Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Nadver som teater? til din ven.
Nadver som teater?
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Er det kun præsten, der kan indstifte nadveren?
En kommentar til spørgsmålet om, hvem der kan 'forestå' nadveren:
1) Er det kun præsten? Nej, det er det ikke i praksis. I mange kirker er der indført den praksis, at kordegnen uddeler brødet. Og hun er jo ikke ordineret. Ordningen er vist indført for at rationalisere, så nadveren ikke tager for lang tid. Den er ikke teologisk begrundet. Der er ellers ved mange kirker ansat to præster, så den anden præst kunne godt hjælpe, men det gør hun ikke, og det er nok af hensyn til fagforeningen.
Der er derfor indført et hierarki mellem vin og brød; det sker nemlig ikke - mig bekendt - at kordegne (eller et medlem af menighedsrådet) uddeler vin. Vin må altså betragtes som mere helligt eller vigtigere end brød. Der er således flere ting, der kræver en teologisk forklaring her.
Spørgsmålet er, om det er en rigtig nadver, når ikke-præster medvirker. Præst bliver man ved at sige ganske bestemte ting i en ganske bestemt situation: Præsteløftet. Ordinationen. Og det har naturligvis ikke noget med eksamen eller uddannelse at gøre, men kun med institutionen.
Annonce
Uden den ingen præster. Kordegne og lign. har ikke lovet nogen noget.
2) Hvornår en nadver er nadver, kan næsten forklares rent sprogfilosofisk. En nadver er en såkaldt talehandling. I en talehandling beskriver man ikke noget, men man gør noget, idet man siger det. Man kan ikke gøre det uden at sige det. At sige 'jeg lover' er at gøre det, og man kan ikke love nogen noget uden at sige netop de to ord.
1) Er det kun præsten? Nej, det er det ikke i praksis. I mange kirker er der indført den praksis, at kordegnen uddeler brødet. Og hun er jo ikke ordineret. Ordningen er vist indført for at rationalisere, så nadveren ikke tager for lang tid. Den er ikke teologisk begrundet. Der er ellers ved mange kirker ansat to præster, så den anden præst kunne godt hjælpe, men det gør hun ikke, og det er nok af hensyn til fagforeningen.
Der er derfor indført et hierarki mellem vin og brød; det sker nemlig ikke - mig bekendt - at kordegne (eller et medlem af menighedsrådet) uddeler vin. Vin må altså betragtes som mere helligt eller vigtigere end brød. Der er således flere ting, der kræver en teologisk forklaring her.
Spørgsmålet er, om det er en rigtig nadver, når ikke-præster medvirker. Præst bliver man ved at sige ganske bestemte ting i en ganske bestemt situation: Præsteløftet. Ordinationen. Og det har naturligvis ikke noget med eksamen eller uddannelse at gøre, men kun med institutionen.
2) Hvornår en nadver er nadver, kan næsten forklares rent sprogfilosofisk. En nadver er en såkaldt talehandling. I en talehandling beskriver man ikke noget, men man gør noget, idet man siger det. Man kan ikke gøre det uden at sige det. At sige 'jeg lover' er at gøre det, og man kan ikke love nogen noget uden at sige netop de to ord.
Den slags talehandlinger kaldes også performativer, fordi ordet skaber, hvad det nævner. Alle kan sige nadver-indstiftelsesordene, men det bliver det ikke nadver af. Det skal være den rette person (ordineret), der gør det i den rette situation (gudstjeneste eller lign). Der skal følges et ganske bestemt ritual; og dem der modtager skal være indforstået med konventionen.
Og gøre de rette ting: Modtage brød og vin. Undlade at sige noget, osv. Og det rette sted (en kirke). Derfor gør man det ikke i missionshuse.
Hvis alle ikke accepterer konventionen, mislykkes talehandlingen. Hvis jeg siger 'jeg udfordrer dig' og kaster min handske, har jeg ikke udfordret, for den konvention findes ikke mere.
Jeg kan heller ikke erklære krig ved at sige det; det kan kun den rette person. Denne konvention skal altså være gyldig.
Derfor er det ikke nadver ved en performance eller i et teater, selvom ordene er de rette. For konventionen er ikke den rette; det er personerne heller ikke. Man bliver heller ikke gift blot ved at sige 'ja' i et skuespil.
Dette udelukker ikke, at ethvert menneske kan holde nadver eller døbe et barn. Blot skal situationen være den rette; og det er det, den ikke er på et teater. Der er det andre konventioner, der skal overholdes, fx den konvention, at teater er fiktion.
Hans Hauge
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
