Lissi Rasmussen |
5. marts 2003
Hvordan kan det være, at der er så mange jøder og kristne, når det kun er islam, der kan bevises rationelt?
Spørgsmål:Hvordan kan det være at der er så mange jøder og kristne ... når det kun er islam, der kan bevises rationelt? Og samtidig er koranen afslutningen på alle profteternes arbejde ... hvorledes kan det være? I følge koranen vil de vantro få en hård straf ...?? Er det mon stædighed eller hovmodighed ... koranen er jo et mirakel ...?????
Omar
email :
omeruzun1@hotmail.comSvar:Kære Omar
Du skriver inde fra en snæver muslimsk synsvinkel. Sådan kunne mange kristne også skrive om muslimer, hvis de lever i en lukket verden: Vores tro, vores sandhed er da den mest indlysende, man kan jo bare læse i Bibelen, så vil man indse det. Og ingen af parterne ville kunne "bevise rationelt", at de har ret.
Det er jo ikke noget bevis at sige: "Ja, men det står i Koranen ... eller det står i Bibelen."
Det kan altid indvendes: "Jo men, hvem siger, at disse bøger og deres indhold ikke er menneskers påfund?" Det vil altid handle om tro. Hvis en religion var videnskabeligt bevist, ville den ikke længere være en religion, men en videnskab. Historien kan behandles videnskabeligt: man kan bevise, at der var en historisk person, der hed Jesus og levede på den pågældende tid.
Men det er jo ikke bevis på, at Jesus havde noget specielt med Gud at gøre. Det er heller ikke et bevis på Guds eksistens. Det er alt sammen et spørgsmål om tro, om man mener det. Det kan samtidig være et spørgsmål om erfaring, om man måske har haft oplevelser af, at Gud har grebet ind i ens liv, at Gud har været til stede. Der er både kristne og muslimer, der har den slags oplevelser. Og disse oplevelser kan ligne hinanden meget.
Det at islam skulle være mere rationel og logisk, som du hentyder til, gør den jo ikke i sig selv mere sand. Der er kristne, der mener, at islam i for høj grad følger den menneskelige tankegang, mens Guds form for retfærdighed og kærlighed går over al forstand og er forskellig fra menneskers. Så på den måde kunne vi så sidde i hver vores kasse og konkurrere om, hvis religion der er den mest sande og hvem der ville få den hårdeste straf. Og vi ville have spildt tiden. Intet ville der komme ud af det, undtagen at vi ville gå fra hinanden i vrede. I sidste ende er det jo Gud, der er dommeren, ikke os.
Spørgsmålet om, hvem der er de vantro (kuffar) i Koranen er der jo også delte meninger om. Er det dem, der ikke tror på Gud? Altså hverken er kristne, muslimer eller jøder? Eller er det alle ikke-muslimer? Og hvordan forholder det sig, når man i praksis står over for hinanden og erkender, at man har et fælles ansvar som mennesker, der tror på Gud, og måske endda fælles religøse erfaringer? Er det så ikke vigtigere at finde frem til, hvad vi hver især kan bidrage med og arbejde sammen for det fælles bedste?
Mange hilsener
Lissi Ramussen
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk