Siden Frans af Assisi modtog Jesu sårmærker i 1224, kendes over 300 ægte tilfælde, f.eks. pater Pio, som døde i 1968. Han modtog stigmaterne som ung præst og levede med dem i 50 år.

Gang på gang undersøgte lægerne ham på kryds og tværs, men fandt ingen naturlig forklaring på hans konstant blødende sår, som også var ejendommelige, fordi der aldrig gik betændelse i dem.

Han led næsten konstant store smerter, men tog dem på sig som en del af Kristi lidelse til soning for menneskers synder. Han blev sidste sommer helgenkåret af den katolske Kirke.

Lægevidenskaben har således måttet erkende, at der ikke findes nogen naturvidenskabelig forklaring på dette fænomen, men at det virkelig er af åndelig art.

Stigmater bliver som regel især synlige og pinagtige i påsken, hvor Kristi lidelse i særlig grad står i centrum for den kristne meditation.

I Niels Christian Hvidts bog MIRAKLER (Gyldendal 2002) er beskrevet flere tilfælde af nutidige stigmatiserede personer.

Den voldsomme lidelse, som et menneske kan opleve som en art mystisk medleven i Kristi langfredagslidelse, er filmet i flere tilfælde.

F. eks. findes der en filmoptagelse af mystikeren Vassula Rydén, som i en ekstase lider korsfæstelsens pine, selv om der hos hende ikke optræder blødende sår.

Det gør der derimod hos Myrna Nazzour, som også omtales i Niels Christian Hvidts bog.

I kan læse mere om dette emne og om andre former for kristne mirakler i Hvidts bog, som kan lånes på biblioteket eller findes på internettet på www.hvidt.com. og på www.profeti.dk.

På sidstnævnte er der links til flere andre kristne åbenbaringer og profetier, som er højaktuelle i vores tid, men som for det meste ikke bliver omtalt i danske medier.

Venlig hilsen

Kirsten Kjærulff