Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Den græske filosofi og islam til din ven.
Den græske filosofi og islam
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
DEBAT: Hvordan var forbindelsen mellem de græske filosoffer og den islamiske vídenskab i middelalderen? Hadi Khan svarer
Svar til Vagn Bro:
Det Muslimske Spanien (Al-Undalus under Umajaderne) kendetegnede sig ved viden, filosofi og kultur. Det samme kan man ikke sige om resten af det muslimske rige, som var styret af Abbassiderne. Man sagde jo, at "hvis man har en bog man ikke kan sælge, skal man bare tage til Cordoba - der finder man en køber til bogen".
Derfor vil jeg sige, at det ikke bare var arabare, men eropæiske arabere, som dyrkede de filosoffer, du nævner i din tekst.
Det er helt klart for mig, at der eksisterede en "vidensoverførsel" mellem araberne og europæerne, idet de græske filosoffer blandt andet var bevaret på arabisk af Ibne-Rushed og Ali Abu Sina (som de største).
Annonce
Generelt vil jeg sige at den Europæiske renæssance er også et produkt af den empiriske tankegang, som Islam genintroducerede i Europa gennem 700 år i Spanien. Men araberne selv mistede fatningen og skiftede position med Europa og overtog den overtro og dogmatik, som ellers kendetegnede "det mørke land" = Europa.
Du har ganske ret. Men husk, at videnskab og filosofi ingen race eller religion har!
Hadi Khan
Spørgsmålet, som tidligere er lagt på nettet, lød sådan her:
Jeg har efterhånden flere steder læst at vi i den kristne verden kan takke den muslimske kultur for at den i sin storhedstid satte stor pris på den gamle græske filosofi og at det var tænkere og filosoffer i fordums tolerante muslimske kulturriger der bevarede de gamle grækere for eftertiden - herunder bl.a. den berømte græker Sokrates som jeg personligt sætter stor pris på.
Det Muslimske Spanien (Al-Undalus under Umajaderne) kendetegnede sig ved viden, filosofi og kultur. Det samme kan man ikke sige om resten af det muslimske rige, som var styret af Abbassiderne. Man sagde jo, at "hvis man har en bog man ikke kan sælge, skal man bare tage til Cordoba - der finder man en køber til bogen".
Derfor vil jeg sige, at det ikke bare var arabare, men eropæiske arabere, som dyrkede de filosoffer, du nævner i din tekst.
Det er helt klart for mig, at der eksisterede en "vidensoverførsel" mellem araberne og europæerne, idet de græske filosoffer blandt andet var bevaret på arabisk af Ibne-Rushed og Ali Abu Sina (som de største).
Du har ganske ret. Men husk, at videnskab og filosofi ingen race eller religion har!
Hadi Khan
Spørgsmålet, som tidligere er lagt på nettet, lød sådan her:
Jeg har efterhånden flere steder læst at vi i den kristne verden kan takke den muslimske kultur for at den i sin storhedstid satte stor pris på den gamle græske filosofi og at det var tænkere og filosoffer i fordums tolerante muslimske kulturriger der bevarede de gamle grækere for eftertiden - herunder bl.a. den berømte græker Sokrates som jeg personligt sætter stor pris på.
Faktisk har følgende citat af Sokrates givet mig mit personligt grundlæggende ståsted i denne tilværelse: "Det eneste jeg med sikkerhed ved, det er at jeg ingenting ved".
Derfor vil jeg gerne vide om man kan sige noget om hvilke græske tænkere og filosoffer vi i dag havde måtte undvære, hvis ikke muslimerne i sin tid havde forstået dem og bevaret dem? Ville f.eks. vort kendskab til Sokrates være gået tabt? I bekræftende fald er jeg den gamle muslimske kultur dybt taknemlig!
Bevarelsen af kendskabet til netop Sokrates vidner i øvrigt om en meget stor tolerance og åbenhed hos datidens muslimske herskere i filosofiske spørgsmål, idet netop Sokrates jo med flid satte spørgsmålstegn ved alting og opfordrede folk til selv at gøre det samme danne sig deres egen personlige mening.
Var det i øvrigt muslimske filosoffer som, takket være et udpræget tolerant muslimsk styre, reddede vores kulturarv fra de gamle grækere? Eller var det i stedet primært datidens ikke-muslimske filosoffer som var den egentlige (kultur)bærende kraft, og kunne være det i kraft af de muslimske herskeres tolerance?
Eller kunne også datidens muslimske filosoffer frit til at beskæftige sig med f.eks. Sokrates uden at komme i konflikt med troen på Koranen som Guds direkte åbenbarede ord? Og i givet fald - hvordan så datidens forskellige muslimske religiøse retninger på at muslimske filosoffer beskæftigede sig med græsk filosofi?
Kan man måske ligefrem sige at nutidens muslimske filosoffer i dag er mere "bundne" af religiøse hensyn end deres muslimske kolleger var i den muslimske kulturs storhedstid? Eller er mit spørgmål i virkeligheden blot udtryk for en fordom?
Vagn Bro
email : vagn.bro@get2net.dk
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
