Tro er et personligt anliggende

Spørgsmål:

Kære Aminah

Hvad betyder en konvertering til islam?

Er jeg allerede en muslim, efter jeg blot har sagt trosbekendelsen? Eller er jeg først muslim, når jeg praktiserer Islam?

Tak!

Leif

Svar:

Dybest set er tro et rent personligt anliggende mellem et menneske og Gud. Og hvis man helt ind i sin sjæls inderste føler sig som muslim, vil man helt naturligt føle trang til at sætte sig ind i selve troens principper og i ritualerne for bøn, faste, almisse m.v. og lidt efter lidt lade dem indgå som en naturlig del af ens dagligdag. Trosbekendelsen er en fast bestanddel af den rituelle bøn, og fællesbønnen er med til at knytte sociale bånd til trosfæller.

På Profetens tid - og senere i områder med muslimsk jurisdiktion - har det været nødvendigt for myndighederne at kende den enkelte borgers religiøse tilhørsforhold fx i forbindelse med opkrævning af skatter. Derfor blev det skik, at man skulle fremsige trosbekendelsen i vidners påhør for at blive regnet som muslim.

Hvis man i vore dage ønsker at tage på pilgrimsfærd til Mekka - og ikke er født af muslimske forældre - bliver man afkrævet et skriftligt bevis på, at man er muslim. Det får man ved at henvende sig til en imam (fx på Den Muslimske Verdensligas kontor i København). Efter en kortere eller længere samtale, hvor imamen spørger til ens baggrund og bevæggrunde for at bekende sig til islam, fremsiger man trosbekendelsen i vidners påhør og får udstedt en attest som bevis herpå. En sådan attest er også god at have, hvis man har familiemæssig tilknytning til et muslimsk land.

Principielt er der ingen, der herefter blander sig i, om man "praktiserer" islam eller ej - og ingen har lov til at sætte spørgsmålstegn ved ens religiøse tilhørsforhold.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen