Vielsesattestens (manglende) betydning

Man reciterede måske også Koranens første kapitel, sura al-fatiha. Vielsen blev bekendtgjort ved at man afholdt en fest for klanen eller hele landsbyen, for at ingen kunne være i tvivl om, at der var tale om en fuldt legal forbindelse - at man var gift for Gud og mennesker så at sige.

I vore dage forlanger alle muslimske lande udtrykkeligt igennem familieretslige bestemmelser, at vielser skal registreres for at være juridisk gyldige - og at vielsen foretages af en dertil forordnet embedsmand, en fqih, der efterfølgende lader vielsen registrere hos de civile myndigheder. Der er ikke krav om, at en gejstlig skal medvirke ved kontraktens indgåelse. Kontrakten indgås i hjemmet eller på embedsmandens kontor - aldrig i en moské.

I mange muslimske lande som f.eks. Irak, Jordan, Marokko og Tunesien er det direkte strafbart for alle involverede parter (embedsmanden, vidnerne og brudeparret) at undlade at registrere en vielse hos myndighederne. Eksempelvis blev en en engelsk mand for nylig idømt fire måneders fængsel i Marokko for at have undladt at lade sin vielse med en marokkansk kvinde registrere forskriftsmæssigt.

En vielse, der følger disse koranske anvisninger, karakteriseres bedst som religiøs-borgerlig, fordi den indeholder både et religiøst og et verdsligt/juridisk element.

'Islamisk' vielse

Der sker dog noget i folks bevidsthed, når man lever som mindretal. Mange ting tillægges nu religiøs betydning, og imamer og moskéer får en ny funktion. F.eks. bliver vielser nu betegnet som islamiske og indgås i moskéen. På samme måde foregår begravelsesceremonier - lige fra ligvask til begravelsesbøn - nu også i moskéen, hvilket der ikke er tradition for i de muslimske lande.

Muslimer i Europa bibeholder den islamiske del af vielsen, men glemmer meget ofte den verdslige del - dvs. den del, der sikrer ægtefællerne og deres børn rent juridisk.

Hvis man ikke bliver borgerlig viet på et rådhus - eller bliver viet hos de imamer, der af Kirkeministeriet har fået bemyndigelse til at foretage vielse med borgerlig gyldighed og denne imam rent faktisk indberetter vielsen til kommunen - vil børn, hvis forældre kun er 'islamisk' viet, ikke blive betragtet som ægtefødte af de danske myndigheder, fordi forældrene i henhold til dansk lov betragtes som ugifte.

Dette gælder mange gange også i forhold til muslimske landes myndigheder: For ca. ti år siden opstod er panik i mange herboende dansk/marokkanske familier, fordi det gik op for dem, at de marokkanske myndigheder ikke anerkender her i landet indgåede 'islamiske' vielser og dermed heller ikke deres børn som ægtefødte.

Parrene skulle være gift ifølge dansk lov for også at kunne blive anset for gift ifølge marokkansk lov - hvilket efter min opfattelse er ganske ret og rimeligt. Der skal naturligvis være orden i tingene.

'Islamisk' vielsesattest?

Et ægteskab har ifølge islam/Koranen helt klart en juridisk funktion, idet den sikrer ægtefæller og børn nogle rettigheder og trygge juridiske rammer. Hvis man fjerner den juridiske ramme omkring ægteskabet, degraderer man i virkeligheden den 'islamiske' vielse til blot at formalisere et uforpligtende forhold.

Jeg har eksempelvis mødt flere danske kvinder, der sidder med en 'vielsesattest' skrevet med kuglepen på et ark fra en A4-blok - og som aldrig har kunnet få skriftlig bekræftelse på, at de er 'islamisk' skilt.

En ordentlig vielse eller ægteskabskontrakt, der indgås med juridisk gyldighed, kan i vore dages retssamfund naturligvis ikke ophæves mundtligt, men kræver tilstedeværelsen af en myndighedsperson, der registrerer skilsmissen ved de civile myndigheder.

Derfor mener jeg, at muslimerne selv har udhulet den 'islamiske' vielse og gjort den betydningsløs. En vielse har både et religiøst og et verdsligt aspekt, som begge bør opfyldes for at have fuld gyldighed for Gud og mennesker/myndigheder.

Jeg ved ikke, om du kan følge min tankegang; men det korte og det lange er, at en 'islamisk' vielse ikke anses for juridisk gyldig - hverken i Danmark eller i de muslimske lande.

Der er sikkert mange muslimer, der vil fastholde, at en 'islamisk' vielse har religiøs betydning, men selv har jeg svært ved at acceptere, at man uden videre amputerer den for sit juridisk/verdslige aspekt.

Gud ved bedst!

Noget ganske andet er, at de imamer, der har Kirkeministeriets bemyndigelse til at forrette vielser, faktisk - på nøjagtig samme måde som de embedsmænd, der forretter vielser i de muslimske lande - har pligt til at indberette vielsen til den borgerlige vielsesmyndighed.

Bemyndigelsesskrivelsen til imamen slutter med en bemærkning om, at ministeriet forbeholder sig ret til at tilbagetage bemyndigelsen f.eks. i tilfælde af, at imamen ikke indberetter en vielse til de borgerlige myndigheder - ligesom det præciseres, at en person, der forretter vielser uden at være bemyndiget dertil, gør sig skyldig i grov lovovertrædelse.

En retsindig muslim bør naturligvis ikke opfordre et medmenneske til at foretage sig noget retsstridigt!

Du kan læse mere om registrering af vielser på www.islamstudie.dk/familie_aegteskab.registrering.htm

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen