Abrahams offer - og lydigheden overfor Gud

flexblock

Tema

Synspunkt

Stening

flexblock

Seneste billedserier

BILLEDSERIE: Lanternefestival i Asien afslutter nytårsfejring

Træernes nytår: et jødisk forårsritual

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

{120} | 17. juni 2002

Jeg tager skarpt afstand fra en lovpraksis, der alene er møntet på kvinder og ville aldrig selv foretage en sådan afstraffelse, skriver Fatih Alev i et svar til Jørgen Wahl.

Spørgsmål og kommentar:

I en kronik i Kristeligt Dagblad den 11. juni søger du endnu en gang at retfærdiggøre islams brug af stening af utro kvinder som straf.

Tilsyneladende har den megen debat på debatsiden og den storm af bestyrtelse og forargelse over dine synspunkter, også fra mange muslimers side heldigvis, ikke berørt din selvretfærdighed.

Jeg tror det er til umådelig skade for islams omdømme og bringer også mange almindelige muslimer i uretfærdig miskredit, selv om de måske slet ikke sympatiserer med imamernes dogmatiske anskuelser.

Annonce

Du bringer såmænd også beretningen om Abrahams vilje til at ville ofre sin søn Isak i felten for at forsvare din dogmatiske ufejlbarlighed.

Helt bortset fra, at dette kapitel fra det gamle testamente nok kan fortolkes på forskellig måde af "bogens folk", vil jeg dog gøre opmærksom på en afgørende forskel i Abrahams prøvelse og de steninger, normalt af kvinder, der nu og da finder sted i den muslimske verden.

Medens gud således redder Abraham fra at udføre det grufulde offer af Isak, så gennemføres disse steninger i visse tilfælde faktisk med døden til følge, alt i islams navn. Hendes liv spares ikke af Allah.

I de tilfælde, hvor kvindens liv spares, f.eks. ved en benådning, sker det vist aldrig på muslimsk initiativ, men som følge af kristne og humanitære organisationers ihærdige indsats.

Jeg vil gerne stille dig det spørgsmål, om du som imam uden samvittighedskvaler vil kaste den første sten mod en kvinde, der er idømt denne straf på grundlag af islamisk lovgivning? Eller om du vil overlade det til andre at eksekvere dommen og blot vaske dine hænder?

Mit andet spørgsmål gælder din holdning til Jeus, som jo ifølge koranen er en af de store, muslimske profeter.

Hvorledes stiller du dig til den bekendte lignelse om Jesus og Farisæerne i relation til den mulige stening af en utro kvinde?

Du kender sikkert Jesus' ord: "Lad den der er uden synd, kaste den første sten".

Selv om det ny testamente ikke er et islamisk kildeskrift, er der vel ingen rimelig grund til at anfægte rigtigheden af denne begivenhed.

Jeg vil sætte pris på et klart svar på disse 2 spørgsmål.

Med venlig hilsen
Jørgen Wahl

Svar:

Kære Jørgen Wahl

Du har tilsyneladende ikke forstået eksemplet med Abraham og hans lydighed over for Gud.

Ligesom treenighedslæren kun giver mening for en kristen, da det handler om tro og overbevisning, giver islamiske forskrifter også kun mening for en muslim, for det handler også om tro og overbevisning.

En kristen kender den kristne teologi "indefra" og gør ikke indvendinger mod en - efter mange ikke-kristnes opfattelse - uforståelig gudsopfattelse. Jeg drister mig heller ikke til at forhøre mine kristne medborgere i de elementer af kristendommen, som jeg synes er problematisk, da jeg ikke vil få noget ud af det, andet end at forarge dem.

Havde der været tale om en lødig dialog om de "problematiske" sider i hver vores religioner, ville resultatet være en aha-oplevelse. "Nå, sådan betragter de det, nu kan jeg bedre forstå dem, selv om det stadig ikke giver mening for mig", ville man kunne sige.

Forholdet mellem kristne og muslimer i Danmark bør være præget af gensidig tillid og ikke forudindtagethed. Kristendom er ikke islam, og islam er ikke kristendom.

Udgangspunktet er, at disse to religioner er bygget på to vidt forskellige teologiske fundamenter. Hvis man glemmer dette udgangspunkt, og indleder diskussionen ud fra en overbevisning, om at der må være én sandhed og det er tilfældigvis "den vestlige verden"s definition af de sande humanistiske værdier, ja så går man galt i byen, for så er den mulige debat afsporet allerede fra starten.

Din næste indvending vil måske være, at treenigheden ingen konsekvenser har for menneskeliv, mens Islams for dig "ulogiske og umenneskelige forskrifter" tager menneskeliv.

Ser du, den vestlige verden forårsager lige nu en masse uskyldige menneskers stille død i et land som Irak. Gennem de sidste 5 år har en halv million irakiske børn ladet livet pga. de vestlige landes "humanitære" sanktioner mod landet.

Det skræmmende tal stammer fra FN, og jeg kan ikke begribe at så mange mennesker behøver lade livet i en "større sags tjeneste".

Selv om jeg som muslim faktisk også er modstander af de få steninger, der har fundet sted i de såkaldte islamiske lande, da de ikke tjener "en større sag", men nogle i Guds øjne ubetydelige, smålige menneskers politiske interesser - så kan jeg heller ikke begribe, at nogle af mine ikke-muslimske medborgere kan hidse sig så voldsomt op over, at et fåtal af mennesker i teorien kan lade livet i "en større sags tjeneste" (større sag = respekt for ægteskabets hellighed).

Jeg kan se, at du på samme måde, som danske medier og politikere har gjort det den sidste tid, anvender eksemplet med kvinder, der bliver stenet.

Jeg har på intet tidspunkt forsvaret stening af kvinder, og tager skarpt afstand fra en lovpraksis, der alene er møntet på kvinder.

Svar på dit første spørgsmål: Nej, jeg vil ikke selv deltage i nogen form for afstraffelse.

Svar på dit andet spørgsmål: Moralen i historien er god, endda meget god. Men blot fordi moralen er god, kan jeg ikke sige, at denne episode nødvendigvis må have fundet sted.

Det er nemlig et spørgsmål om tro og ikke historiske kendsgerninger. Jesus (må Guds fred være med ham) var en af Guds største Sendebude, og ifølge islam praktiserede han Guds lov og ophævede den ikke.

I islam findes et begreb, der kaldes "ihsan". Profeten Muhammad (må Guds fred og velsignelse være med ham) definerer ihsan som "at tilbede Gud, som om du ser Ham, og selv om du ikke kan se Ham, så ser Han dig".

Ihsan går altså ud på, at man ikke praktiserer islams regelsæt for at tilfredsstille mennesker og for at mennesker kan se, at man er oh så from og oprigtig mv., men tværtimod, for at Gud kan se og tage imod éns tilkendegivelse af taknemmelighed.

Det nytter ikke noget, at man i et religiøst hovmod inddrager bibelberetninger i debatten for at konfrontere sine muslimske samtalepartnere med disse.

For kender man ikke til islams lære og doktriner, inden man drister sig til sådanne kunstgreb, er risikoen for at skyde ved siden af ret høj.

Venlig hilsen

Fatih Alev

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock

Annoncer

Lejr og fest i påsken

PåskeOase for unge under temaet “Mission: I ord og handling!”

Tilmeldingen er åben

3K uddannelsen?

For alle interesserede i kultur- og organisationsarbejde!

Læs mere her

Efterskolen Øresund