| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
TRO, HÅB OG LIVSSTRØM: Dåben handler om at blive indfældet i den overvældende lysfyldte livsstrøm, sognepræst Johannes Værge vejleder
Hvad har håb med dåb og begravelse at gøre, og hvordan hænger de to ting sammen?
Hilsen
Lise Nedergaard
Svar:
Kære Lise Nedergaard
Både ved dåben og ved jordpåkastelsen på kisten siger præsten:
"Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi far, som I sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde."
Det er et citat fra 1. Petersbrev i Det Nye Testamente, og ordene peger på håbet i kraft af den døds- og mørke-overvindende magt, som udtrykkes ved Jesu opstandelse.
Så både dåben og begravelsesritualet handler om at være indfældet i den lysfyldte livsstrøm, der fik krop og stemme i Jesus, væltede stenen fra hans grav påskemorgen og kalder håb til live i den troende.
Venlig hilsen
Johannes Værge
Cand. Theol. og sognepræst ved Københavns Domkirke
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk