Skilsmisse og kvindesyn: Jødisk lov er ikke helt fulgt med den almindelige accept af ligestilling
Spørgsmål:Hejsa
Jeg er er interesseret i ligestilling, og jødedommens syn på ligestilling mellem kvinder og mænd.
Jeg har således med interesse læst de par svar, der er givet til spørgsmål derom, igennem, bl.a. et spørgsmål fra en vis "Nuray": "Har jødedommen ikke et negativt kvindesyn?" (bl.a.), hvor svaret var (bl.a.): "Generelt ... meget positivt", fortsat med en forklaring af, at kvinder ikke har de samme pligter, men "stort set de samme rettigheder".
I forbindelse med en bekendts pågående skilsmisse, der føres i det såkaldte rabanut, forekommer det mig dog, at kvindens rettigheder ikke er sammenlignelige med mænds. Bl.a. kan
* manden nægte at lade en kvinde få en skilsmisse, tilsyneladende uden tidsfrist.
* Manden kan sanktionsfrit indlede forhold til andre kvinder mens en sådan sag behandles.
* Hvis kvinden - inden en skilsmissen er afsluttet - har et forhold til en anden, kan retten bestemme at dette par ikke kan giftes.
* At børn af et sådant forhold ikke er at regne for jøder.
Det mener jeg ikke er særligt "positivt", og jeg kunne således godt tænke mig en redegørelse af, hvorledes en sådan forskelsbehandling kan begrundes.
Alik
email :
ali_khader2001@yahoo.comSvar:Kære Alik
Du har ret. Der er ting i den jødiske tradition som i udgangspunkt ikke giver kvinden samme rettigheder.
Det har rabbinerne dog forsøgt at udligne, blandt andet i Israel. Hvis en mand nægter at starte en skilsmisseproces, kan manden indkaldes for retten og kan i værste tilfælde bliver fængslet indtil han accepterer en skilsmisse.
Her er nok et punkt, hvor tingene har ændret sig og jeg er helt på linie med de rabbinere, der er af den opfattelse at der også i dette tilfælde skal gives kvinden samme ret som manden.
Der er fra ortodokse rabbineres side gjort meget for at undgå situationer som den du beskriver, men helt kan det nok ikke bortforklares, at i visse specielle situationer er loven ikke fulgt med den almindelige accept af ligestilling.
Hilsen
Bent Lexner