Kære Poul

Jeg er som protestant meget forundret over dele af din artikel. Din udtalelse om at katolikker er kristne, forstår jeg ikke. Eller for at sige det på en måde, så det ikke kan misforstås: Den Katolske Kirkes trossystem er ikke kristent. Bibelsk kristendom er den, som Bibelen giver os. Derfor fik vi protestantismen. "Sola scriptura" (Skriften alene), var opråbet fra protestanterne på Luthers tid.

Men i dag er størstedelen af den protestantiske verden ved at glemme årsagen til dens egen opståen.

Hvorfor vågner verden ikke op og begynder at forstå, at det Luther sagde om dette trossystem, ikke var sagt i vrede eller for at provokere, men noget han sagde, fordi han havde studeret det hos profetierne i Bibelen? Han sagde sådan, fordi Den Katolske Kirke opfylder en bibelsk profeti til punkt og prikke.

Skal vi anerkende Den Katolske Kirke som kristen og som en kirke vi skal samarbejde med, som du skriver?

Ikke hvis vi skal holde fast i Luthers ord som han har fra Bibelen. Protestantisme er det modsatte af katolicisme.

Hvor langt vil du som præst selv vurdere, at man
BEVIDST viger bort fra Bibelens lære og fortsat kalder det kristendom?

Hvis ikke du kender Bibelens profetier i Daniels Bog, som leder en til at forstå, hvorfor Luther udtalte sig så kraftigt, som han gjorde, så vil jeg gerne give dig information om det. Da vil du opdage at Den Katolske Kirkes trossystem, ligesom Jehovas Vidner, heller ikke er funderet på Bibelen alene, men på en blanding af egne doktriner, hedensk lære og Bibelens skrifter.
Håber du får lyst til at studere disse ting, som er yderst vigtige at forstå, for at kunne vide at, vi lever i den sidste tid af verdens historie, og at Jesu snart kommer igen.

Guds fred!
Med venlig hilsen
Torben (Forkortet af red.)

Svar:

Kære Torben Johansen

Tak for dit lange brev.
Hvad angår dét med, hvem der er kristen, henviser jeg til mit svar til Ole Hopff om samme spørgsmål.

Med hensyn til dette, at katolikker og ortodokse ikke skulle være kristne, fordi de ikke har samme forståelse af Bibelen som lutheranere, mener jeg du er på vildspor.

Skriftsynet er ganske rigtigt afgørende. Efter ortodoks opfattelse er "sola scriptura" princippet helt forkert og baseret på en fatal misforståelse. Lutheranere har det med at mene, at kirken er bygget på Bibelen. Vi mener derimod, at Bibelen er skrevet i kirken og for kirken. Og disse to opfattelse giver helt forskellige resultater.

Kirkens fundament er Kristi opstandelse og den tro på opstandelsen, apostlene modtager ved Helligånden. Evangelierne og brevlitteraturen, altså Ny Testamente, er senere skrevet i og af kirken for at vidne om apostlenes tro.

Ny Testamente som vi kender det er ydermere resultatet af en meget langvarig redaktionsproces, og først i det 5. århundrede slås det endeligt fast, hvilke skrifter, der skal medtages som "kanoniske", og hvilke der skal udelades. Skulle nu "sola scriptura" gælde, ville Kirken altså først have eksisteret fra det 5. århundrede; og det vil vel ingen påstå er tilfældet?

Bibelen er, efter ortodoks opfattelse, ét element i kirkens tradition. Traditionen består imidlertid af meget andet og mere end Bibelen; af kirkefædrenes lære, af de økumeniske koncilers vedtagelser; af de helliges tro og åndelige vejledning, af de billedlige fremstillinger af troen (de hellige ikoner) og, ikke mindst, af kirkens bøn i videste forstand, af de mange bønstekster, der gennem århundrederne ved vore mange forskellige gudstjenester har struktureret de kristne troendes bevidsthed.

Kirkens tro lærer vi altså ikke at kende alene gennem Bibelen, men gennem hele kirkens liv.

Med venlig hilsen
Poul Sebbelov,
ortodoks præst