Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Reinkarnationerne fører til en afslutning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reinkarnationerne fører til en afslutning

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Betyder reinkarnation, at livet går i ring?
Søren Hauge svarer.

Spørgsmål:

Til Søren Hauge

Hvis man går ud fra, at mennesker lever flere gange, hvornår (hvis overhovedet) stopper det så? Når man et højdepunkt, eller "går det i ring" så at sige?

Erik Hauge Sejr
eriksejr@mail.dk

Svar:

Kære Erik Hauge Sejr

Annonce
Tak for dit spørgsmål!

I alle spirituelle traditioner, hvor man arbejder med en reinkarnationsforståelse, er der tale om, at de mange liv når til en afslutning på et tidspunkt.

For buddhisten er det Nirvana, for hinduen Moksha osv. Tilstanden af oplysthed, fuld vågenhed eller lyksalighed er en genforening med Gud, kilden, den lysende grund, eller hvad man nu kalder Det Ultimative.

Indenfor de moderne, holistiske miljøer er perspektivet i store træk dette:

Mennesket er et bevidsthedsvæsen, som er i fortsat vækst i retning af kærlighed, visdom og sandhed. I denne proces er livet i denne verden en skole, hvor hvert liv er som et "semester" eller et "kapitel" i den store dannelsesproces.

På et tidspunkt begynder hvert eneste menneske bevidst at forholde sig til åndelige værdier, og man siger da, at det begynder at gå "lysets vej", hvilket jordnært vil sige at det begynder at vægte menneskelige værdier og etik højere end ydre status og fysisk rigdom.

Denne proces intensiveres og den spirituelle vej vil med tiden føre til gradvise forvandlinger af bevidstheden ("initiationer" eller bevidsthedsmæssige "spring"), der til sidst kulminerer i den "oplysthed", som såkaldt hellige kvinder og mænd rundt om i verden siges at være levende vidnesbyrd om.

Den fulde oplysthed, højere bevidsthed, er en tilstand, som fuldt ud er demonstreret af skikkelser som Jesus, Buddha, Krishna, Zarathustra og lignende skikkelser. Disse lysende forbilleder er ikke blevet født fordi de er nødt til det, men de har valgt at "vende tilbage", fordi de kan vejlede og bringe lys til deres "yngre brødre og søstre" (åndeligt søgende mennesker).

Efter sigende er det ikke alle, men kun nogle, som gør dette, og deres opgave er at hjælpe og vejlede. Det er derfor medfølelse, og ikke udviklingsmæssig nødvendighed, som driver dem.

Den græske filosof Platon refererer til dette i sin berømte "hulelignelse" i sit værk "Staten", hvor han fortæller om at den, der har forladt illusionernes mørke hule, og er trådt ud i "dagens klare lys", frivilligt ønsker at vende tilbage for at fortælle sine medskabninger, at der er mere her i livet, end mørke skygger og kulde i den dunkle hule.

Efter sigende er det ikke alle oplyste, som vælger at gøre dette, men det er en mulighed, som ligger åben.

Og hermed har jeg forhåbentlig besvaret dit spørgsmål. Der er ikke en "gåen i ring", men reinkarnationerne fører til en afslutning, når "livets lektier" i menneskeriget er lært, og bevidstheden er modnet til at træde ind i "de oplystes rige" - evolutionens næste fase.

Man bruger ofte billedet af en spiral, hvor kredsløbsbevægelsen ikke er statisk, men fører til nye tilstande i fortsat vækst. Menneskeriget er på denne måde én bevægelse rundt i spiralen - én meget stor omdrejning - og de oplyste sjæle befinder sig i højere tilstande, der er næste store drejning i livets spiral...

Det er store perspektiver... men du spurgte, og jeg gav et rimeligt kort svar, som jeg håber var lidt afklarende.

Varme hilsener

Søren Hauge

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​