Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den græske filosofi og islam til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den græske filosofi og islam

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

DEBAT: Hvordan var forbindelsen mellem de græske filosoffer og den islamiske vídenskab i middelalderen? Hadi Khan svarer

Svar til Vagn Bro:

Det Muslimske Spanien (Al-Undalus under Umajaderne) kendetegnede sig ved viden, filosofi og kultur. Det samme kan man ikke sige om resten af det muslimske rige, som var styret af Abbassiderne. Man sagde jo, at "hvis man har en bog man ikke kan sælge, skal man bare tage til Cordoba - der finder man en køber til bogen".

Derfor vil jeg sige, at det ikke bare var arabare, men eropæiske arabere, som dyrkede de filosoffer, du nævner i din tekst.

Det er helt klart for mig, at der eksisterede en "vidensoverførsel" mellem araberne og europæerne, idet de græske filosoffer blandt andet var bevaret på arabisk af Ibne-Rushed og Ali Abu Sina (som de største).

Annonce
Generelt vil jeg sige at den Europæiske renæssance er også et produkt af den empiriske tankegang, som Islam genintroducerede i Europa gennem 700 år i Spanien. Men araberne selv mistede fatningen og skiftede position med Europa og overtog den overtro og dogmatik, som ellers kendetegnede "det mørke land" = Europa.

Du har ganske ret. Men husk, at videnskab og filosofi ingen race eller religion har!

Hadi Khan

Spørgsmålet, som tidligere er lagt på nettet, lød sådan her:

Jeg har efterhånden flere steder læst at vi i den kristne verden kan takke den muslimske kultur for at den i sin storhedstid satte stor pris på den gamle græske filosofi og at det var tænkere og filosoffer i fordums tolerante muslimske kulturriger der bevarede de gamle grækere for eftertiden - herunder bl.a. den berømte græker Sokrates som jeg personligt sætter stor pris på.

Faktisk har følgende citat af Sokrates givet mig mit personligt grundlæggende ståsted i denne tilværelse: "Det eneste jeg med sikkerhed ved, det er at jeg ingenting ved".

Derfor vil jeg gerne vide om man kan sige noget om hvilke græske tænkere og filosoffer vi i dag havde måtte undvære, hvis ikke muslimerne i sin tid havde forstået dem og bevaret dem? Ville f.eks. vort kendskab til Sokrates være gået tabt? I bekræftende fald er jeg den gamle muslimske kultur dybt taknemlig!

Bevarelsen af kendskabet til netop Sokrates vidner i øvrigt om en meget stor tolerance og åbenhed hos datidens muslimske herskere i filosofiske spørgsmål, idet netop Sokrates jo med flid satte spørgsmålstegn ved alting og opfordrede folk til selv at gøre det samme danne sig deres egen personlige mening.

Var det i øvrigt muslimske filosoffer som, takket være et udpræget tolerant muslimsk styre, reddede vores kulturarv fra de gamle grækere? Eller var det i stedet primært datidens ikke-muslimske filosoffer som var den egentlige (kultur)bærende kraft, og kunne være det i kraft af de muslimske herskeres tolerance?

Eller kunne også datidens muslimske filosoffer frit til at beskæftige sig med f.eks. Sokrates uden at komme i konflikt med troen på Koranen som Guds direkte åbenbarede ord? Og i givet fald - hvordan så datidens forskellige muslimske religiøse retninger på at muslimske filosoffer beskæftigede sig med græsk filosofi?

Kan man måske ligefrem sige at nutidens muslimske filosoffer i dag er mere "bundne" af religiøse hensyn end deres muslimske kolleger var i den muslimske kulturs storhedstid? Eller er mit spørgmål i virkeligheden blot udtryk for en fordom?

Vagn Bro
email : vagn.bro@get2net.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Er der en sammenhæng mellem globalisering og fundamentalisme?

Er Gud en projektion af menneskets idealer?

Er Koranen Guds ægte ord?

Kan psykologien forklare menneskets religiøse behov?

Hvordan opstod verden?

Hvordan forenes tro og videnskab?

Hvad er en sjæl – har vi én?

Er religioner ikke bare "varm luft"?

Kan religion og videnskab forenes?

Hvad betyder "mellem himmel og jord"?

Kan du bevise, at Jesus var Guds søn?

Har man fundet Jesu blod i Jerusalem?

Overtro skaber frygt

Naturens orden peger på Gud

Kan Gud skabe en sten...?

Troens øje ser mere

Hvor er der religiøs harmoni?

Det er svært at være en god ateist

Dommedag findes ikke i alle religioner

Ateisme findes blandt de bedst uddannede

Kristendommen bliver ved jorden

Hvad er forskellen mellem religion og historie?

Er nazisme en religion?

Der er flere ateister end hinduer i verden

Tre bøger om minoritetsreligioner

Unge er under massiv påvirkning fra mange sider

Gud vil kommunikere med mennesker

Jeg er i den syvende himmel

Det er nemt at invitere din muslimske nabo

Der findes én Gud men et væld af gudsbilleder

Mandtal er et gammelt fænomen

Hverken vortesvin eller dinosaurus

Danmark er udemokratisk

Miniguide til Da Vinci-studier

Allah tilgiver Adam og Eva, Gud gør ikke

Gud kan ikke modbevises

Troen er blevet genoplivet

Græske myter er vanvittigt populære

Gud er større end fornuften

Naturen er ikke dum

Inspirationen fra Østen

Hvad er agnosticisme?

Den evige tilbagekomst er en fiktion

Det er irrationelt at være fundamentalist

Dualismetænkningens konsekvenser

Newton var en ivrig bibellæser

Demokrati og religion påvirker hinanden

Menneskerettighederne er ikke en ukristen tanke

Menneskerettigheder har en religiøs forudsætning

Et holistisk menneskesyn

Maslows religionspsykologi

Buddhismen og verdens oprindelse

Skabelsesberetningen er ikke en dagbog

Evolutionen er ikke et faktum

Med Vold og Magt

Thomas Teglgaard svarer på spørgsmål

Statistik over verdens kristne

Med forskningen er vi blevet klogere

Statistik over verdensreligionerne

Mennesket bør være et formål i sig selv

Verden er mærkelig

Antallet af konversioner i Danmark

Tiltrækning kan blive til afsky

Loven og troen

Muslimerne er faldet i søvn

Daoisme og kongfucianisme

Undersøgelser om danskernes tro

Kulturkristne er også kristne

Troen på sjæle og ånder

Statistik over religiøst tilhørsforhold i Danmark

Forskning i parsisme

Guds tid - og vores

Skabelsesberetning, poesi og videnskab

Skabelsestanke, evolution og Big Bang

Big Bang og kirken

Folkereligion, dialog og mission

Den græske filosofi og islam

Luther, sharia og Det Radikale Venstre

Tid og skabelse

Skabte Gud verden på en uge?

Niels Henrik Gregersen: kreationisme er ideologisk betinget

Kristendom og verdensbilleder

Forholdet mellem tid og rum

Er naturkræfterne guddommelige?

Hvordan forstår vi det uforklarlige?

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​