SURFGUIDE: Oldtidens Rom er et velbelagt emne på nettet. Så godt som alle facetter af historien om dengang byen var et rige kan besigtiges og studeres
Er man interesseret i Romerrigets religiøse dimension i dets historiske udvikling, kunne et godt udgangspunkt være en romersk tidslinje, og mere specielt en tidslinje for Roms periode som verdensrige.
Det antikke Roms oprindelse og første tid fortaber sig i det mytiske og legendariske, og hvad der er overleveret om folkene før romerne, bla. de fjerne etruskere, og deres tro og levevis begrænser sig hovedsagelig til arkæologiens fund. Roms egentlige grundlæggelsesmyte er først skrevet ned længe efter, her Plutarchs version, og byens historie skitseres typisk som strækkende sig over kongedømmets, republikkens og kejserdømmets tid. Enden - eller begyndelsen til enden - skildres gerne som et frit fald omkring eller lige efter kristendommens indførelse under Konstantin den Store.
I kejserdømmets tid, begyndende med Kejser Augustus (63BC - 14AC), står den religiøse dimension stærkt i billedet. Augustus restaurationspolitik omfattede også en genoprettelse af (troen på) den gamle gudeverden, et projekt som bla. blev fremmet af periodens største poeter, Vergil og Ovid.
Materiale om det nære forhold mellem græsk og romersk mytologi kan fås her og en overskuelig sammenstilling af de to her.
De fysiske rammer om romernes daglidag kan man få fornemmelse af på et af nettets fine billedgallerier om Rom. Byens centrale sted var Forum Romanum -- besøg også David Camdens hjemmeside om dette centrum for handel, politik og religion og tag fx med på en virtuel rundtur til pladsens vigtigste steder.
De underjordiske begravelsessteder, katakomberne, står som symboler på den skjulte tilværelse kristendommen til en begyndelse førte i Rom -- her et site med udgangspunkt i en film om bla. katakombernes kunstneriske udsmykninger. Med til billedet af den tidlige kristendoms vilkår hører også kristenforfølgelserne - ligesom hele den romerske og jødiske baggrund for Jesus af Nazareths virke er uomgængeligt, hvis man vil til bunds i tingenes historiske sammenhæng.
Den evige Stad er som antydet en længere historie, også på nettet; dog ikke længere end, at Edward Gibbon's klassiske mammutværk, The History of the Decline and Fall of the Roman Empire, har fundet sin plads i æteren i en highlight-udgave -- Salvete!
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende