Hvordan fungerer hierarkiet indenfor jødedommen?
Spørgsmål:
Kære Bent Lexner
Hvordan er hierarkiet indenfor jødedommen? Jeg har nemlig en opgave hvor jeg skal beskrive jødedommen ... Hvor kan jeg evt. finde det på internettet?
På forhånd tak.
Kathrine Emilie Kroghsbo
email :
cool_kroghsbo@hotmail.comSvar:Kære Kathrine Emilie Kroghsbo,
Det er ikke helt klart for mig hvad du mener med dit spørgsmål, men lad mig forsøge med en forklaring.
Indenfor det, der hedder den traditionelle ortodokse jødedom, findes der en religiøs tradition som baserer sig dels på Torahen, altså de 5 Mosebøgers tekster, dels på den talmudiske litteratur.
På baggrund af disse tekster er der opstået en jødisk tradition for hvorledes reglerne og ritualerne skal forstås. Såfremt en menighed har en rabbiner, er det rabbineren i denne menighed, der afgør spørgsmål om rituel praksis.
Som oftest vil disse afgørelser lægge sig tæt op ad lignende afgørelser i andre lande, men vi har ikke noget pavesystem, således at det er den enkelte rabbiner der afgør tingene.
Hvis det drejer sig om Hierakiet af den mere politiske art, så er det sådan, at den jødiske menighed i København, som består af 3000 medlemmer har en politisk valgt ledelse, der lægger linien for Troessamfundets administration og øvrige opgaver, men ikke har nogen afgørelse når det drejer sig om den religiøse habitus.
Hvis du har brug for mere, eller i øvrigt har mere konkrete spørgsmål, er du velkommen til at komme tilbage.
Mange venlige hilsener
Bent Lexner