Skønbillede af islam?

Dit skønbillede af islam giver mig dog anledning til et par mere konkrete spørgsmål, som jeg ikke har fået belyst gennem dit meget generelt formulerede indlæg.

1) Du skriver – og det er jo ikke første gang – at stening er en ganske misforstået udlægning af sharia. Det giver mig imidlertid ikke svar på, om det ifølge koranen overhovedet er tilladt at kriminalisere moralske forseelser så som seksuelt samvær før ægteskab. Uanset hvad man måtte mene om et sådant forhold, vil det være relevant at vide, om muslimer politisk måtte ønske en sådan kriminalisering ?

2) Du nævner også i dit indlæg, at du opfatter koranen som en vejledning for menneskets rette vej her på jorden, og at der altså ikke er indbygget nogen tvang i henhold til koranen.

Det giver mig anledning til at forstå, at koranens regler efter din opfattelse kun er deklaratoriske og ikke på nogen måde bindende for den enkelte troende.

Først og fremmest ville jeg være taknemlig for at få oplyst, hvor i koranen bestemmelsernes deklaratoriske karakter er anført. Det ville interessere mig at få oplyst den nøjagtige formulering af denne klausul. Når jeg lægger vægt herpå, skyldes det, at antagelsen ikke synes at stemme med den almindelige opfattelse, som deles af muslimer her på debatsiden.

Men derudover synes det også vanskeligt at forstå, at koranens bestemmelser om strafferetlige procedurer og straffesanktioner - og sådanne findes så vidt jeg har forstået på andre muslimske debattører – kan være deklaratoriske dvs. ikke bindende. Kan en muslim virkelig påberåbe sig disse bestemmelsers vejledende karakter ved en shariadomstol? Er der nogen udsigt til straffritagelse ved en sådan påstand? Jeg ville være taknemlig for en forklaring herpå .

Endnu engang må jeg beklage, at din postulerede kritiske holdning ikke rækker til en kritisk analyse af profeten Mohameds mulige fejltagelser, derunder mindre stringente formuleringer af koranen.

Når et skrift forfattet så langt tilbage i tiden og under så forskellige samfundsforhold i dag kan give anledning til fortolkninger, der alt efter overbevisning kan give vidt forskellige resultater (f.eks. omkring stening som straf), forekommer det ikke urimeligt at overveje en mere kritisk tilgang til skriftet, hvor det kan give anledning til urimelige resultater. Da allah ikke kan tænkes at være en despot, modsat de fleste muslimske landes herskere, vil en sådan menneskelig handling nok finde tilgivelse i det højeste, men måske ikke ved en shariadomstol?

Som minimum måtte man vel kunne tillade sig at betragte visse punkter i basisdokumentet som affattet på en uklar og uhensigtsmæssig måde, således at det ville være ønskeligt for islam, at der foretage en kritisk analyse for at bringe det i overensstemmelse med nutidens forhold og gøre det entydigt og praktisk anvendeligt. Der burde jo ikke – som det er i dag – være bestemmelser i koranen, der med næsten sikkerhed strider mod menneskeretsdeklarationen (bl.a. omkring indgåelse af ægteskab m.m.). Netop menneskerettighederne lægger du jo selv så stor vægt på, at det må være pinagtigt at se bestemmelser i koranen, der vitterligt er på kant hermed.

For islam, som jo på mange måder er en lige så værdifuld religion som kristendommen, ville meget være nået, ikke mindst i dens samspil med den vestlige verden, hvis også kritiske muslimer kunne finde veje til at gå ind i en fordomsfri debat, hvor udgangspunktet ikke er et dogme om ufejlbarlighed og absolutisme.

Du har engang nævnt den barbariske straffelovgivning i staten Texas og dens forhold til den amerikanske konstitution. Modsat dig, finder jeg, at det er fuldt ud berettiget at indtage en kritisk holdning til den amerikanske konstitution, som tilsyneladende ikke har opstillet regler – eller i det mindste gjort det så uklart – at staten Texas kan komme af sted med nævnte praksis.

Tilsvarende må jeg mene, at det også er på sin plads at stille sig kritisk over for islamiske basisskrifter, hvis dets formuleringer er uklare og kan føre til misfortolkninger, der f. eks. gør barbariske straffe mulige i koranens navn.

Hvis man er muslim i den vestlige verden, ikke mindst "kritisk muslim" tror jeg det er klogest at spille med helt åbne kort.

Enten må man opgive en hver tanke om en islamisk samfundsorden, der jo afgørende strider mod vestlige idealer og tankegange, og så kan man deltage i det politiske liv på lige fod med andre trosretninger, eller også må man stifte sit eget islamiske parti, der kæmper for en islamisk samfundsorden og de rene islamiske idealer, herunder religiøse dogmer om ufejlbarlighed.

Dette sidste er jo fuldt legalt i det danske retssamfund, og så har man været åben om sine politiske mål og idealer.

Selv om jeg er oprigtigt skuffet, har jeg dog ikke helt opgivet håbet om, at du som kritisk muslim dog en dag kan forstå og værdsætte tvivlens nådegave, uden derved at forråde essensen i den islamiske tro.

Det er en udvikling, som jeg inderligt ønsker, ikke blot for dig selv og dine ligesindede, men for hele den muslimske verden, som må lide under dogmet om ufejlbarlighed og det totalitære livssyn.

Jeg hører meget gerne fra dig om både mine konkrete spørgsmål og om mine generelle synspunkter omkring islam og dansk politik.

Med venlig hilsen

Jørgen Wahl