Aminah Tønnsen |
10. september 2003
TVÆRRELIGIØSE ÆGTESKABER: En muslimsk kvinde kan ifølge islamisk ret ikke gifte sig med en ikke-muslimsk mand.
Aminah Tønnsen svarer
Spørgsmål: Kommentar til indlæg af 28/7 2003 (se link i bunden af siden).
Kære fru Tønnsen
Jeg kender jo udmærket dine holdninger og deler dem som bekendt ikke på nogen måde ud fra retsstatens principper.
Men mit hovedpoint er netop, at jeg ikke er sikker på, at du har ret, heller ikke juridisk set med hensyn til konsekvenserne af et sådant ægteskab, hvis den pågældende kvinde er dansk statsborger.
Jeg skal derfor fortsat opfordre den pågældende muslimske pige til at søge råd hos udenrigs- og justitsministeriet. Jeg står selvfølgelig stadig ved mit tilbud om at være hende behjælpelig, hvis hun ønsker det.
Jeg håber, at debatsiden har orienteret hende herom, så hun ikke kun modtager din rådgivning.
Med venlig hilsen
Jørgen Wahl
Svar:Jeg beklager den lange ventetid; men jeg har haft travlt i sommer og må tage spørgsmålene i den rækkefølge, jeg modtager dem.
Du overser - eller er måske ikke bekendt med - en vigtig pointe: nemlig, at det ikke er nationaliteten, men det religiøse tilhørsforhold, der er det afgørende i forhold til bl.a. familieretten i de muslimske lande.
Ifølge islamisk ret kan en muslimsk kvinde ikke gifte sig med en ikke-muslimsk mand - uanset deres nationalitet i øvrigt. Hvis et sådant ægtepar af en eller anden årsag kommer i myndighedernes søgelys, vil det være et af de første forhold, man vil slå ned på, fordi det så åbenlyst krænker den lokale sædvaneret og traditionelle fortolkning af islam.
Det er naturligvis forskelligt fra land til land, hvor strengt lovene håndhæves, og mange steder er praksis og sædvaneret ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den officielle lov.
I Marokko er det f.eks. ganske normalt, at par, der ikke har børn med sig og altså ikke ser ud som en etableret familie, kan blive bedt om at forevise en vielsesattest, når de indlogerer sig på et hotel. Især, hvis kvinden (eller både kvinden og manden) taler landets sprog og rent etnisk ligner en "typisk traditionel arabisk muslim" - hvis man kan sige det sådan.
Hvis en lokalt-udseende kvinde er sammen med en hvid mand, vil en emsig receptionist måske også bede om bevis for, at manden er muslim. I værste fald kan parret ende på politistationen, inden det går op for dem, at receptionisten måske blot var ude efter at tjene en ekstra skilling. Og når en politimand også skal have en del af kagen, kan det blive en dyr fornøjelse - foruden at ophold på en marokkansk politistation kan være ganske skræmmende, når man ikke ved, om man er købt eller solgt.
Eller hvis receptionisten tilfældigvis kender den forsmåede fætter, der gerne ville have været gift med sin herboende kusine - kunne man forestille sig, at de ville udnytte situationen blot for at genere kusinen og hendes danske mand. Hvad der kan ske i fald både receptionisten, der anmelder forholdet, og den politimand, der skal undersøge sagen, begge er fanatiske islamister og opsat på at forfølge sagen til bunds, tør jeg slet ikke tænke på... men det er blot nogle eksempler på, hvad en herboende muslimsk kvinde, der er gift med en ikke-muslimsk dansker, kan komme ud for, når hun besøger sit oprindelsesland.
Du sår tvivl om min oplysning om, at børn af en muslimsk kvinde og en ikke-muslimsk mand ikke vil blive anerkendt som ægtefødte i et muslimsk land.
Jeg kan oplyse, at der for ca. ti år siden opstod panik i mange herboende dansk/marokkanske familier, fordi det gik op for dem, at de marokkanske myndigheder ikke anerkender her i landet indgåede 'islamiske' vieler og dermed heller ikke deres børn som ægtefødte. Parrene skulle naturligvis være gift ifølge dansk lov for også at kunne blive anset for gift ifølge marokkansk lov. Situationen blev ordnet i mindelighed, så ingen kom i klemme; men der var nogen, der fik sig en ordentlig skræk i livet.
For nylig blev en engelsk statsborger (konverteret til islam) idømt fire måneders fængsel i Marokko for at have undladt at lade sit giftermål med en marokkansk kvinde registrere forskriftsmæssigt - de var kun blevet 'islamisk' gift i England. Hans engelske statsborgerskab hjalp ham ikke, og han kunne heller ikke snakke sig ud af situationen med henvisning til, at det i hans hjemland er lovligt at leve sammen uden at være gift - eftersom både han og hans 'hustru' var muslimer. Manden blev anholdt i en helt anden sammenhæng, men myndighederne brugte den manglende registrering af vielsen som påskud til at få ham bag lås og slå med loven i hånd, mens de fortsætter deres efterforskning ...
Hvis den muslimske kvinde eksempelvis dør under ferie i sit oprindelsesland, kan man sagtens forestille sig, at manden ikke vil få lov til at tage deres børn med til Danmark, for da vil den lokale sædvaneret være den stærkeste: Familien vil givetvis med næb og kløer forsvare retten til børnene med henvisning til, at en ikke-muslimsk mand ikke kan opdrage muslimske børn (selvom både børnene og deres far er danske statsborgere, og børn af en ikke-muslimsk mand juridisk set ikke er muslimer). I denne situation vil det personlige forhold mellem den danske mand og hustruens familie i første omgang være altafgørende.
Der vil altid være forbundet en vis risiko med at indgå et ægteskab, der ikke anerkendes religiøst eller juridisk i den ene af parternes oprindelsesland - ligesom ethvert ægteskab mellem personer af forskellig tro og/eller nationalitet (og dermed på tværs af juridiske systemer) kan blive en kompliceret affære. Som forældre skylder man sine børn at tage de nødvendige forholdsregler for ikke at sætte dem og sig selv i en situation, der kunne udvikle sig til juridisk tovtrækning og det, der er værre.
Lokalkendskab og situationsfornemmelse er ofte langt vigtigere end teoretisk juridisk viden, når man skal begå sig i verden uden at få alt for mange skrammer.
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Se relaterede artikler under tema-sektionen: Tværreligiøse ægteskaber
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk