Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Religionskritik og islam til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Religionskritik og islam

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Hvad betyder religionskritik i moderne tid? Findes der en religionskritik, der forholder sig til islam?

Spørgsmål:

Mit spørgsmål går på, om der er nogen, som kender til én eller flere berømte/anerkendte religionskritikkere, der har udtalt sig om islam.

Jeg har selv kun været i stand til at finde de sædvanelige kritikkere af kristendommen og den gamle græske tro (Nietsche, Xenofanes, Sokrates, Feuerbach, Marx, Freud og Jung). Håber, at nogen kan hjælpe mig?

Ulla

Svar:

Det er svært at svare kort på det stillede spørgsmål. Det er der mange grunde til, flere end jeg kan nævne inden for rammerne af et kort svar. Eet problem med at give et svar, er at jeg ikke har alle de nødvendige bøger til min rådighed, og at jeg ganske enkelt ikke heller i nærmeste fremtid har mulighed for at gå fx Kant, Hume, mfl. efter i sømmene.

Annonce
En anden vanskelighed er, at religionskritik ikke kan begrænses til én, nemlig den "klassiske". Desuden: Kernen i den klassiske religionskritik er ikke kritik af kristendom (ligesom kernen i den antikke religionskritik heller ikke var kritik af fx græsk religion) eller nogen anden bestemt religion.

Kernen i klassiske religionskritik er en humanistisk religionsteori, Den religionsteori, der føder og ledsager den klassiske religionskritik (Feuerbach), men som jo også er kendt fra visse oplysningsfilosoffer (fx Hume) er ikke primært eller udelukkende centreret om religionsbekæmpelse eller religionens bortfald, men derimod om placeringen af religionen "på jorden", i mennesket, i samfundet.

Hvad enten vi forklarer dens oprindelse, "væsen" og funktion i lyset af en sociologisk, psykologisk, kognitivistisk, symbolistisk, semantisk, socialkonstruktivistisk, strukturalistisk, biologisk, økologisk teori, så har vi at gøre med humanistiske eller naturalistiske, og i den forstand religionskritiske, teorier, der ikke regner med Guds finger i religionernes historie eller med "Gud" som årsag til hverken verdens eller religionens skabelse.

Dette er kernen i de religionskritiske religionsteorier, og det er fortsat kernen i al ikke-religiøs akademisk religionsvidenskab, også selv om den kontinuerligt har kritiseret de gamle religionsteorier og fortsat arbejder sig frem mod andre.

Men det er rigtigt, at en egentlig religionsfjendtlig, religionsbekæmpende og emancipatorisk ideologi ofte har ledsaget den klassiske religionskritik, og i den udstrækning den kristne religion var den dominerende i Europa, måtte det naturligvis primært rettes mod den kristne religion og dennes magt i samfund og stat.

"Klassisk" religionskritik har gødet jorden for og også inspireret den spirende ikke-teologiske såvel som teologiske religionsforskning, men selv om vi hos rationalistiske og evolutionistiske religionsforskere som Tylor og Frazer finder spor af en mere programmatisk ideologiserne og emancipatorisk religions- (og kristendomskritik), både i "programerklæringer" og i deres arbejde, så er de undtagelserne, der bekræfter regelen.

Religionsvidenskabens historie og udøvere har være mere præget af Romatikkens end Oplysningstidens ånd, af religiøs snarere end ikke- og anti-religiøs religionskritik, af religionsteorier og metodologiske principper, der på forskellig vis netop udelukker og forbyder, og til tider bevidst søger at forhindre) en ideologisk og ideologiserende, religionsfjendtlig "klassisk" religionskritik.

Aspekter af den klassiske religionskritiks religionsteorier er i øvrigt blevet bragt i miskredit af fortsat forskning og teoridannelse, af kritiske applikationer og raffinementer af de naturalistiske tilgange og religionsteorier, herunder den "klassiske" religionskritiks.

Islam optræder i flere værker af oplysningstidens store navne og dermed også i den klassiske religionskritiske tradition, til tider med negativt fortegn ad islam generelt og ad specifikke aspekter, til tider med positivt fortegn, ad specifikke aspekter i sammenligning med f.eks. kristendom. F.eks. kan vi finde positiv interesse for denne religions gudsopfattelse, der forekommer flere oplysningsfilosoffer mere deistisk end den kristne.

Kritik af islam har der selvfølgelig altid været meget af i det kristne Europe og Vesten, men det har især været religiøst forankret, især kristen eller kristent inspireret kritik. Og, de seneste år har vi så set en genopblussen af den traditionelle kritik af islam og muslimer, generelt og af enkelte punkter i deres tro og praksis. For en uges tid siden var der en typisk gammeldags kritik af muslimer og islam i
Politikens kronik: De var ikke rigtig kloge, hvis de troede at Koranen var andet end en gammel bog skrevet af mænd, og hvis muslimer ville tage fornuften i brug burde de derfor hurtigst droppe den.

