Steningssagen i Nigeria

Kære Fatih Alev

Den 22. august er det årsdagen for den pressemeddelelse, som "Muslimernes Landsorganisation" udsendte vedrørende steningssagen i Nigeria.

Den 23. august er det så årsdagen for de spørgsmål, som jeg i den anledning rettede til Fatih Alev, som er næstformand i landsorganisationen, og som jeg -- trods 9 rykkerskrivelser eller kommentarer - stadig væk ikke har fået nogen reaktion på.

Det er noget af et jubilæum for denne sag, og jeg håber at både imamen og debatsidens øvrige kommentatorer og læsere vil være med til at fejre denne begivenhed på behørig måde.

Selv den danske statsadministration kan nok ikke måle sig med den sendrægtighed, som Fatih Alev har været i stand til at udvise. Det er virkelig en præstation, som kan holde liv i debatten.

Men det må naturligvis også tages i betragtning, at imamens evt. arbejde ved debatsiden er ulønnet og således kun sker con amore. Og mine spørgsmål vækker åbenbart ikke kærlige følelser frem.

Når imamen ikke kan få sig selv til at give et svar, vil jeg gerne i det følgende forsøge at give en hjælpende hånd og formulere et muslimsk synspunkt.

For at debatsidens læsere kan forstå baggrunden for sagen, der jo nu er blevet et år gammel, men dog stadig er aktuel, skal jeg kort ridse den op.

I anledning af at den nigerianske kvinde, Amina Lawal, ved en shariadomstol er blevet dømt til døden ved stening for at have født et barn ved seksuelt samvær uden for ægteskab, udsendte Muslimernes Landsorganisation en pressemeddelelse, ifølge hvilken dommen er i strid med islamisk lov.

Det udtales, at den dømte tilsyneladende ikke har fået den rådgivning, hun kunne have krav på, idet hun blot ville kunne trække sin evt. tilståelse tilbage, og i så fald kun kan dømmes til stening, hvis 4 mandlige vidner samtidig kan attestere, at de har set et seksuelt forhold finde sted.

Jeg stillede på denne baggrund imamem, næstformand i landsorganisationen to meget enkle spørgsmål, som stadig forekommer mig aldeles relevante, nemlig

1) om landsorganisationen havde draget omsorg for at videregive disse vigtige oplysninger til de nigerianske myndigheder, eller kvinden og dennes forsvarer, i betragtning af at det drejede sig om ung kvindes liv og et lille barns evt. tab af sin moder og

2) om islamisk lov kan være så forskellig fra vestlig ret, at fødslen af et barn ikke skulle være fuldgyldigt bevis for en seksuel handling (hvis nogen virkelig skulle mene, at handlingen var kriminel), og at en anakronistisk form for bevisførelse som den om de 4 vidner kunne have nogen som helst relevans.

Jeg skal forsøge at lægge ordene i munden på Fatih Alev:

Ad 1) Landsorganisationen tager som nævnt afstand fra den omhandlede dom ved stening og mener at kvinden ikke er rådgivet behørigt. Muslimer ønsker imidlertid principielt ikke at blande sig i muslimske brødres adfærd eller pege fingre af deres fejlfortolkninger. Det gælder også, selv om der står et uskyldigt menneskeliv på spil.

Landsorganisationen sætter sin lid til, at vestlige og kristne organisationer prøver at gøre deres indflydelse gældende til fordel for uskyldige muslimer og håber på det bedste.
Nogen aktiv indsats skal man således ikke forvente. Det må forblive ved lokale udtalelser.

Ad 2) Landsforeningen vil mene, at kvinden skal trække en evt. tilståelse om at have haft seksuelt forhold tilbage, selv om det jo ikke er sandheden og selv om hun står med sit lille barn på armen. Det kan efter islamisk ret ikke tages som noget bevis for et seksuelt forhold at have født et barn.

DNA prøver, blodprøver og andre moderne bevismidler tillægger muslimer ingen retslig betydning, men man henholder sig til den form for bevisførelse, som har været udledt af koranen og profetens ord gennem næsten 1500 år.

Så hvis 4 mænd (naturligvis ikke kvinder) ikke kan bevidne, at de samtidigt har set en seksuel handling, hvori kvinden har været involveret, så må kvinden frikendes. Det står så hen i det uvisse, hvordan kvinden har været i stand til at føde et barn. Jomfrufødsel kan selvfølgelig ikke afvises.

Islamisk ret står således efter Landsorganisationens mening på højere niveau end de sædvanlige vestlige retsnormer, og det ville være ønskeligt, hvis sådanne regler kunne indføres også her i landet. Naturligvis på demokratisk vis.

Forhåbentlig har disse forsøg på udredninger af muslimsk tankegang været til hjælp for Fatih Alev, og hvis jeg ikke hører andet, vil jeg tillade mig at gå ud fra, at imamen kan tiltræde dem og lykkeligt fejre 1 års jubilæet sammen med os andre.

Med venlig hilsen

Jørgen Wahl