Vi bygger altid en høvdingehytte, en gudehytte og en danseplads

Baard Owe er i dag 70 år gammel og har en lang skuespillerkarriere bag sig med mange roller på film, tv og i teatret. Mest kendt er han nok for sin rolle i Lars Von Triers tv-serie "Riget", hvor han spillede professor Bondo.

Oprør mod religiøse autoriteter
Baard Owe har altid været i opposition til religiøse mennesker, som mener, de har patent på sandheden. Det startede allerede i barndommen i det lille landsbysamfund i Norge, hvor han voksede op:

- Jeg er vokset op på landet i Norge, og de leveregler du lærte der, var kristent inficerede eller kristent påvirkede. Med stor autoritet og alt det der, og det gjorde jeg oprør imod, siger Baard Owe.

Senere i livet har han haft mange diskussioner med for eksempel danske folkekirkepræster og folk fra Jehovas Vidner. I en periode læste han teologi på universitetet, blandt andet for at hans modstandere skulle tage hans synspunkter alvorligt:

- Jeg læste teologi for at lære præsternes jargon at kende, så præsterne ville høre på, hvad jeg sagde. Så det her embedshovmod, som findes hos præsterne kunne neutraliseres, når de stod overfor en, der talte det samme sprog som dem, siger han.

Religiøs oplevelse ændrede hans liv
I 70´erne holdt Baard Owe en pause som skuespiller i tre-fire år, og det var i denne periode, han studerede teologi. Dette vendepunkt havde sin baggrund i en religiøs oplevelse:

- Jeg havde en religiøs oplevelse, som ændrede mit forhold til alting. Det skete spontant, et splitsekund. Jeg sad i min stue og tænkte ikke på noget. Pludselig blev jeg grebet af, opmærksom på eller fik implanteret et eller andet sted, den grundlæggende oplevelse, som er årsagen til at religion opstår, siger Baard Owe og fortsætter:

- Det var en oplevelse af Guds virkelighed, en oplevelse af, at Gud er. Det er det nærmeste, jeg kan komme på at beskrive, hvad der skete. Den oplevelse syntes jeg, at jeg har fælles med alle, der har haft en sådan oplevelse inden for alle religioner.

- Efter den oplevelse begyndte jeg at læse i Bibelen på en anden måde end før. Når man befinder sig i et kristent land bliver ens referenceramme Bibelen. Jeg begyndte at læse den eksistentielt, og i den sammenhæng er det en vidunderlig bog, siger han.

Har den religiøse oplevelse fra dengang stadig indflydelse på dig i dag?

- Ja, det har den for så vidt stadig. Det er bare alle de kristne referencepunkter, som jeg har kastet fra mig. Jeg har ikke smidt Bibelen, men jeg har sagt, at den ligger der på linje med så mange andre tolkninger af den grundoplevelse, jeg havde, siger Baard Owe og giver et eksempel:

- Gennem at have studeret Biblen så meget, kunne jeg forstå hvad der foregår i Zen-buddhismen. Hvad oplysning er. Beskrivelsen af de ting i Zen-buddhismen er identiske med den oplevelse, jeg havde. En pludselig indsigt kan du kalde det. Noget eksistentielt, siger han.

Gud er fantasi
- Gud er en forestilling. Vi kan ikke fatte tingene, og derfor skaber vi billeder, og vi vil gerne danne billeder af det, som er omkring os. Du skaber Gud med fantasien. At sige Gud er fantasi, er en provokation mod alle de, som taler om, at Gud er en ting, at Gud er virkelighed. Virkelighed, jo, men hvad er virkelighed? Opfattelsen af virkelighed er individuel, siger Baard Owe.

Når du så selv har en oplevelse af Guds virkelighed, er det så din fantasi, der er på spil?

- Enhver forestilling jeg har om Gud, er en forestilling. Du kan jo ikke se Gud. Det er noget mentalt. Augustin havde en sådan oplevelse, og den genkender jeg som min oplevelse. Den grundlæggende oplevelse af Guds eksistens, af Guds nærhed, af Guds virkende kraft, den er den samme. Og den tror jeg er den samme i alle religioner. Oven på det bliver der så bygget systemer. Foretaget henrettelser, siger han.

Tror du på den kristne Gud?

- Jeg tror ikke, der er nogen kristen Gud, eller nogen Allah eller Jahve. I Buddhismen er der ikke nogen Gud, den er konsekvent, siger han.

Samfundets tre hytter
Baard Owe mener, at der i samfund altid bliver bygget tre hytter, når mennesker har været sammen i store mængder tilstrækkeligt længe. Der bliver bygget en høvdingehytte, en gudehytte og så har de en danseplads eller et teater.

Høvdingehytten dikterer roller
- Alle veje går ind til høvdingehytten. Og ud fra den går der nogle firkantede ting, som menneskene skal rette sig ind efter og forholde sig til. Og det skal de gøre på tværs af deres biologi, siger Baard Owe og uddyber:

- Vi er dyr og i bund og grund primitive. Og vi skal så tillære os forskellige roller, og det gør vi ikke, uden at det går ud over biologien. Når disse her kollisioner mellem loven og mennesket opstår, kommer der traumer og skævheder, siger han.

I gudehytten finder du dit eget væsen
- Du bliver i samfundet identificeret med en funktion og mister på den måde dig selv og din egen helhed. Derfor er der en gudehytte, hvor du går ind, når du har de der problemer. Så finder du indad, finder ind til dit eget væsen og finder ud af, at du er en del af noget, som er større end dig selv, siger Baard Owe.

- Religion bringer dig ind i dig selv og fjerner dig fra de her ydre masker, og den skyld du måske har påført dig, fordi du prøver at gøre det rigtige, prøver at opfylde loven, siger han.

Teaterhytten viser dig, at du spiller en rolle
- Teatret beskæftiger sig med de her traumer, som menneskene får og ser på rollefunktioner som masker, siger Baard Owe og uddyber:

- Hvis du for eksempel sidder og taler med en skattefunktionær, som overhovedet ikke kan forstå hvad du menneskeligt siger. Så ser du en fjernhed hos ham og oplever, at det ikke er et menneske du sidder overfor men en funktion. Så kan du komme til at tro at sådan er mennesket, men det er ikke mennesket, der er sådan, det er systemet, det er funktionen, der er sådan.

- Så går du i teatret og sidder sammen med mange andre i mørket og er maskeløs. Så kommer maskerne ind på scenen, for eksempel den funktionær du snakkede med. Og så græder du og griner, men du opdager, at du gør det sammen med alle de andre. Også ham funktionæren der sidder ved siden af dig. Og der opstår en følelse af, at der er noget, vi er fælles om.

- På teatret oplever du, at menneskene ikke er de roller, de spiller. De tager rollerne på og af og er stadigvæk mennesker. Teatret er en kollektiv oplevelse, som fjerner skellene mellem mennesker. At vi egentlig i bund og grund er ens. Det er en horisontal oplevelse: at vi ser det samme og bliver fjernet fra vores maske, hvorigennem vi kan erkende noget. Derfor tror jeg, at teatret er en livsnødvendighed, slutter Baard Owe.