Problemet med en sådan kritik er at den ikke er radikal nok, dvs. ikke omfatter alle andre religioner og deres hellige bøger og tro på en transcendent gud som skaber af alt.
Sådant er ikke hverken klassisk eller religionsvidenskabelig religionskritik.

Venligst

Tim Jensen

––

PS: I øvrigt Jung ikke at stille helt på linje med Freud. Jung kan muligvis placere aspekter af religion i det s.k. kollektivt ubevidste, men Jung var i modsætning til Freud positivt religionskritisk.

Prøv at se om du kan finde noget mere i bl.a. følgende:

Jensen, K. Villads, Kristne Temaer om Islam Gennem Tiden, Årsskrift 1995, Støtteselskabet for Pakistans Kirke

Jensen , T. , "Religionsvidenskaben og religionskritikken - før og nu", Kritisk forum for praktisk teologi , 73, 1998, 28-48 (hele nummeret viet religionskritik)

Bemærk også Lissi Rasmussens svar på samme spørgsmål under kategorien islam
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Er der en sammenhæng mellem globalisering og fundamentalisme?

Er Gud en projektion af menneskets idealer?

Er Koranen Guds ægte ord?

Kan psykologien forklare menneskets religiøse behov?

Hvordan opstod verden?

Hvordan forenes tro og videnskab?

Hvad er en sjæl – har vi én?

Er religioner ikke bare "varm luft"?

Kan religion og videnskab forenes?

Hvad betyder "mellem himmel og jord"?

Kan du bevise, at Jesus var Guds søn?

Har man fundet Jesu blod i Jerusalem?

Overtro skaber frygt

Naturens orden peger på Gud

Kan Gud skabe en sten...?

Troens øje ser mere

Hvor er der religiøs harmoni?

Det er svært at være en god ateist

Dommedag findes ikke i alle religioner

Ateisme findes blandt de bedst uddannede

Kristendommen bliver ved jorden

Hvad er forskellen mellem religion og historie?

Er nazisme en religion?

Der er flere ateister end hinduer i verden

Tre bøger om minoritetsreligioner

Unge er under massiv påvirkning fra mange sider

Gud vil kommunikere med mennesker

Jeg er i den syvende himmel

Det er nemt at invitere din muslimske nabo

Der findes én Gud men et væld af gudsbilleder

Mandtal er et gammelt fænomen

Hverken vortesvin eller dinosaurus

Danmark er udemokratisk

Miniguide til Da Vinci-studier

Allah tilgiver Adam og Eva, Gud gør ikke

Gud kan ikke modbevises

Troen er blevet genoplivet

Græske myter er vanvittigt populære

Gud er større end fornuften

Naturen er ikke dum

Inspirationen fra Østen

Hvad er agnosticisme?

Den evige tilbagekomst er en fiktion

Det er irrationelt at være fundamentalist

Dualismetænkningens konsekvenser

Newton var en ivrig bibellæser

Demokrati og religion påvirker hinanden

Menneskerettighederne er ikke en ukristen tanke

Menneskerettigheder har en religiøs forudsætning

Et holistisk menneskesyn

Maslows religionspsykologi

Buddhismen og verdens oprindelse

Skabelsesberetningen er ikke en dagbog

Evolutionen er ikke et faktum

Med Vold og Magt

Thomas Teglgaard svarer på spørgsmål

Statistik over verdens kristne

Med forskningen er vi blevet klogere

Statistik over verdensreligionerne

Mennesket bør være et formål i sig selv

Verden er mærkelig

Antallet af konversioner i Danmark

Tiltrækning kan blive til afsky

Loven og troen

Muslimerne er faldet i søvn

Daoisme og kongfucianisme

Undersøgelser om danskernes tro

Kulturkristne er også kristne

Troen på sjæle og ånder

Statistik over religiøst tilhørsforhold i Danmark

Forskning i parsisme

Guds tid - og vores

Skabelsesberetning, poesi og videnskab

Skabelsestanke, evolution og Big Bang

Big Bang og kirken

Folkereligion, dialog og mission

Den græske filosofi og islam

Luther, sharia og Det Radikale Venstre

Tid og skabelse

Skabte Gud verden på en uge?

Niels Henrik Gregersen: kreationisme er ideologisk betinget

Kristendom og verdensbilleder

Forholdet mellem tid og rum

Er naturkræfterne guddommelige?

Hvordan forstår vi det uforklarlige?

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​