Fælles for de to holdninger er en ensidig opfattelse af tørklædet. Begge holdninger tilkendegiver, at tørklædet signalerer en lukkethed mod verden, der er uforenelig med ligestilling og god integration.

At forbinde tørklædet med fordomme om islams tilbageståenhed og tvang i religion er en gammel retorik, som Europa (England og Frankrig) især brugte i kolonitiden, da de skulle retfærdiggøre besættelsen af Mellemøsten og hævde sig selv som kulturelt overlegen.

Faktum er, at tørklædet i praksis har mange betydninger. Det kan være religiøst, socialt eller politisk betinget eller blot et symbol på traditionelle dyder. For mange er det religiøst betinget, det vil sige, at de mener, det er en del af islam, og at det er påkrævet i Koranen. I den danske koranoversættelse (som jeg bevidst vælger at citere da vore læsere er danskere) står der følgende om kvinder og tørklædet:

"Og sig til de troende kvinder, at de (på samme vis som mændene) skal sænke deres blikke, (når de ser fremmede mænd), og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres (naturlige og kunstige) skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen over for deres ægtemænd..."

(Sura 24:32)

"O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troende kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig."

(Sura 33:60)

Der er altså to vers i Koranen der præciserer kvindens påklædning.

De arabiske ord som nævnes i Koranen er khimar/singularis / khumur/pluralis og djilbab/singularis/djalabib/pluralis. Khimar betyder hoveddække og djilbab betyder yderdække/en slags løs kåbe.

Åbenbar ikke jeres skønhed undtagen hvad der er åbenbar af den siger Koranen. Og her opstår uenigheden og de forskellige fortolkninger.

Ifølge min overbevisning så er Ansigt og hår hvad der er åbenbar. Men brystet skal dækkes og resten af kroppen.

Ifølge min overbevisning er tørklædet der dækker alt hår ikke direkte påbudt i Koranen. Kravet om anstændighed er essensen i de Koranvers, jeg netop har citeret, og gælder både for mænd og kvinder.

Troen ligger ikke i et tørklæde men i tilbedelsen af Skaberen, den måde du handler på, optræder på. Din uslub. Den måde du taler på. Essensen er at man dækker sig selv således at man ikke udstiller sig selv. At man er ren i sit blik, sin tanke og handling. Der rettes det samme krav om dydighed, anstændighed og blufærdighed til mænd som til kvinder.

Tørklædet fandtes før islam i både jødedommen og kristendommen og er senere blevet normativt inden for islam med henvisning til netop ovenstående Koranvers, tafsîr (fortolkninger af Koranen), samt forsøget på at efterleve sunna, Profetens (fvmh) sædvaner.

Profeten Muhammad (fvmh) indførte tørklædet som en beskyttelse for sine hustruer, efter at falske anklager blev rettet mod hans yngste hustru, Aisha.

I mange mellemøstlige lande har tørklædet spillet en væsentlig rolle i frigørelseskampen fra de vestlige besættelsesmagter. Den mellemøstlige kvinde og tørklædet var vigtige markører i kampen mod koloniseringen af Mellemøsten og Vestens påstand om, at muslimske kvinder er undertrykte.

Nogle muslimer, deriblandt Det Muslimske Broderskab – en gruppering indenfor islam, tolker islam i en politisk retning - De vendte argumentationen på hovedet og hævdede, at tørklædet ikke er et udtryk for undertrykkelse, men derimod et symbol på den politisk eller religiøst engagerede kvinde.

Denne tendens finder man også i dag i Danmark. Nogle muslimer betragter tørklædet som et frigørende element, der ligestiller kvinden med manden og giver hende større bevægelsesmuligheder i det offentlige rum.

Tørklædet forbindes også ofte med alle de traditionelle dyder som ære, dyd og stolthed, men vigtigt er det at understrege, at mange muslimske kvinder i Danmark bærer tørklædet af egen fri vilje.

Det er en menneskeret at klæde sig, som man vil - endog at være blufærdig.

