Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Skabelsesberetning, poesi og videnskab til din ven.
Skabelsesberetning, poesi og videnskab
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
En blomst folder sig ud: Big Bang og Det Gamle Testamente
Spørgsmål:
Det er uforståeligt, at man i vore dage har så svært ved at forstå sammenhængen mellem Bibelens poetiske (mellemøstlige) sprog og naturvidenskab.
De fleste kender fastmotion, hvor man på film ser en blomst folde sig ud i løbet af få sekunder. Tænk på forløbet fra "Big Bang" til det tidspunkt, hvor GT blev nedskrevet, tænk forløbet trængt sammen til 6 dage og læs samtidig skabelsesberetningen.
Hvis man ikke bliver betaget over, hvor godt det harmonerer, så ved jeg ikke ... Ville det ikke være klogt at lære lidt om sprog og kultur i "Bibelens lande", når man skal læse især GT?
Venlig hilsen
Inge Margrethe Jensen
email : fremtid@ofir.dk
Annonce
Svar:
Kære Inge Margrethe Jensen,
Jeg er helt enig med dig. Jeg tror virkelig det er både klogt og rigtigt at tænke poetisk, når man læser, hvad Det Gamle Testamente siger om skabelse og tilblivelse. Det bliver underlig bagvendt, hvis man biblicistisk hænger sig fast i "seks dage".
Og det bliver også mærkelig rationalistisk og trist, hvis man med "skabelse" kun forstår "Begyndelsen" som en begyndelse, der fandt sted engang for 13,8 milliarder år siden - og så har Gud ellers trukket sig tilbage.
Guds skabelse finder jo sted som en stadig proces - ligesom i blomstens vækst, som samtidig hvert øjeblik er en ny skabelse.
Gud er levende tilstede i den brogede verden som den, der skaber naturen indefra. Hvor ellers fra?
De store sange om naturen finder vi derfor heller ikke kun i Det Gamle Testamentes skabelsesberetning (der handler om "Begyndelsen"), men også og ikke mindst i de gammeltestamentlige salmer, hos profeten Esajas og i Jobs Bog (der handler om nutiden og fremtiden).
Her gælder interessen ikke tid og klokkeslet, men tilblivelse, vorden og død. For Gud er både den, der skaber sammenhæng og skaber nyt.
Men det gælder vel også for NT. Når Jesus i sine lignelser taler om sennepskornets volsomme vækst, om regn og sol, eller om himlens fugle og markens liljer, så viser han ud til naturens bevægelser som levende ikoner på Guds skabende generøsitet.
Det kunne man da godt engang imellem standse op og undre sig lidt over.
Mange hilsner,
Niels Henrik Gregersen
Det er uforståeligt, at man i vore dage har så svært ved at forstå sammenhængen mellem Bibelens poetiske (mellemøstlige) sprog og naturvidenskab.
De fleste kender fastmotion, hvor man på film ser en blomst folde sig ud i løbet af få sekunder. Tænk på forløbet fra "Big Bang" til det tidspunkt, hvor GT blev nedskrevet, tænk forløbet trængt sammen til 6 dage og læs samtidig skabelsesberetningen.
Hvis man ikke bliver betaget over, hvor godt det harmonerer, så ved jeg ikke ... Ville det ikke være klogt at lære lidt om sprog og kultur i "Bibelens lande", når man skal læse især GT?
Venlig hilsen
Inge Margrethe Jensen
email : fremtid@ofir.dk
Kære Inge Margrethe Jensen,
Jeg er helt enig med dig. Jeg tror virkelig det er både klogt og rigtigt at tænke poetisk, når man læser, hvad Det Gamle Testamente siger om skabelse og tilblivelse. Det bliver underlig bagvendt, hvis man biblicistisk hænger sig fast i "seks dage".
Og det bliver også mærkelig rationalistisk og trist, hvis man med "skabelse" kun forstår "Begyndelsen" som en begyndelse, der fandt sted engang for 13,8 milliarder år siden - og så har Gud ellers trukket sig tilbage.
Guds skabelse finder jo sted som en stadig proces - ligesom i blomstens vækst, som samtidig hvert øjeblik er en ny skabelse.
Gud er levende tilstede i den brogede verden som den, der skaber naturen indefra. Hvor ellers fra?
De store sange om naturen finder vi derfor heller ikke kun i Det Gamle Testamentes skabelsesberetning (der handler om "Begyndelsen"), men også og ikke mindst i de gammeltestamentlige salmer, hos profeten Esajas og i Jobs Bog (der handler om nutiden og fremtiden).
Her gælder interessen ikke tid og klokkeslet, men tilblivelse, vorden og død. For Gud er både den, der skaber sammenhæng og skaber nyt.
Men det gælder vel også for NT. Når Jesus i sine lignelser taler om sennepskornets volsomme vækst, om regn og sol, eller om himlens fugle og markens liljer, så viser han ud til naturens bevægelser som levende ikoner på Guds skabende generøsitet.
Det kunne man da godt engang imellem standse op og undre sig lidt over.
Mange hilsner,
Niels Henrik Gregersen
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
