Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Konversion. Ved Hans Hauge til din ven.
Konversion. Ved Hans Hauge
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
Hvorfor vælger man at skifte til en anden religion? Hans Hauge diskuterer begrebet "konversion"
Spørgsmål:
Vi er to psykologistuderende, der skal skrive en opgave om at konvertere til en anden religion. I den forbindelse er vi meget interesserede i at høre, hvad din/jeres erfaringer er. Hvorfor vælger folk at konvertere til henholdsvis kristendom, islam, buddhisme og jødedom?
Svaret for os at se bliver netop spændende, når flere personer med forskellig religiøs orientering (som repræsenteret i jeres panel) besvarer spørgsmålet. Derfor vil vi gerne stille spørgsmålet til alle paneldeltagere. Vi har ikke en skjult dagsorden, men håber, at svarene kan åbne op for/pege på værdier og ønsker som siger noget om, hvad mennesker søger, hvorved religionen bliver midlet til at nå målet.
Det var alt for nu. Tak for at I har skabt mulighed for en åben diskussion.
De bedste hilsner
Sidsel Krogager & Tine Norup
Annonce
Svar:
I går ud fra, at 'konvertering' er noget, som den enkelte vælger. Det kan man ikke være sikker på. Deri ligger allerede en uudtalt forudsætning om et verdensløst subjekt. Valget af en anden religion eller tro sker først efter, at man er i den. Når man vælger, har man allerede valgt.
Den enkelte vælger ikke selv en ny eller anden religion; konvertering sker altid ved, at den enkelte får nogle venner eller er med i et fællesskab, der får den enkelte med ind i menigheden. Dette kommer derfor før den enkeltes valg.
I USA skifter folk tit 'religion', men der er ikke derfor tale om konvertering. Valget kommer aldrig først. Folk vælger ikke at blive mormoner, men møder tilfældigt nogle mennesker, der er det, og så bliver de det selv.
Vi er to psykologistuderende, der skal skrive en opgave om at konvertere til en anden religion. I den forbindelse er vi meget interesserede i at høre, hvad din/jeres erfaringer er. Hvorfor vælger folk at konvertere til henholdsvis kristendom, islam, buddhisme og jødedom?
Svaret for os at se bliver netop spændende, når flere personer med forskellig religiøs orientering (som repræsenteret i jeres panel) besvarer spørgsmålet. Derfor vil vi gerne stille spørgsmålet til alle paneldeltagere. Vi har ikke en skjult dagsorden, men håber, at svarene kan åbne op for/pege på værdier og ønsker som siger noget om, hvad mennesker søger, hvorved religionen bliver midlet til at nå målet.
Det var alt for nu. Tak for at I har skabt mulighed for en åben diskussion.
De bedste hilsner
Sidsel Krogager & Tine Norup
I går ud fra, at 'konvertering' er noget, som den enkelte vælger. Det kan man ikke være sikker på. Deri ligger allerede en uudtalt forudsætning om et verdensløst subjekt. Valget af en anden religion eller tro sker først efter, at man er i den. Når man vælger, har man allerede valgt.
Den enkelte vælger ikke selv en ny eller anden religion; konvertering sker altid ved, at den enkelte får nogle venner eller er med i et fællesskab, der får den enkelte med ind i menigheden. Dette kommer derfor før den enkeltes valg.
I USA skifter folk tit 'religion', men der er ikke derfor tale om konvertering. Valget kommer aldrig først. Folk vælger ikke at blive mormoner, men møder tilfældigt nogle mennesker, der er det, og så bliver de det selv.
Det er det, som Folkekirken praktiserer med foredrag i sognegårde. Man kommer med ind i en gruppe mennesker, der går i kirke, og til sidst begynder man selv. Man har konverteret.
I en af ordet 'konverterings' betydninger ligger det at vende tilbage til noget sandt. Det man vender sig fra er det falske. Derfor brugtes ordet oprindeligt kun i betydningen 'konvertere til kristendommen'.
Senere blev det brugt om protestanter, der konverterede til katolicismen forstået som en tilbagevenden til den sande lære. Det kristne begreb, konversion, kan bruges i overført betydning om andre religioner.
Religionspsykologisk er forklaringen nok, at man et andet sted har erfaret sandheden.
Sociologisk kan konvertering til protestantismen, som det sker især i Asien og Latinamerika, ses som en modernisering. De traditionelle religioner erfares som hæmmende. Konvertering til katolicismen, som vi kender det fra 1890'erne, hvor det blev mode blandt digtere, kan forklares som modstand mod det moderne. Det samme er tilfældet med islam.
Konvertitten er tit meget ivrig. Konversion til en anden religion kan have lidt af den samme effekt som valg af ny kone eller mand. Konversion er også et æstetisk fænomen; konversionen slår vanen ihjel. Konversion kan derfor betyde at blive religiøs igen. Vende sig bort fra verdslige vaner og selvfølgeligheder.
Venligst
Hans Hauge
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
