem bønner.

Således er der omkring 9 minutters tidsforskel mellem hvornår en århusiansk muslim og en københavnsk indleder bønnen.

Alle muslimer, der er indtrådt i eller har gennemlevet puberteten, forventes at overholde den rituelle fastemåned, dog gælder der en række undtagelser, der blandt andre omfatter syge, rejsende, psykisk syge og menstruerende kvinder. For syge og rejsende gælder dog det forhold, at man skal faste et tilsvarende antal dage på et mere passende tidspunkt.

Fasten skal ikke blot forstås som afholdende fra mad og drikke i døgnets lyse timer men også i bredere forstand som afholdenhed fra rygning og seksuelt samkvem. Indenfor mere doktrinære retninger vurderes synkningen af mundvand ligeledes at være en overtrædelse af fasten. Ramadan.dk foreskriver ligeledes, at man skal faste på “øjne, øren og tunge" forstået således, at man skal afstå fra at betragte noget "forkert" eller deltage i og lytte til sladder.

Teologisk har fasten selvsagt sit udgangspunkt i Koranen. Hvis du er interesseret i at læse de oprindelige skriftsteder så tryk da her igen for at komme til Ramadan.dk.

En dag af særlig betydning i ramadanen er den 27. dag (Lailat ul-Qadr. Vor transskription), hvor Koranen angiveligt skulle være blevet åbenbaret for profeten Muhammed. Hvis du er interesseret i at studere disse de første åbenbaringer, kan du trykke her for at komme til Afghan-World.com.

Ved ramadanens afslutning markeres denne ved afholdelsen af Eid-ul-Fitr, der ikke overraskende indtræder, når den ny måne viser sig på himmelen. Afslutningen af ramadanen falder i år den 25. november og vil i en muslimsk kontekst være helliget fest og samvær med venner og bekendte. Mere om ritualer knyttet til fastens afslutning kan du læse om ved at trykke her for at komme til Integratedislam.com.

Hvis du ønsker at fordybe dig yderligere i emnet, kan du finde utallige artikler om emnet hos Ezsoftech Skulle du være interesseret EDB-programmer i tilknytning til den muslimske kaldender, kan du finde disse hos Ummah.org, ligesom du finder stribevis af artikler om emnet hos Ramadan.dk samt hos Islam.dk.