Niels Henrik Gregersen |
6. februar 2003
DEBAT: Hvordan begyndte begyndelsen? Verdensbilleder og kirkens forhold til videnskaben, især teorien om Big Bang. Ved Niels Henrik Gregersen
To spørgsmål, der drejer sig om samme tema:
A.:
Hej Niels Henrik!
Vi er fem gymnasieelver som har projekt om verdensbilleder. Under arbejdet fandt vi imidlertidigt ud af, at vi manglede svar på nogle spørgsmål, som vi håber du vil give et svar på ...
Man har i mange år været af den opfattelse at jorden blev skabt af Gud, og man har troet på selve skabelsesberetningen.
Men i dag ved vi, at jorden er meget mere end 8000 år gammel. Idag ved vi at jorden ikke blev skabt på syv dage. Kirken har før i tiden været nødsaget til at ændre dens opfattelse af verden (verdensbillede). Men hvor står kirken i dag?
Disse teorier om jordens skabelse (Big Bang strider vel klart imod vores fundamentale kristne tro, og strider vel mod vores bibelske opdragelse.
Hvad er kirkens officielle holdning til videnskabsmændenes arbejde, som åbenbart strider imod kristendommen?
Vi har forsøgt at få en udtalelse fra Kirkeministeriet, men de oplyser at det har været en tradition i kirkelige kredse, ikke at udtale sig om disse ting ...
Svar venligst inden fredag d. 7/2-2003
På forhånd tak!
Mvh. Rasmus
Rasmusthorn@hotmail.com ––
B.:Kære Niels Henrik
Jeg sender denne mail til dig fordi jeg fandt dit navn inde på religion.dk og jeg tænkte på at du måske kan svare på et par spørgsmål, som fylder en del af min projekt opgave.
Hvad er forskellene på den kristne skabelsesberetning og Big Bang teorien?
Kan det være, de passer sammen på nogle punkter?
Kan det være Gud, der skabte Big Bang?
Jeg forventer ikke at du besvarer alle disse spørgsmål, men det ville hjælpe mig en stor del i min projekt opgave. Så hvis du bare ville besvare et af disse spørgsmål ville jeg allerede være kommet et godt stykke.
På forhånd tak for hjælpen
Kærlig hilsen
Morten Sørensen
Straker@ofir.dkSvar:Kære Rasmus Thorn og Morten Sørensen,
Har kirken et verdensbillede? Det mener jeg, at man må svare nej til, hvis man med 'verdensbillede' forstår en bestemt fysisk-matematisk forklaringsmodel på universets oprindelse og udviklingsforløb.
Den slags har kirken ikke forstand på. Kirken har til opgave at genfortælle, hvad Gud vil sige os og hvad tilværelsen har at betyde, men ikke at forklare verdensprocessen i detaljer.
Det er naturvidenskabens opgave, og det er her teologiens opgave at tage ved lære af den til enhver tid bedste naturvidenskab.
Kirken skal ikke binde sig til et bestemt videnskabeligt verdensbillede. Det kan historien lære os. I middelalderen havde kirken svinebundet sig til datidens aristoteliske verdensbillede.
Derfor vendte kirken sig i begyndelsen imod den nye astronomi, som satte Solen i centrum og gjorde Jorden til en lille - tilsyneladende betydningsløs - planet blandt andre. Den romerske kirke fordømte som bekendt både Galilei og Kopernikus. Helt med urette, skulle det vise sig.
Det har romerkirken da også officielt indrømmet, omend først for nylig.
Faktisk var det en lutheraner, Andreas Osiander, der i 1543 udgav Kopernikus' værk i Tübingen. Osiander anså Kopernikus' teori for en frugtbar hypotese, selvom han heller ikke selv kunne tro, at den var sand i bogstavelig forstand. Så revolutionerende var altså den kopernikanske revolution!
Siden da er det naturvidenskabelige verdensbillede ændret mange gange.
Nu er solen kun én stjerne blandt utallige andre stjerner. Verden er blevet meget, meget større. Det er tidsperspektivet også. Hvor man endnu i 1700-tallet som regel regnede verdens alder for mellem 6.000 og 10.000 år og i 1800-tallet regnede med nogle få millioner år, har Big Bang teorien siden 1930'erne hævdet, at vores univers er ca. 12-15 milliarder år gammel.
Big Bang teorien er blevet understøttet med stadigt flere observationer, og regnes i dag for særdeles velbegrundet. Dog ved vi ikke, hvad der evt. er gået forud for Big Bang, og alle matematiske teorier kollapser vedrørende de første millisekunder.
Big Bang teorien blev fremsat af den katolske præst og astronom Georges Lemaitre, der i 1927 forudsagde universets ekspansion og som i 1931 formulerede den første version af Big Bang teorien.
Fordi Big Bang teorien postulerer en begyndelse i tid, har nogen ment, at teorien netop var fremsat af Lemaitre i et apologetisk øjemed - for at få kosmologien til at stemme med skabelsesberetningen.
Og rigtigt er det, at Big Bang teorien udkonkurrerede den såkaldte Steady State teori, der snarere lagde op til en forståelse af vil forstå materien som evig og altid selvidentisk. Og dog fastholdt Lemaitre med rette, at Big bang teorien var og er religiøst neutral.
Videnskabeligt kan vi ikke vide, hvad der er gået forud og har skabt begyndelsesbetingelserne for the Big Bang.
Uanset hvilken teori vi har, forskubber spørgsmålet om begyndelsesbetingelserne sig blot længere bagud.
Det er derfor i sidste ende et meta-fysisk spørgsmå (altså et spørgsmål, der rækker ud over den fysisk mulige viden), hvordan vores fysiske verden er begyndt - eller hvordan begyndelsen begyndte.
Kristendommens lære knytter sig ikke til én bestemt kosmologisk teori, men hævder, at alt, som er til, er blevet til ud af Guds skaberglæde og vilje til fælleskab med verden og dens skabninger.
I følge kristendommen er Gud større end det største Big Bang og mindre end det mindste atom.
Med venlig hilsen
Niels Henrik Gregersen
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk