Jesu ligklæde fra Turino, her vist både som negativ og positiv fra Council for Study of the Shroud of Turin's hjemmeside.
For nogle drejer det sig om monstrøse og uhyggelig levn fra en tid før reformationen og den lutherske billedstorm, for andre om et stadigt levende vidnesbyrd om mirakler og undergerninger. Relikvier kaldes fænomenet, der dyrkes og plejes af stort set alle religioner.
Men relikvierne er her, og med den nye teknologi er de også på Internettet til offentlig behag eller ubehag. Døm selv.
Mest kendt i den kristne del af verden er nok Jesu Ligklæde. Se fx Catholic-Web.dk om Jesu Ligklæde. De lærde strides fortsat om dette er ægte eller ej.
Det selvbestaltede Council for Study of the Shroud of Turin er en sand guldgrube af billeder, tegninger og fotografier af Jesu Ligklæde.
I en artikel fra Catholic-Web findes et interview med pater J. Loring der har udgivet bogen: "Jesu ligklæde, 2000 år efter".
Veronikas Svededug, med hvilken kvinden skal have tørret Jesus sved af på hans vej til Golgata, er igennem tiderne blevet tillagt helbredende og mirakuløse evner. Det er fortsat uvist om svededugen eksisterer, er stjålet, opbevares i mindre stykker i et kloster i Nord-Italien eller - som nogle hævder - helt er gået al kødets gang.
Ifølge denne hjemmeside er Veronikas Svededug i Vatikanets besiddelse og fremvises en gang om året ved Påske. Her ses billeder, der angiveligt skal være taget i smug af svededugen:
I en artikel fra Zenit Daily Dispatch hævder den tyske jesuiter Heinrich Pfeiffer at have genfundet et stykke af Veronikas Svededug.
Denne kæmpestore online samling af relikvier præsenterer dels knoglerester fra såvel apostlene som Jesus Kristus, og dels - i en undersektion - relikvier, der hidkommer fra Jesu Kristi kors, tornekrone og ligklæde
I en artikel begået af den ukendte Jeffrey St. Clair og lagt på Internettet til offentlig beskuelse sammenfattes nogle interessante betragtninger om relikvier og deres historie.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk