Send artiklen Internettet er unge muslimers moske til din ven.
Internettet er unge muslimers moske
Læs også
Annonce
flexblock
Her er artiklen i temauniverset
Skrevet af
Især efterkommere af tyrkiske og pakistanske indvandrere føler sig mere religiøse end tidligere
Hvis unge Hassan eller Fatima søger svar på spørgsmål om islam, så søger de ofte information på internettet. Og det kan være problematisk, mener flere forskere.
Integrationsrapporten fra Integrationsministeriets tænketank, som blev offentliggjort i mandags, viser, at især unge nydanskere med tyrkisk og pakistansk baggrund opfatter sig selv som mere religiøse end for tre år siden. Det gælder 42 procent af de pakistanske efterkommere og 33 procent af de tyrkiske.
Rapporten nævner også en engelsk undersøgelse fra tidligere i år, som viser samme tendens på den anden side af Nordsøen. Samtidig viser tænketankens undersøgelse, at tyrkere og pakistanere for henholdsvis 88 og 93 procents vedkommende aldrig eller sjældent gør brug er en religiøs leder.
Det skyldes blandt andet, at de unge bruger nettet, når de søger religiøse oplysninger, siger ekstern lektor på teologi i København, Safet Bektovic, som i 2004 skrev bogen "Kulturmøder og religion – identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge".
Annonce
– Alle unge, også religiøse ikke-muslimer, bruger nettet, fordi de der kan finde et fællesskab, hvor de kan dyrke religion. Det kan være et problem, fordi det er et meget abstrakt fællesskab, de opnår i forhold til moskeen, og fordi de meget nemt kan løbe ind i problematiske prædikanter, siger han.
Safet Bektovic understreger dog, at dét, at der ikke er så mange i moskeerne, jo ikke betyder, at alle unge muslimer har næsen i nettet for at lede efter radikalisme.
Integrationsrapporten fra Integrationsministeriets tænketank, som blev offentliggjort i mandags, viser, at især unge nydanskere med tyrkisk og pakistansk baggrund opfatter sig selv som mere religiøse end for tre år siden. Det gælder 42 procent af de pakistanske efterkommere og 33 procent af de tyrkiske.
Rapporten nævner også en engelsk undersøgelse fra tidligere i år, som viser samme tendens på den anden side af Nordsøen. Samtidig viser tænketankens undersøgelse, at tyrkere og pakistanere for henholdsvis 88 og 93 procents vedkommende aldrig eller sjældent gør brug er en religiøs leder.
Det skyldes blandt andet, at de unge bruger nettet, når de søger religiøse oplysninger, siger ekstern lektor på teologi i København, Safet Bektovic, som i 2004 skrev bogen "Kulturmøder og religion – identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge".
Safet Bektovic understreger dog, at dét, at der ikke er så mange i moskeerne, jo ikke betyder, at alle unge muslimer har næsen i nettet for at lede efter radikalisme.
– Der findes også liberale prædikanter på nettet, og de kan jo også danne studiekredse uden for moskemiljøet eller bare læse i Koranen for sig selv, siger han.
Og så er der, siger Bektovic, også unge, der mener, at de er mere religiøse end deres forældre, alene fordi de føler sig mere bevidste om deres religion.
– Og det behøver jo ikke at betyde, at de rent faktisk kan drage den konklusion, siger han.
Men hvis hverken den lokale imam eller forældrene kan svare tilfredsstillende på de unges spørgsmål om islam, så bliver internettet autoriteten.
Ph.d. Tina Magaard, der forsker i islamisme på Aarhus Universitet er også hurtig til at pege på internettet som de unges erstatning for moske-besøg.
– Vi har set i terrorsagerne, at det er de unge radikale muslimer, der bruger nettet. Men det gælder også ikke-voldelige islamister, som for eksempel finder oplysning om Det Muslimske Broderskabs ideologi på hjemmesider på engelsk og arabisk, siger hun.
Tina Magaard tilføjer, at franske undersøgelser viser, at de unge muslimer henter prædikener på internettet eller køber kasettebånd eller dvd'er optaget på konferencer, hvor forskellige politiske eller religiøse ledere har deltaget.
– Det er i Frankrig langt mere brugt blandt mange unge end at købe bøger om islam, siger hun.
Hun vil ikke selv bruge det udtryk, at de unge bruger islam til en form for oprør mod forældrene. Det giver hos de fleste danskere associationer til 68'ernes bløde værdier, og det kan være vildledende.
– Fordi de unges islam kan være mere hård og dogmatisk end forældrenes, siger hun.
– Men jeg vil ikke afvise, at unge, der selv sætter sig ind i Koranen og er bedre uddannede end forældrene, kan få løftet åget fra traditionelle krav fra forældrenes hjemlande. For eksempel i forbindelse med krav om indflydelse på valg af ægtefælle. De bliver simpelthen mere velformulerede, siger hun.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Seneste blog-indlæg
- 02. sep
- 02. sep
- 02. sep
- 02. sep
- 02. sep