Bent Lexner må for min skyld skære lige så tosset i sin egen krop som han har lyst til, men når han mener at han har ret til at lemlæste sagesløse småbørn, uden anden begrundelse at de også gjorde det i bronzealderen, så må vi som samfund gribe ind og beskytte børnene.
Voksne mennesker bestemmer selvfølgelig over deres egen krop, men forældre ejer ikke deres børn, og der skal være grænser for hvad forældre må påføre børnene. Hvis et forældrepar hørte stemmer, der befale at de skulle skære deres børns øreflipper af, ville ingen være i tvivl om at man skulle stoppe forældrene.
Det eneste Bent Lexner kan anføre for at forsvare denne barbariske skik er ved at henføre til de interne spidsfindigheder i jødedommen. Dem er jeg ret ligeglad med. Man må komme med noget mere substantielt end en "pagt" med Gud eller en af de andre magiske nisser folk har opfundet tilbage i en langt mindre oplyst tidsalder end vor. Det Bent Lexner prøver at forsvare er ikke en uskyldig sjat vand eller et par harmløse bønner - Bent Lexner argumenterer for retten til at øve vold mod spædbørn.
Omskæring er vold og lemlæstelse, uanset hvordan man ser på det. Man tager et sagesløst barn, der hverken er i stand til at give samtykke eller forsvare sig selv, og skærer en sund og rask legemsdel af - mange steder i verden foregår det uden bedøvelse og under dybt uhygiejniske forhold. Det er et perverst, voldeligt overgreb - uanset hvor meget religiøst snak man pakker det ind i.
Overgrebet følger barnet hele livet. Forhuden er ikke bare et stykke overflødigt hud - den indeholder mange nerveender og har desuden en beskyttende funktion. Drenge, der har været udsat for dette overgreb løber ikke kun den umiddelbare risiko for infektion i såret - de bliver mærket for livet med deres forældres religion, og vil være i fare for at få seksuelle problemer siden hen i livet.
Derfor skal vi have et forbud mod omskæring, således at vi beskytter børnene indtil de er gamle nok til selv at vælge. Forældede religiøse uskikke skal ikke have lov til at stå over beskyttelsen af børn.
- Rasmus Kongshøj