Er en kvinde mere værd end sit barn?

Du kan selv deltage i debatten på Religion.dk's læserdebat Abortturisme.

Kære Ricardt Riis

Vi er vist i store træk enige om at aborter er en dårlig løsning på et ofte tragisk problem uden, at vi helt fordømmer denne løsning.

Som du gengiver Bjergagers argumentation, synes den godt nok noget rodet.

Der er dog også et par punkter i dit indlæg, som jeg har lyst til at kommentere:

Den oprindelige definition af abort er udstødelse af et ikke-levedygtigt foster.

Og så skelnes der mellem spontan og provokeret abort. Som du siger, har vi i mere end et kvart århundrede haft "fri" provokeret abort frem til 12. graviditetsuge.

Men vi har ikke haft fri adgang til at fjerne sunde, levedygtige fostre og smide dem i skraldespanden - og det er det som Bjergager såvidt jeg kan se, hævder kan lede til en brutalitetskultur.

Min anden kommentar går på dit citat fra, hvad du kalder "Det gamle Testamente". Rettelig skulle du som kilde have anført "Den kongeligt danske autoriserede, folkekirkebibelige Udlægning af 2 mos 21,22-25". Hvor denne udlægning skriver "så hun aborterer", står der faktisk i de bedste hebræiske (Codex Leningrad) og græske (Septuaginta) kilder til Moseloven "så barnet kommer ud".

Og her må jeg forstå, at det kommer levende ud.

Den ulykke der kan støde til, er at såvel barnet som kvinden kan dø. Du har vel stadig den forrige udgave af Folkekirkebibelen i din reol, så du kan konstatere at den taler om at "hun nedkommer i utide". En nyere udgave er ikke nødvendigvis en mere korrekt oversættelse, især ikke når kommissoriet var at frembringe en kirkebibel hvor kirkens tradition indgår i oversættelsesarbejdet og som tager hensyn til liturgien og salmetraditionen, således som daværende generalsekretær for Bibelselskabet har udtrykt det.

Men hvorom alting er, så er det da hyggeligt at vi med den danske, folkekirkelige tradition for bibelfortolkning kan få den til at sige lige præcis hvad der passer os!

Venlig hilsen
Flemming

Svar fra Ricardt Riis:

Kære Flemming!

Efter at have læst dit indlæg et par gange og efter at have genlæst Bjergagers leder og min kommentar må jeg sige, at din evne til at læse en tekst ikke imponerer mig.

Du skriver: "Men vi har ikke haft fri adgang til at fjerne sunde, levedygtige fostre og smide dem i skraldespanden - og det er det som Bjergager så vidt jeg kan se, hævder kan lede til en brutalitetskultur".

Det er forkert. Ifølge Bjergagers sprogbrug har vi faktisk med den fri abort igennem et kvart århundrede haft adgang til at fjerne sunde, levedygtige fostre og smide dem i skraldespanden.

Det er netop en pointe hos ham, at et tolv uger gammelt foster i lige så høj grad er et sundt og levedygtigt foster som et fødeklart foster.

Og det er denne overensstemmelse, han bruger til at sige, at vi i lige så høj grad skal lade os anfægte af de 15.000 aborter, der foretages herhjemme på fostre under de 12 uger, som af de meget få aborter, der sker i Spanien på fostre, der er klar til at blive født.

Det kan jeg da godt give ham ret i. Men jeg kan ikke give ham ret i, at vor abortpraksis kan lede til en brutalitetskultur.

Så vil du prøve at fortolke 2 Mos 21,22, så min konklusion: At forfatteren tillægger et voksent menneske større værd end et foster, bliver forkert.

Og i den anledning får den autoriserede danske oversættelse nogen på frakken. Det er dumt af dig.

Du antyder, at 92-oversætterne har oversat og fortolket med skjult dagsorden, nemlig den dagsorden at få bibelen til at tillade fri abort. Men du overser, at også du kan mistænkes for at arbejde med skjult dagsorden, nemlig den dagsorden at få bibelen til at være imod abort, derved at den tillægger fostrets og den voksnes liv lige stor værdi.

