Hvorfor har Røde Kors det røde kors?

Da schweizeren Henry Dunant stod på slagmarken ved Solferino i Italien i 1859, hvor mere end 40.000 mænd lå døde og sårede, afgav han et løfte, som er blevet indfriet mange gange siden da. Så hjælpeløse skulle soldater på slagmarken ikke efterlades igen.

Dunant igangsatte en upartisk og neutral hjælpetjeneste til hjælp for krigsofre, uanset hvilken side af en konflikt de måtte komme fra. I 1863 grundlagde Dunant sammen med 4 andre schweizere Den Internationale Komité til Hjælp for Sårede, kendt som De Fem's Komité. Den blev senere til Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC).

Komitéen indkaldte til en international diplomatisk konference i 1864, hvor den første Genève-konventionen blev underskrevet, og hvor man bl.a. vedtog at bruge det røde kors på hvid baggrund som symbol. Mange siger, at det simpelthen er en ombytning af farverne i det schweiziske flag og dermed signalerer neutralitet. Det siger for eksempel The International Committee of the Red Cross. Ydermere skulle mærket også være en anerkendelse til stifterne af Røde Kors, der alle kom fra Schweiz. Hvis dette er rigtigt, er symbolet afledt af det kristne kors.

Men ifølge Dansk Røde Kors er der ikke noget historisk belæg for denne flagteori (se - Hvorfor ser Røde Kors-logoet ud som det gør?). Dansk Røde Kors siger tværtimod, at logoet ikke har nogen religiøs forbindelse. Mærket skulle være valgt, fordi det er let genkendeligt, sådan at hjælpearbejdere, der bar symbolet, kunne færdes uantastet i krigsområder. Dette forklarer dog ikke, hvorfor det lige blev et kors. Hvis tydelighed havde været prioriteten, hvorfor så ikke vælge et symbol, der ikke kunne forveksles med et religiøst tegn?

Mærket kaldes også Geneve-Korset efter byen, hvor det fik sit navn. Dr. Appia - der var et af de stiftende komitemedlemmer - brugte som den første røde kors-mærket i forbindelse med en krig. Det var da han bar et armbind med Røde Kors emblemet i forbindelse med Krigen i 1864 mellem Danmark og Det tyske Forbund.

Under krigen mellem Rusland og det Ottomanske Imperium i 1876-1878 brugte tyrkerne en rød halvmåne i stedet for det røde kors. Det skete, selvom tyrkerne havde deltaget i konferencen i 1864 og godkendt korset. Hermed var Røde Halvmåne introduceret. I årene derefter opstod flere nationale Røde Kors og Røde Halvmåne selskaber, som virkede uafhængigt af hinanden. Dansk Røde Kors blev grundlagt i 1876, først som "Foreningen til syge og såredes pleje" og siden 1917 med sit nuværende navn.

Efter 1. Verdenskrig fandt nationale selskaber det formålstjenligt med et tættere samarbejde for at kunne afhjælpe katastrofer i fredstid, og i 1919 dannedes Sammenslutningen af Røde Kors Selskaber, som blev til Sammenslutningen af Røde Kors og Røde Halvmåne Selskaber i 1983 for endeligt at få sit nuværende navn Det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC) i 1991. Det internationale arbejde koordineres stadig i et samarbejde mellem ICRC og ovenfornævnte IFRC, der begge har hovedkvarter i Geneve. ICRC koncentrerer sig primært om at hjælpe i krigsområder, og IFRC hjælper katastroferamte områder i fredstid. De to organisationer mødes i Den Internationale Røde Kors Røde Halvmåne Bevægelse, hvis stående komité har medlemmer fra begge organisationer samt landsorganisationer og bl.a. organiserer internationale konferencer for bevægelsen.

Endnu flere symboler
Et nyt symbol blev introduceret til bevægelsen i 1922 hvor det den iranske hjælpeorganisation Røde Løve og Sol (nu Røde Halvmåne opstod. Geneve-Konventionen af 1929 anerkendte Røde Kors, Røde Halvmåne og Røde Løve og Sol som de eneste officielle emblemer for bevægelsen. Dette blev bekræftet ved en diplomatisk konference i 1949 og dermed blev der lukket af for flere nye symboler. Røde Løve og Sol er således det eneste emblem udover de to ovennævnte, som er blevet officielt godkendt af Røde Kors Røde Halvmåne-Bevægelsen. Læs om baggrunden for dette symbol her (rul ned til du kommer til den engelske tekst). Efter den iranske revolutionen i 1979 blev symbolet afskaffet af iranerne i 1980 til fordel for Røde Halvmåne.

Fra en leder i Japan Times (rul en side ned) forlyder det, at på nogenlunde samme tid som Røde Løve og Sol blev til, ønskede Siam (vore dages Thailand) sig en rød flamme og Afghanistan en rød moske. Senere er der i Indien blevet arbejdet for et rødt svastika og i Zimbabwe en rød stjerne - alt sammen forsøg som er løbet ud i sandet. Fra bevægelsens side har man har stået fast på ikke at tillade flere symboler for ikke at udvande betydningen af emblemerne helt.

Dette gælder også israelske Røde Davidstjerne. De har i mange år kæmpet for at blive fuldt accepteret medlem i den internationale bevægelse. Amerikansk Røde Kors og amerikanske politikere har støttet den israelske hjælpeorganisation og i den forbindelse tilbageholdt midler til ICRC for at lægge pres på organisationen. I år er den første samarbejdsaftale kommet i stand mellem Røde Davidstjerne og ICRC og amerikanerne har igen åbnet for pengeposen, som det fremgår af denne artikel.

I Kasakhstan og Eritrea har de lokale organisationer også problemer med at blive anerkendt. Her skyldes det ikke et nyt symbol, men derimod fordi man vil bruge Røde Kors og Røde Halvmåne sammen i ét symbol, hvilket ikke går, da det kræves at man skal vælge at bruge enten det ene eller det andet.

Når beskyttelsesmærket ikke længere beskytter
I de seneste år har der været kedelig tendens med manglende respekt for bevægelsens symboler, og hvad værre er... også de mennesker som bær dem. Der har således været en række overgreb på Røde Kors-ansatte. Et af de værste fandt sted tilbage i december 1996 i Tjetjenien, hvor 6 Røde Kors medarbejdere blev myrdet. Se også denne kommentar. I Irak er organisationen heller ikke gået ram forbi, som det fremgår af denne artikel fra Dansk Røde Kors' hjemmeside.

Det har dog heldigvis ikke sat en stopper for organisationens hjælpeindsats rundt omkring i Verden. Det gælder bl.a. i lande som Den Demokratiske Republik Congo, Sri Lanka, Uganda, Hviderusland, Tadsjikistan og Sierra Leone. Pengene fra årets landsindsamling er netop øremærket til disse lande. Derudover går en del af pengene også til arbejdet i Danmark.

Se hvordan du tilmelder dig som indsamler her.