Derfor gik jeg ikke til åbningsgudstjeneste

Tværtimod. Et eksempel: Den indre missionske altergang tager udgangspunkt i synden: »Såfremt du af hjertet angrer alle dine synder, tilsiger jeg dig hermed dine synders nådige forladelse.« Sådan siger præsten til altergangen akompagneret af altergangssalmen »Oh du Guds Lam«. For at få frelse i den del af kirken skal jeg altså angre det, der efter præstens

(Indre Missions?) opfattel-

se er synd. Den præmis kan jeg ikke acceptere. Hvis jeg ikke angrer det, nogle har fortolket som synd, er der med andre ord ikke plads til frelse for mig. Hvad skal jeg så bruge det til?

Mit spørgsmål er nu: Hvorfor må jeg ikke sige det? Fordi jeg er politiker? Modsat mange har jeg et meget aktivt forhold til min kristne tro, og den går altså ikke gennem Indre Mission, hel eller delvis forsagelse af den verdslige glæde ved livet på jord og troen på, at herigennem finder jeg frelse i Himmerig.

Det må Indre Mission og andre acceptere. Jeg forbeholder mig således ret til - ligesom Indre Mission - at udtrykke mig om mit forhold til livet og Gud og forskellige trosretninger også i fremtiden.

Da vi imidlertid ikke drøfter tro på Venstres gruppemøder, vil jeg gerne understrege, at mine udtalelser i sådanne retninger intet med Venstre har at gøre, men udelukkende har med mit personlige kristne livssyn at gøre. Jeg lever fint med, at folk ikke vil stemme på mig på grund af mit forhold til min religion, omend jeg gør mig mine tanker om det i denne tid, hvor religion og politik i andre sammenhænge forlanges adskilt.

Når trosretningen imidlertid er vigtig for nogle mennesker også i politisk sammenhæng, vil jeg opfordre disse mennesker til at glæde sig over, at de i det mindste ved, hvor de har mig, så de nu kan tage stilling på et oplyst grundlag. At blive fornærmet over mine synspunkter hjælper jo ingen.

Jens Rohde,
MF for Venstre