Danskerne og deres kirkegang
- Tema om sekularisering

Svaret giver udtryk for panelistens holdning

Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

flexblock

Tema

Spørg om etik

Etikkens historie

flexblock

Seneste billedserier

Religiøse protester aflyser Lady Gaga-koncert i Indonesien

Billedserie: Buddhas fødselsdag fejret med lys, vand og farver

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Ricardt Riis | 15. marts 2003

Kirken skal ikke bare lade stå til, skriver Ricardt Riis

Spørgsmål:

Hej!

Vi er tre piger fra 8. klasse på Gerbrandskolen, der er i gang med en projekt opgave om hvad danskerne tror på i dag. Vi har nogle spørgsmål, som vi ville blive meget glade for hvis du/I gad at besvare.

1) Hvorfor har vi i Danmark ikke brug for kristendommen mere?

2) Hvad er det der er kommet ind og har "erstattet"religionen i Danmark?

Annonce

3) Hvad er det der gør at vi f.eks. ikke går i kirke, men måske hellere vil bruge tiden på os selv?

4) Hvad tror du der skal til for at Danmark igen bliver et kristent/troende land?

Kærlig hilsen

Kuma, Julie og Ida

Svar:

Kære Kuma, Julie og Ida!

I har nok ikke tænkt over det, men faktisk er jeres spørgsmål i høj grad ledende spørgsmål. Og det er måske ikke så smart at stille den slags spørgsmål, for så får I begrænset udbytte af svarene.

Hvis jeg fx ikke havde været så fræk, som jeg er, så var jeg gået ind på den tankegang, I spørger ud fra, og havde givet mig til at overveje, hvorfor vi ikke har brug for kristendommen mere i Danmark.

Nu, hvor jeg altså er ret fræk, tillader jeg mig i stedet at spørge tilbage: Jamen, hvor kan I nu vide, at vi ikke har brug for kristendommen mere i Danmark? Det er jo da noget af en påstand at komme med. Det er sandt nok, at den kristne kirke i Danmark har været under angreb fra den folkelige elite gennem snart 200 år, men i betragtning af netop dette store og vedvarende angreb skulle man måske snarere spørge, hvordan det egentlig kan være, at folkekirken stadig eksisterer, hvorfor den stadig omfatter en meget stor del af de etniske danskere.

Og vil man spørge mere frækt, kunne man spørge, hvordan det kan være, at en så stor del af danskerne mener, at man kan stå i folkekirken uden at gå i den. Det er i hvert fald noget, jeg ofte har spekuleret på.

Så spørger I, hvad der har erstattet religion i Danmark. Jamen, jeg er fræk nok til at mene, at der ikke er noget, der har erstattet religion i Danmark. Den findes der stadig. Over 90% af de etniske danskere bliver stadig begravet fra folkekirken. Dèr er vi fuldstændig uden konkurrence.

Så spørger I om kirkegang. Og det er jo sandt, at kirkegangen godt kan være et lidt sørgeligt kapitel i folkekirkelige sammenhænge. I 1855 opfordrede Søren Kierkegaard enhver alvorlig kristen til at holde sig borte fra folkekirkens gudstjenester for ikke fortsat at holde Gud for nar. Mange har siden fulgt hans opfordring. Men før hans tid var kirkegangen nu også sløj mange steder. Og i 1800-tallet var der faktisk store vækkelsesbevægelser, grundtvigske og missionske, og hvor de slog igennem, steg kirkegangen til uanede højder. Det har så ikke holdt sig ind i 1900-tallet, men under besættelsen oplevede kirken igen stor tilstrømning, som så siden tog noget af.

Endelig vil I gerne vide, hvad der skal til for at Danmark bliver et kristent land. Her er det oplagt, at spørgsmålet er ledende i den forstand, at det forudsætter, at Danmark ikke er et kristent land. Og jeg véd egentlig ikke, hvorfor I forudsætter det som en given ting. Men selvfølgelig kunne man da godt ønske sig nogle flere kirkegængere. For en tyve-tredive år siden blev der gjort mange ihærdige forsøg på at få folk til at gå mere i kirke, nye salmer, rytmisk musik, og den slags. Det hjalp bare ikke meget.

Jeg tænker med en vis glæde over et læserbrev, der for et års tid siden stod i Kristeligt Dagblad. En dame, der var lidt op i årene, bekendte, at hun egentlig aldrig havde forestillet sig, at hun kunne blive glad for at gå i kirke; det var noget for dem, der var specielt interesseret, mente hun. Men af en eller anden grund fik hun begyndt på det og blev faktisk glad for det. Men, som hun sagde, hun var da overbevist om, at hvis kirken overfor hende havde gjort reklame, havde budt sig til, havde presset på for at få en afgørelse af hende, så ville hun have reageret negativt. Nu, hvor kirken bare var der og lod hende gå og komme, som hun havde lyst, følte hun sig efterhånden vældig godt tilpas med sin kirkegang.

Dette svarer jo ikke særlig godt på, hvad der skal til for at få flere til at gå i kirke. Men det kan måske sige lidt om, at det ikke er så ligetil en opgave at håndtere den religiøse blufærdighed, der i høj grad præger danskerne. Jeg siger ikke, at kirken bare skal lade stå til.

Men jeg vil hævde, at de tiltag, man foretager sig, skal være gedigne, der skal være tale om kvalitet, man skal mærke, at der er alvor bag, uden at glæden af den grund behøver være borte.

Ja, det var et svar fra en gammel Jeronymus. Vi må se, om det bliver bedre, når I kommer til.

Venlig hilsen

Ricardt Riis

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock