| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Det er motivationen der er afgørende for, hvilket resultat man får ved at meditere, forklarer buddhist Birgitte Kolby Jensen.
Jeg er lærerstuderende og har religion på linje.
Vi er igang med det meget spændende emne buddhisme. Idag skulle jeg så fremlægge buddhistisk meditation. Jeg skrev i min opgave følgende spørgsmål: skal meditaion være i læseplanen?
Dermed mener jeg, at når vi som lærere planlægger at undervise i buddisme er meditation væsentligt. Det blev stort set modtaget negativt, og mange kaldte det for indoktrinering, hvilket jeg er dybt uenig i, for hvis meditation er hele essensen i buddhismen, vil jeg vove at påstå, at for at få det sande indblik i meningen med buddhisme, er eleverne nødt til at prøve at meditere. Jeg mener ikke at proffesionel hjælp/assistance og inspiration vil skade de
unge.
Hvad mener du?
Venlig hilsen Hanne Nordentoft
Svar:
Kære Hanne
Meditation er et værktøj til at iagttage sine egne tanker. Det er en måde at lære sig selv at kende på, noget der er vigtigt i buddhismen, hvor motivationen er at blive et bedre menneske. Det er motivationen der er afgørende for, hvilket resultat man får ved at meditere.
Buddhismen har mange forskellige metoder til at meditere.
Til at begynde med vil man træne sig i at holde sit fokus på en ydre genstand eller på sit eget åndedræt i 5-10 minutter. Det er noget alle kan gøre. Man kan også lave en kort afspændingsøvelse.
Man kan også bruge meditation i sit religiøse liv.
Så hvis man er kristen, kan man vælge at meditere på et kristent symbol.
Hvis man vil i gang med at meditere regelmæssigt, er det klogt at søge vejledning hos nogen, der har erfaring med det, og som man har tillid til.
Venlig hilsen
Birgitte Kolby Jensen
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende