Gradbøjning af mishandling

Kan man gradbøje lemlæstelse, og findes der grader af forbrydelse, når det drejer sig om mishandling af småbørn? Antages det ikke, at vi alle er skabt i Guds billede, og hvordan går det da til, at jødedommen mener det formålstjenligt at forbedre på gudsbilledet?

Måske er det vanen og den dårlige samvittighed over holocaust, som er skyld i, at vi lukker øjnene, når kniven maltrakterer jødiske smådrenge. Vi protesterer i alt fald ikke, men det ville vi omgående gøre, hvis der fandtes en sekt, som mente det formålstjenligt for eksempel at afhugge blommen på de troendes tommelfingre, inden de selv kunne tage stilling. Den slags kalder man børnemishandling.

I stedet syder det politiske liv - og med rette - af forargelse over omskærelse af småpiger fra en anden kulturkreds. Det kaldes - stadig med rette - en forbrydelse at omskære de værgeløse, men begribeligvis må man undre sig over, at forargelsen først opstår og griber til handling nu. Kan det hænge sammen med et almindeligt og accelererende misnøje over, at der her i landet pludselig bor folk, vi i særlig grad opfatter som barbarer og vandaler?

Sagt relativt direkte, for vi befinder os stadig på det følsomme område, der hedder tradition og religion, hvordan går det da til, at ophidsede politikere fra hele spektret nu kappes om at udtrykke humane idealer i forhold til indvandrere fra eksempelvis Sudan, men ikke tør lade en kommende lov omfatte et forbud mod jødisk omskærelse af drengebørn?

Modargumentet er formentlig, at det ene ikke gør så ondt som det andet og ikke fører til varige mén, og at der endda er mandlige europæere, som af sundhedsmæssige grunde har udsat sig for omskærelse. Men ikke-reversibel mishandling af sagesløse børn er det immervæk. Hvis man ikke agerer med absolut hygiejne, risikerer man endda at overføre smitsomme sygdomme som tuberkulose. I andre tilfælde er lovene indrettet, så de graduerer forbrydelsens grovhed: tre måneder for dit, syv år for dat, men i ingen anden sammenhæng anerkender vi i Danmark en lov, der gør det komplet straffrit at mishandle et barn med henvisning til sin religion eller sin personlige egenart. Det er forbudt for en pædagog at stikke en knægt en lussing og for en far at låse pigen inde på pulterkammeret. Hvis det opdages, mister pædagogen omgående sit job, og han kan ikke samle sympati hos nogen. Faderen mister sit barn og kan ikke undskylde sig med, at han ikke havde andre muligheder. Men rabbineren må gerne svinge kniven med henvisning til ældgamle traditioner, der dog ikke er så gamle, at de gjaldt, da jødefolket levede i Egypten.