Men tørklædet indgår ligeledes i mange ortodokse muslimers retorik vedrørende definitionen af den sande muslimske kvindeidentitet. Ideen om at der findes en sand og fundamental udlægning af islam har uheldige konsekvenser, da den indebærer ekskluderingen af alle andre udlægninger og dermed alle andre muslimer, der afviger fra den påståede sande udlægning.

På samme måde tager de der henviser til tørklædet som en nødvendig betingelse for det at være muslim, monopol på at definere, hvorledes islam skal praktiseres.

Ideen om tørklædets nødvendighed for den sande muslimske identitet problematiserer og i værste fald udgrænser de muslimske kvinder, der enten ikke finder belæg for tørklædet i Koranen, kun bærer det symbolsk under bøn, eller af anden årsag ikke finder tørklædet påkrævet for deres muslimske tro overhovedet.

Derfor er en anerkendelse og en synliggørelse af den religiøse mangfoldighed både eksternt i forhold til det danske samfund, men også internt blandt muslimer et nødvendigt skridt henimod den mangfoldighed og universalitet som Koranen rummer.

Problemet er, at tørklædet ofte kædes sammen med ideer om kvindens sårbarhed og værdighed.

Progressive kvindelige islamister og nogle imamer hævder, at det eneste formål med sløret i islam er beskyttelse, for det islamiske tørklæde er i modsætning til den tidligere kristne tilsløring ikke et tegn på mandens bestemmelse over kvinden eller kvindens underkastelse i forhold til manden.

Den islamiske tilsløring er derimod et vidnesbyrd om blufærdighed og har til formål at beskytte kvinder. Men det er netop her, at kimen til problemet ligger. Det er en menneskeret at være blufærdig, men forestillingen om, at kvinden skal beskyttes, er problematisk.

Udgangspunktet er at kvinden skal beskyttes fra mændenes øjne ... MEN HVORFOR IKKE OPDRAGE VORE DRENGEBØRN SÅLEDES AT KVINDEN IKKE SKAL BESKYTTES længere. EN KVINDE, MUSLIM, KRISTEN, JØDE ELLER ATEIST EN HVILKEN SOM HELST KVINDE SKAL KUNNE GÅ NED AF GADERNE I DANMARK, passere 1000 mænd OG FØLE SIG SIKKER OG RESPEKTERET. UANSET OM HUN BÆRER TØRKLÆDE, GALABIYYA ELLER MINISKØRT.

Den rette islamiske identitet fordrer kravet om blufærdighed men vil aldrig vove at håne en kvinde med sine øjne, ord eller handling. Måske skulle vi bruge vor energi på at udvikle denne islamiske identitet istedet for at holde fast i forestillingen om at mænd er SÅ SVAGE i deres karakter at det kræver en særlig beskyttelse af kvinden for at holde hans øjne i jorden.

I Koranen er kvinder og mænd lige over for Gud. Mennesket adskiller sig kun fra hinanden i dyd forstået som retfærdig handling. Herved bliver praksis og ikke kønnets bestemmelse kriteriet for menneskets særegenhed.

Islam opfordrer både kvinder og mænd til at være dynamiske, kritiske, til at søge viden og ikke mindst til at være blufærdige og gemme deres skønhed til deres hustru eller mand.

For mig er det afgørende ved debatten om tørklædet Allahs/Guds krav til mennesket om blufærdighed. Samt kravet om at værne om det som Skaberen finder værdifuldt. Derudover er det vigtigt at styrke vor karakter som mennesker.

Jeg respekterer kvinder der vælger tørklædet og finder det majestætisk smukt.

På samme måde som jeg respekterer kvinder uden tørklæde og uden galabiyya.

Vi skal kunne rumme hinandens forskellighed uden at gøre forskelligheden til en pointe der skal holde os adskilte.

Hvis du vil læse mere om emnet kan du kan læse mit bidrag i Antologien "De røde sko. Feminisme NU", under navnet "Sløret Frihed" Her skriver jeg om kvinder og islam.

Wasalam

Sherin Khankan