Hizb ut-Tahrir og forholdet til andre muslimer

Når de ikke henviser til andre end sig selv, så er det, fordi de faktisk regner alle andre end lige netop sig selv for mere eller mindre frafaldne. Andre muslimers forhold til denne gruppe er særdeles anstrengt, må vi nok erkende. Flere af de "almindelige" muslimer, der i starten mente, at det var muligt at tale HT'erne til fornuft igennem dialog, har opgivet dem og foretrækker at bruge deres energi på andre områder.

HT'erne gør islam til en politisk ideologi, hvor "almindelige" muslimer mener, at islam er en tro. HT'erne vil indføre en 'islamisk' stat oppefra - hvor flertallet af muslimer mener, at man skal starte nedefra, at det er den enkelte muslim, der skal bevidstgøres til at leve et liv i overensstemmelse med de overordnede værdier og leveregler, som omtales i Koranen. HT'erne baserer deres islam-syn fortrinsvis på meget konservative, mellemøstlige teologer - hvorimod flere og flere "almindelige" muslimer erkender, at det er problematisk uden videre at overføre sådanne fortolkninger til en europæisk sammenhæng.

Religion og kultur har altid påvirket hinanden, og ind i mellem har muslimer taget traditioner til sig, som må siges at være uforenelige med Koranens ånd og vejledning. Mange finder dog ofte først ud af det, når de pludselig befinder sig i en anden kultur. Derfor må f.eks. mange unge med indvandrer-baggrund tage et opgør med forældre-generationens islamforståelse, der er præget af en ganske anden kultur end den danske.

Mange muslimer reagerer desværre på mediernes negative og fordømmende omtale af islam og muslimer ved at lægge uforholdsmæssig megen vægt på ydre, formelle ting. Og det gør det endnu sværere at indgå i det åndsfællesskab, som burde være naturligt for alle troende på tværs af religionerne.

Håber, dette besvarer jeres spørgsmål.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen