Bliv vegetar

Spørgsmål:

Den trælbundne vilje er i luthers fortolkning af kristendommen et faktum, hvorledes forholder Hinduismen sig til mennnskets frie vilje eller mangle på sammen?

Islam indeholder et dilemma omkring forudbestemthed og menneksets valg, hvorledes skal denne prædestination forståes?

Hvorledes forholder den moderne kristene kirke sig til den frie vilje?

Kort opsumering: Hvorledes tolkes menneskets handlinger indenfor de store verdensreligioner?

Annonce

På forhånd tak!

Tina
email : tinar1979@yahoo.dk

Svar:

Her svar på den islamiske del af spørgsmålet:

Muslimer har ligesom kristne bakset med spørgsmålet om, hvordan troen på Guds almagt og menneskets frie vilje kan sammenholdes. Hvis menneskets livsforløb forudbestemmes af Gud, er menneskets handlinger da ikke uden betydning? Hvordan kan mennesket så siges at være ansvarligt?

Muslimer har forsøgt at løse dilemmaet på flere måder. Nogle har ment, at mennesket ikke selv ved, hvad det er bestemt til. Herved anfægtes friheden til valg af handling ikke. Andre mener, at Gud skaber alle potentielle handlinger, også de onde, men lader det være op til det enkelte menneske, om det vil udføre handlingerne. Det står dog klart, at Koranen igen og igen opfordrer mennesker til at ændre sig.

F.eks. insisteres der på behovet for hele tiden at søge tilgivelse, hvilket peger på en personlig frihed til at ændre sig. Ifølge Koranen har mennesket nemlig en medskabt evne til selv at ville det gode, til selv at opfylde Guds vilje. Mennesket er ikke bundet til sig selv (arvesynd), er ikke magtesløshed overfor det ondes magt.

Selv om menneskets jeg-centrerethed opfattes som et grundlæggende problem, er synd altså ikke noget overvejet, fundamentalt stærkt, men en fejl, glemsomhed, uvidenhed om islam - en negligering af, hvad mennesket virkelig er, nemlig Guds tjener. Synd er en del af menneskets natur - den måde, hvorpå mennesket administrerer friheden til at være muslim (eller ikke-muslim).

I en af traditionerne, som er blevet tillagt Muhammed, udtrykker han dilemmaet mellem prædestination og fri vilje på følgende måde: "Den, der nægter at følge Guds befaling, er vantro, men den der hævder aldrig at have syndet er en løgner."

Dette udsagn er et levende udtryk for et behov for på paradoksal vis at leve med både Guds absolutte kontrol over alle ting og bevidstheden om, at ethvert menneske altid er ansvarligt for de valg det foretager og ikke kan søge tilflugt i prædestinationen ved at undskylde sig med, at 'Gud fik mig til det'.

Gode handlinger, indgang i paradiset er ifølge islam ikke udelukkende menneskets egen fortjeneste, men det er en del af Guds barmhjertighed, at gerningerne udføres (det man er skabt til). Det hele kommer fra Gud. Om man møder barmhjertighed er Guds afgørelse, men der er ingen sikkerhed i forhold til Gud. Den frie vilje er en realitet. Derfor er handlingerne vigtige, når det gælder forholdet til Gud (lydigheden).

Jeg håber dette har bragt lidt klarhed over dette vanskelige tema, som der aldrig har været enighed om blandt muslimer.

Med venlig hilsen

Lissi Rasmussen

Fortsættes, klik her | Vis hele artiklen

1 2 Næste side »

Kommentér denne artikel

Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.