8. maj 2002
Jeg forstår, at panelets 2 imamer har valgt at forholde sig tavse i den demokratiske diskussion. Det er ærgerligt og ikke særlig høfligt, da de end ikke har besvaret de spørgsmål, der er stillet før deres tilbagetræden.
Jeg håber andre vil overtage deres opgave.
Jeg har således for måneder siden spurgt Fatih Alev,om der er overensstemmelse mellem ord og handling i hans svar vedrørende selvmordsaktionerne i Israel.
Imamen udtalte i sit hovedsvar, at disse handlinger aldeles stred mod Islams grundsætninger og måtte betegnes som forbrydelser og ikke martyrier, og at de pågældende måtte antages på dommens dag at ende i det muslimske helvede.
Da opfattelserne i de fleste muslimske lande - og i hvert fald i Palæstina - er en hel anden, spurgte jeg imamen i et tillægsspørgsmål, på hvilken måde han og andre imamer i Danmarks søgte at retlede deres kolleger med den diamentralt modsatte mening.Jeg mente nemlig, at handling måtte følge ord, hvis der ikke var tale om en slags dobbeltmoral.
Noget svar er desværre ikke indløbet.
Jeg har endvidere i forbindelse med den af mig rejste debat om stening af kvinder stillet Wahid Pedersen nogle yderligere spørgsmål, bl.a. vedrørende forholdet til Maria, Jesus moder, og Jesus selv som muslimsk profet. Heller ikke her har jeg modtaget noget svar.
Endelig har jeg stillet spørgsmål til Sherin Khankan i forbindelse med debatten om æresdrab og vold mod kvinder i det hele taget.
Jeg forstod Sherin Khankans opfattelse således, at det ikke så meget var Islam, som det var kulturelle baggrunde, som var skyld i sådanne forbrydelser.
I den anledning tillod jeg mig at stille mig skeptisk overfor dette synspunkt, idet jeg havde på fornemmelsen, at de der gik ind for sådanne forbrydelser ofte selv mente at de var begrundet i religionen.
Jeg stillede i den forbindelse nogle konkrete spørgsmål, der evt. kunne belyse dette forhold, nemlig om det ikke var korrekt, at det ifølge Koranen var absolut forbudt for en kvinde at indgå ægteskab med en ikke-muslim, og at det kunne føre til alvorlige reaktioner (evt. døden) for en sådan handling.
Ligeledes spurgte jeg, om det ikke tilsvarende var et brud på islams love, hvis en muslim konverterede til en anden religion, og at dette ligeledes kunne føre til alvorlige sanktioner (evt. døden) for de pågældende "syndere" ? Med andre ord om der var religionsfrihed inden for islam?
En bekræftelse af disse eksempler kunne evt. ses som en yderligere, religiøs begrundet forklaring på æresdrab og andre voldelige handlinger, specielt mod kvinder. Hvis ikke dette var tilfældet, måtte i hvert fald en indgående oplysningskampagne indsættes for at retlede de muslimer, som - måske i god tro - måtte have en anden holdning.
Beklagelsesvis har jeg heller ikke her modtaget svar endnu trods talrige rykkerskrivelser. Det har været særlig skuffende, fordi spørgsmålene netop var stillet til formanden for "Kritiske muslimer". (Sherin Khankan har siden svaret. Du kan se hendes svar
ved at klikke her, red.)
Mine bemærkninger er derfor nu stillet til det samlede muslimsk-kyndige panel.
Med venlig hilsen
Jørgen Wahl
email :
wahl1733@worldonline.dk