Luther forskel

Luther mødte dagligdagens problemer med en besynderlig, for ham særegen resoluthed. For ham at se skulle et menneske møde hverdagen ud fra budskabet om syndernes forladelse. Godt nok var han middelalderlig på den måde, at han ligesom store dele af den daværende kirke anså kønsdriften for ond i sig selv; den var en direkte manifestation af synden.

Men hvor det i den øvrige middelalderkirke førte til en stadig kamp for at undertrykke kønsdriften hos præster og munke, så førte det hos Luther til det stik modsatte: det førte til, at han anbefalede præster og munke at gifte sig.

Hvorfor? Jo, for ifølge ham var ægteskabet det af Gud anbefalede remedium, der kunne holde kønsdriften i skak. Og derfor kan du ikke som munk eller præst bede Gud om hjælp imod kønsdriftens fristelser. Han vil selvfølgelig sige til dig: ‘Mærker du, at kønsdriften tager ved dig? Jamen, derigennem kan du se, at det er min mening med dig, at du skal gifte dig'. Altså, i stedet for en livslang, ofte forgæves kamp imod kønslivets fristelser, anbefaler Luther, at man så at sige giver efter for dem ved at gifte sig. Er kønsdriften da ikke stadig synd for ham? Jo, men han tænker sig, at man resolut lever glad og lykkelig på sine synders forladelse.

Vel har vi ikke længere den opfattelse af kønsdriften, at den er udslag af det onde selv, men Luthers resoluthed er dog stadig til stede i vor kirke. Vi kan ikke leve syndfrit, ja, vi kan måske endda ikke bevæge os hen imod at leve syndfrit, men vi kan leve et glad og gavnligt liv på vore synders forladelse.

Venlig hilsen

Ricardt Riis

Spørgsmålet er tidligere besvaret fra katolsk side af Kirsten Kjærulff. Se henvisningen nedenfor.