Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Næstekærlighedsbudet gælder også de homoseksuelle til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstekærlighedsbudet gælder også de homoseksuelle

Debatten om homoseksuelles rettigheder er for tiden aktuel på Færøerne.

- Arkiv.

Kommenter Hold mig opdateret

FÆRØERNE: De kristne skal navigere mellem næstekærlighedsbudet og Bibelens nej til homoseksualitet, skriver cand.theol. Carsten Korsholm Poulsen

Vi er to unge piger som går på Oure Idrætsefterskole og har i den seneste uge arbejdet med emnet 'homoseksuelle på Færøerne'.

I den forbindelse har vi et par undrende spørgsmål:

1. Færinge er et meget kristent folk. Hvordan kan det så være, at de ikke kan acceptere de homoseksuelle? I det Ny Testamente der står der jo "du skal elske din næste som dig selv".

2. Hvad er det, der gør, at de ikke kan acceptere dem?

3. Kan man forbedre situationen på længere sigt, og hvordan?

Med venlig hilsen

Anne-Marie og Camilla
Svar fra Carsten Korsholm Poulsen:

1. Det er rigtigt at der er en større procentdel, der går i kirke på Færøerne, end der er i det egentlige Danmark. Men det betyder ikke, at alt, hvad færinger gør, er præget af kristendommen.

Færingerne er lige så splittet en gruppe som f.eks. "Jyderne" er. Så dem, der tævede en homoseksuel på et værtshus i en færøsk by behøver slet ikke være de samme som dem, der i aviserne skriver om deres syn på homoseksuelle. Det hele er ikke så enkelt.

Men hvis vi nu nøjes med at se på de færinge, der henter deres syn fra kristendommen, så er det rigtigt, at de i Det Nye Testamente læser, at de skal elske deres næste som sig selv. Så de skal elske alle, herunder naturligvis også de homoseksuelle.

Samtidig mener en del af dem, at de også kan læse i Bibelen (både i Det Gamle og Det Nye Testamente), at Gud skabte mennesket som mand og kvinde for at en mand og en kvinde skulle forelske sig i hinanden og leve sammen seksuelt.

Og de kan læse, at Gud derfor ikke mener, at den homoseksuelle samlivsform er noget godt: den er imod den natur, han har skabt.

Når de læser det på den måde, står de med opgaven: på den ene side må de sige: "Nej, det er ikke Guds vilje, at I skal leve sammen mand og mand og kvinde og kvinde. Nej - Gud tillader ikke, at I bliver gift i kirken!", og på den anden side må de sige: "Gud elsker jer - og det vil vi også prøve at gøre. Han ønsker at hjælpe jer til at leve et sundt liv. Han ønsker at møde jer med tilgivelse og med helbredende kræfter".

Hvor godt klarer disse kristne så denne opgave? Det er altid farligt at dømme, men jeg synes at have læst referater fra Færøske medier, hvor nogle kristne efter min mening har svigtet det med kærligheden og har fået et hadefuldt og foragtende forhold til de homoseksuelle. I hvert fald i den måde, de omtaler dem på. Andre kristne klarer denne vanskelige opgave langt bedre - det er bare (som sædvanlig) ikke dem, medierne fortæller så meget om.

2. Det med at acceptere de homoseksuelle - mon ikke I meget tænker på den nuværende debat omkring den færøske lovgivning, der ikke forbyder diskriminering på grund af seksuel orientering? Nu er sagen blevet blæst meget op og der er kommet mange følelser i den.

Men hvis jeg skal prøve at beskrive den rigtig kort, set fra disse kristnes side, så ser det sådan ud: man vil naturligvis give de homoseksuelle samme grundlovssikrede rettigheder som alle andre.

Men man har samtidig set, hvordan de homoseksuelle andre steder i Norden benytter deres "rettigheder" til at lave massive politiske krav om ligestilling på ethvert tænkeligt område: en mand og en mand skal naturligvis have ret til at få børn sammen (betalt af det offentlige) og de skal have ret til at blive gift i en kirke med Guds fulde velsignelse og så videre.

Her må disse kristne, sådan som jeg beskrev det under punkt 1, altså stå af. For det mener de hverken er naturligt eller i øvrigt efter Guds vilje. Og de er bange for, at de homoseksuelles politiske grupperinger vil bruge en lovændring til senere at presse kravene om kunstig befrugtning af homoseksuelle, homoseksuelles adoptionsret, homoseksuelle vielser i kirken og så videre igennem. Og derfor er man skeptisk.

Så kort sagt: man vil ikke skade de homoseksuelle på nogen måde. Men man vil heller ikke give dem lov til noget, man mener er unaturligt.

3. Hvis situationen skal blive "bedre" på længere sigt, er det nødvendigt, at den hadefulde stemning bliver afløst af en mere positiv holdning. Der er nogle af de mest voldsomme kristne, der skal lære mere om næstekærlighed. Og der er nogle af de mest voldsomme fortalere for homoseksuelles rettigheder, der skal holde op med at føre politiske korstog mod alle, der ikke er 110% enige med dem. Måske kan man så begynde at tale sammen i stedet for at råbe til hinanden. Måske kan dette ske - men nok ikke så hurtigt, at der bliver julefred i år...

Med venlig hilsen
Carsten Korsholm Poulsen, cand. theol.

Svar fra Karen M. Larsen:

Kære Anne-Marie og Camilla

På Færøerne står den såkaldte fundamentalistiske kristendom stærkt. Indenfor den mener man, at homoseksualitet, hvis den udleves, er en alvolig synd, der medfører evig fortabelse, hvis man ikke angrer og omvender sig.

Diskriminering af homoseksuelle ses som en måde at få dem til at afholde sig fra det, der vil medføre, at de kommer i helvedet og man mener derfor, at man grundlæggende set handler næstekærligt.

Grunden til, at man er så afvisende overfor homoseksuelle, er, at man tolker nogle afsnit i Bibelen som en entydig fordømmelse af homoseksuelle parforhold og mener, at Bibelen skal følges til punkt og prikke på dette punkt.

Man skelner, ligesom indenfor islam, ikke mellem politik og religion. Man ser afvisningen af homoseksuelle parforhold som en central del af kristendommen og frygter, at man skulle få danske tilstande, hvor homoseksuelle er langt mere accepterede. Nogle frygter også, at Gud vil straffe Færøerne, hvis man begynder at acceptere homoseksuelle parforhold.

Forholdene vil først forbedres, når den fundamentalistiske religiøsitet på Færøerne erstattes af en mere liberal version af kristendommen. Om og hvornår det sker, må stå åbent hen.

Kærlig hilsen
Karen M. Larsen, cand. mag.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​