Forskellen mellem kristent og islamisk skriftsyn. Ved Lissi Rasmussen

Gud har i islam åbenbaret sin vilje, som udtrykkes direkte i en bog, mens Gud i kristendommen har åbenbaret sig selv, sit eget væsen ved at komme til os i et menneske, hvis liv er beskrevet af mennesker i en bog. Det er altså i kristendommen Jesus, der er centrum og ikke Bibelens enkeltord.

Koranen opfattes, som du skriver, som Guds talte ord fra ende til anden.

Ordene er dikteret gennem englen Gabriel til Muhammad og blev senere nedskrevet. Disse ord kan der ifølge muslimer ikke ændres på.

Bibelen derimod opfattes ikke som Guds direkte talte ord. Det ville i hvert tilfælde være vanskeligt at forsvare rent historisk. Det fremgår, at det er mennesker, der har forfattet de forskellige dele af Bibelen. Hvorvidt eller i hvilken grad ordene er inspireret af Gud, har der altid været uenighed om.

Der er også forskellige læsemåder, der gør det vanskeligt at forholde sig bogstaveligt til Bibelen, på samme måde som muslimer forholder sig til Koranen.

Det at muslimer opfatter Koranen som Guds uforanderlige ord betyder dog ikke, at tolkningen behøver at være uforanderlig. Koranen har ligesom Bibelen været fortolket og nytolket på forskellige måder op igennem historien. Det har dog overvejende være overladt til de lærde at tolke og ikke så meget til den enkelte.

Spørgsmålet bliver for nogle muslimer, hvordan man forholder sig til disse tolkninger, der har fundet sted, især i islams første tid. Skal de opfattes som autoritative, eller blot som redskaber? Er de bundet til tid og sted, således at nytolkning i det moderne samfund er nødvendig?

Der er i dag flere og flere muslimer, der vil svare ja til dette spørgsmål.

Man er nødt til at tolke i lyset af den nutidige sammenhæng. Men det ændrer ikke på Koranens ordlyd. Så når du spørger om der findes muslimer, der ikke er "bogstavtro", er det vanskeligt svare entydigt, men jeg vover at svare følgende:

Der findes ingen anerkendte muslimske retninger, der ikke betragter Koranen som Guds åbenbarede ord. Det er muligt at der findes nogle mindre muslimske sekter.

Ganske få muslimer har op igennem historien betragtet Koranen på en eller anden måde som både Muhammads ord og Guds ord, hvorved der skelnes mellem principperne i Koranens lære, som betragtes som uforanderlige og bindende, mens detaljerne kun anses for at være relevante for Muhammads tid.

Også i dag drejer det sig om ganske få, der opfatter Koranen på denne måde som en historisk bog, præget af Muhammads person og historie. Disse har ikke fået nogen nævneværdig indflydelse på de muslimske samfund.

Men et stigende antal muslimer mener, at det er betydningen, tolkningen der er foranderlig, og at Koranens uforanderlige ord nok skal tages bogstaveligt, men ikke tolkes bogstaveligt.

Det gælder om at gå tilbage til de oprindelige kilder, Koran og Hadith og tolke disse i lyset af den nutidige sammenhæng. Det er umuligt at sætte procenter på, hvor mange der er tale om.

Men der er ingen tvivl om, at det er denne opfattelse, der vinder stærkest frem. Her i Danmark findes denne holdning specielt blandt unge muslimer, der er bevidste om at være muslimer i en dansk sammenhæng.

Hvad angår kristne ville de "bogstavtro" være dem, der tager Bibelen bogstaveligt som Guds ord, men dog alligevel ikke tolker den bogstaveligt.

Hvis de gjorde, ville de være nødt til at praktisere de gammeltestamentlige forskrifter så som omskæring og arbejde for dødsstraf ved stening i forbindelse med f.eks. ægteskabsbrud og homoseksualitet. Heller ikke jøderne tager disse forskrifter bogstaveligt, men forholder sig til den udvikling, der har fundet sted, siden skrifterne blev til.

Alligevel mener de "bogstavtro" kristne ikke, at det er legitimt at placere de nytestamentlige tekster i deres historiske sammenhæng, se dem som udtryk for den tid, de var skrevet ind i. Det betyder, at de f.eks. tager Paulus' syn på kvinder bogstaveligt i stedet for at se det som udtryk for den tid og derfor tolke det ind i vor tid, hvor kvindesynet er et ganske andet.

Antallet af disse "bogstavtro" kristne kan heller ikke fastslås. Her i Danmark finder man dem overvejende i karismatiske og Luthersk og Indre Missionske kredse indenfor folkekirken samt i en del frikirker.

Der har i de senere år været en fremgang i antallet af "bogstavtro" blandt unge.

Venlig hilsen

Lissi Rasmussen