Sandt er det imidlertid, at der i den hebraiske grundtekst og i den græske oversættelse står nogenlunde det samme, som der står i den danske oversættelse af 1873:

"Og naar Mænd trættes tilsammen og slaa en frugtsommelig Kvinde, og hendes Foster fødes, og der ikke sker Ulykke, da skal der gives Bøde, eftersom Kvindens Husbonde paalægger ham, og han skal give efter Dommeres Tykke. Men dersom der sker Ulykke, da skal du give Liv for Liv".

Det vil sige, det fremgår ikke tydeligt af denne oversættelse, om det barn, der fødes for tidligt, dør eller lever. Og sådan er det også i grundteksten. Du henviser også til den danske oversættelse af 1931, hvor det hedder, at kvinden nedkommer i utide. Du mener vist, at denne oversættelse, ligesom den hebraiske grundtekst, lader det være uvist, om barnet dør. Her skulle du dog have læst lidt videre i teksten. For lidt senere hedder det, at der skal gives erstatning "for det dødfødte barn".

Det kan også nævnes, at den latinske oversættelse af bibelen, Vulgata, en oversættelse foretaget af kirkefaderen Hieronymus omkring år 400, fjerner denne uvished. Dels hedder det ligeud, at der er tale om en abort, dels oversættes dette, at der ikke i øvrigt sker nogen ulykke, med, at kvinden lever, og endelig oversættes dette, at der sker en ulykke med, at kvinden dør.

Og lad os bare sige, at Hieronymus foretager en fortolkende oversættelse!

I originalteksten er der uvished om, hvorvidt barnet lever eller dør. Hieronymus afgør sig for den mulighed, at barnet dør. Hvordan kunne Hieronymus tillade sig at foretage denne afgørelse? Teksten lader jo uvisheden slå igennem.

Mit gæt er, at han vover at oversætte, som han gør, fordi den tids almindelige erfaring sagde, at enhver fødsel, der sættes i gang ved, at noget voldeligt tilstøder kvinden, fører til barnets død. Man har ikke dengang haft vore dages muligheder for at redde barnet; for tidligt fødte børn var med næsten 100%'s sikkerhed identisk med døde børn. Det vil sige:

uvisheden er en uvished for os, ikke for den tids mennesker, hverken menneskene på Hieronymus' tid eller menneskene på det gamle testamentes tid.

Vi, der efterhånden betragter vore enorme lægevidenskabelige landvindinger som en selvfølge, må altså holde lidt igen med de umiddelbare slutninger, vi foretager derudfra.

Det kan meget vel tænkes, at forfatterne til den gammeltestamentlige lovtekst har betragtet det som en selvfølge, at når barnet "kommer ud" i kraft af en voldshandling, så er det et dødt barn og ikke et levendefødt barn, der kommer ud.

Når jeg siger, at du kommer under mistanke for at arbejde med teksten ud fra en skjult dagsorden, skyldes det blandt andet, at du hokus-pokus forvandler tekstens uvished til en vished, men nu en vished om, at barnet er levende født.

Du siger efter at have gjort rede for, at grundteksten blot siger, at barnet "kommer ud": "Og her må jeg forstå, at det kommer levende ud".

Det siger du uden nogen argumentation overhovedet. Men, kære Flemming, sådan kan man ikke behandle en tekst, og da slet ikke en bibelsk tekst.

Og det er derfor, jeg synes, det er lidt farligt af dig at antyde, at 92-oversætterne er ude i et ubibelsk ærinde. Bare en lille smule eftertanke afslører, at det er du sandelig også. Du skulle have tænkt på det gamle ord om, at det er dumt at kaste med sten, når man bor i et glashus.

Venlig hilsen

Ricardt Riis
Tidl. sognepræst