| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
LIVSSTIL: Indvandrere og flygtninge er sjældent mere religiøse end andre danskere, svarer religionshistoriker Jørn Borup
1. Er det fysisk og psykisk hårdt at være buddhist?
Det kan det være, især hvis man går munkevejen, hvor der kræves ganske meget af individet, blandt andet afholdenhed fra overdreven materialisme, sex, kød og alkohol.
Desuden er der munke/nonner, der bruger mange timer på meditation, tekststudier og generelt forsøger at følge Buddhas vej mod oplysningen.
For de fleste lægmandsbuddhister - altså dem, der ikke er nonner/munke - er buddhismen dog ikke "hårdere" end andre religioner.
Nogle vil måske endda sige tværtimod; der er ikke så skarpt definerede regler for, hvad man må og ikke må som fx indenfor islam.
De fleste buddhister i Vesten ser buddhismen som en spirituel vej til frigørelse; den kan måske være hård, men målet og vejen dertil er angiveligt det værd.
2.Findes der buddhister, der skifter religion?
Ja, buddhister skifter også religion.
Specielt under kolonitiden var der mange i datidens Ceylon (Sri Lanka), der skiftede til englændernes majoritetsreligion, kristendommen. Også en del i det tidligere Fransk Indokina har skiftet til kristendommen (især katolicismen). Og i Japan er der ca. 1 % kristne, og de fleste af disse (har forfædre, der) har konverteret fra buddhismen.
Nogle har skiftet af religiøse årsager, andre fordi det simpelthen har været mere smart, moderne og/eller prestigefyldt at tilhøre "vestens religion".
I buddhistiske templer gør man det, de fleste andre religiøse gør i deres templer og kirker: Beder, ofrer og synger/reciterer hellige tekster.
Buddhister kan også komme for at meditere, og i nogle udgaver af buddhismen er der mange buddhaer og himmelske væsener, man kan ofre/bede til. Og så kommer de fleste også for at møde ligesindede. Det gælder også herhjemme, hvor vietnamesere går i vietnamesiske templer og thaier går i thailandske templer, der også fungerer som kulturelle forsamlingshuse.
3. Gør buddhistiske indvandrere de samme ting, som de gør i deres hjemland?
Mange gør. De går i tempel periodisk eller til højtider for at bede og ofre til Buddha og/eller nogle af de andre buddhistiske guddomme.
Nogle bliver endnu mere bevidste om deres "traditionelle" religion, fordi de bor i en anden kultur, og fx en mere "spirituel buddhisme" med fokus på meditation vil være ideelt for disse - ligesom der er andengenerationsindvandrere, der "opfinder" en tradition ved fx at begynde at gå med slør; noget man måske i familien aldrig før har gjort.
Andre bliver mere "lunkne" i deres religiøsitet; når der ikke er almen tradition for, at den omkringliggende kultur bruger fx templerne, vil nogle miste den evt. tidligere interesse.
Man må dog huske på, at størstedelen af herboende indvandrere og flygtninge sjældent er mere alment religiøse, end de fleste danske "kulturkristne".
4.Er der flest mænd eller kvinder, som er buddhister?
Det er ligeligt fordelt; dog er der langt flere munke, end nonner.
5.Ser buddhister på Buddha, som kristne danskere ser på Gud?
Nogle ser på Buddha som en person, der "bare" erkendte nogle spirituelle sandheder, andre ser ham som nærmest en guddom, som man kan ofre og bede til.
Det afhænger meget af den enkelte buddhist. Der er en generel tendens til, at den sydlige buddhisme (theravada) fokuserer på det menneskelige aspekt, og den nordlige (vajrayana) og østlige (mahayana) buddhisme også anerkender Buddhas mange forskellige manifestationer både som guddom og som indre, spirituelle aspekter.
6.Hvad spiser buddhister?
Hvad spiser danskere eller kristne? Det kommer helt an på kulturen. I Japan elsker man fisk, i Tibet drikker man læssevis af smørte.
Der er ingen regler herfor. Dog er der hos mange munke- og nonneordener udbredt
vegetarisme.
7.Skifter buddhister tøjstil, når de kommer til Danmark?
Ja, mange gør. Munke og nonner gør (som regel) ikke.
8.Gifter buddhister sig med kristne danskere? Hvornår lærer børn fra en buddhistisk familie om buddhismen?
Ja, det er der ingen regler for indenfor buddhismen. Blandt vietnameserne herhjemme er der både buddhister og katolikker, og de er ofte gift "på tværs".
Der vil her være flere katolikker, der insisterer på, at buddhisterne konverterer, hvorimod det modsatte aldrig (så vidt jeg ved) har været tilfældet.
Nogle børn lærer om buddhisme i hjemmet, andre i templet.
9. Hvad laver buddhisterne i deres templer?
Buddhister kommer i templet for at bede, ofre, evt. meditere (det er de færreste) og ikke mindst for at socialisere med andre.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk