Hvorfor vælger man at skifte til en anden religion? Hans Hauge diskuterer begrebet "konversion"
Spørgsmål:Vi er to psykologistuderende, der skal skrive en opgave om at konvertere til en anden religion. I den forbindelse er vi meget interesserede i at høre, hvad din/jeres erfaringer er. Hvorfor vælger folk at konvertere til henholdsvis kristendom, islam, buddhisme og jødedom?
Svaret for os at se bliver netop spændende, når flere personer med forskellig religiøs orientering (som repræsenteret i jeres panel) besvarer spørgsmålet. Derfor vil vi gerne stille spørgsmålet til alle paneldeltagere. Vi har ikke en skjult dagsorden, men håber, at svarene kan åbne op for/pege på værdier og ønsker som siger noget om, hvad mennesker søger, hvorved religionen bliver midlet til at nå målet.
Det var alt for nu. Tak for at I har skabt mulighed for en åben diskussion.
De bedste hilsner
Sidsel Krogager & Tine Norup
Svar:I går ud fra, at 'konvertering' er noget, som den enkelte vælger. Det kan man ikke være sikker på. Deri ligger allerede en uudtalt forudsætning om et verdensløst subjekt. Valget af en anden religion eller tro sker først efter, at man er i den. Når man vælger, har man allerede valgt.
Den enkelte vælger ikke selv en ny eller anden religion; konvertering sker altid ved, at den enkelte får nogle venner eller er med i et fællesskab, der får den enkelte med ind i menigheden. Dette kommer derfor før den enkeltes valg.
I USA skifter folk tit 'religion', men der er ikke derfor tale om konvertering. Valget kommer aldrig først. Folk vælger ikke at blive mormoner, men møder tilfældigt nogle mennesker, der er det, og så bliver de det selv.