Synspunkt
Stening er uislamisk
23. apr 2002 11:43 En muslimsk gennemgang af skriftsteder med henblik på at afkræfte steningstradtionen
In the Name of Allah, Most Gracious, Most Merciful
Imamerne, Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev, har for nylig udtalt, at der i Islam foreligger dødsstraf for ægteskabsbrud ved stening. Som en muslim er det min pligt at tale ud, når man attribuerer Islam noget, som jeg ikke mener hører Islam til. Jeg skal i al ydmyghed og respekt fremstille min uenighed om denne straf.
Abdul Wahid Pedersen har som svar på et spørgsmål om stening sagt, at "Allah har foreskrevet en voldsom, uhyggelig og grusom straf". Tilsvarende lyder det fra Fatih Alev, som mener, at det er en "brutal" straf. Hvis man beskriver en straf så umenneskelig for sig selv og for omverdenen, hvad siger det så om Lovgiveren? Om disse imamers brug af negative tillægsord er udtryk for en vag modvilje mod straffen ved jeg ikke, men det er en defensiv og mærkelig måde at fremlægge sin overbevisning på. Skulle jeg blive stillede et spørgsmål om anvendelse af dødsstraf ved fx overlagt mord, er jeg ikke selv i tvivl om, at det er en retfærdig, moralsk forsvarlig og passende straf, fordi menneskehedens Skaber Selv har udstedt en tilladelse til sine skabninger til at eksekvere straffen under strenge betingelser.
Jeg er blevet gjort opmærksom på i Koranen, at jeg ikke skal acceptere Allahs bud og åbenbaringer, som var jeg døv og blind, jf. 25:73. Jeg skal nøje overveje dem og derigennem acceptere deres sandhed og rigtighed. For hvordan ellers vil jeg kunne stå bag dem med en fast overbevisning? Når jeg hører stening omtalt af disse herrer, lyder det som om, at straffen er uretfærdig, men som ganske vist må accepteres. At den er alt det, de siger den er, vil jeg naturligvis ikke afvise, for efter min mening er den også uislamisk.
Imamerne, Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev, har for nylig udtalt, at der i Islam foreligger dødsstraf for ægteskabsbrud ved stening. Som en muslim er det min pligt at tale ud, når man attribuerer Islam noget, som jeg ikke mener hører Islam til. Jeg skal i al ydmyghed og respekt fremstille min uenighed om denne straf.
Abdul Wahid Pedersen har som svar på et spørgsmål om stening sagt, at "Allah har foreskrevet en voldsom, uhyggelig og grusom straf". Tilsvarende lyder det fra Fatih Alev, som mener, at det er en "brutal" straf. Hvis man beskriver en straf så umenneskelig for sig selv og for omverdenen, hvad siger det så om Lovgiveren? Om disse imamers brug af negative tillægsord er udtryk for en vag modvilje mod straffen ved jeg ikke, men det er en defensiv og mærkelig måde at fremlægge sin overbevisning på. Skulle jeg blive stillede et spørgsmål om anvendelse af dødsstraf ved fx overlagt mord, er jeg ikke selv i tvivl om, at det er en retfærdig, moralsk forsvarlig og passende straf, fordi menneskehedens Skaber Selv har udstedt en tilladelse til sine skabninger til at eksekvere straffen under strenge betingelser.
Jeg er blevet gjort opmærksom på i Koranen, at jeg ikke skal acceptere Allahs bud og åbenbaringer, som var jeg døv og blind, jf. 25:73. Jeg skal nøje overveje dem og derigennem acceptere deres sandhed og rigtighed. For hvordan ellers vil jeg kunne stå bag dem med en fast overbevisning? Når jeg hører stening omtalt af disse herrer, lyder det som om, at straffen er uretfærdig, men som ganske vist må accepteres. At den er alt det, de siger den er, vil jeg naturligvis ikke afvise, for efter min mening er den også uislamisk.
I The Holy Quran, Text, Translation and Commentary, en meget anerkendt Koranoversættelse af Abdullah Yusuf Ali, nedlægger Koranen følgende straf for illegitimt seksuelt samvær:
The Quran 24:2
“The woman and the man guilty of ADULTERY (ægteskabsbrud) OR FORNICATION (utugt) - flog each of them with a hundred stripes (piskeslag): Let not compassion move you in their case, in a matter prescribed by Allah, if you believe in Allah and the Last Day: and let a party of the Believers witness their punishment."
Med henvisning til Ahadith (ord og handlinger tilskrevet budbringer Muhammad (fvmh)), anerkender og forsvarer man stening som en straf i Islam. Straffen om stening finder anvendelse på gifte mennesker, der har begået utroskab. Ifølge disse beretninger, gælder Koranens forordnede straf på 100 piskeslag alene for ugifte, som begår utugt.
I sin fodnote (2954) til Koranverset 24:2 skriver Abdullah Yusuf Ali (oversat):
"Zinã indbefatter samleje mellem en mand og en kvinde, som ikke er gift med hinanden. Derfor gælder det både ægteskabsbrud som betyder, at en eller begge parter er gift med en person eller personer andre end de(n) involverede, og utugt, som i sin strengeste betydning hentyder til, at begge parter er ugifte."
I sin fodnote (3709) til 33:30, gør Abdullah Yusuf Ali det klart og dog alligevel ikke:
"Straffen i dette liv for en gift kvindes løsagtighed er meget hård: for utroskab, hundrede piskeslag i offentlighed; (der er tale om en begrænset offentlighed jf. 24:2 og ikke tilskuere på et fodboldstadion) eller stening til døden for utroskab, ifølge visse præcedenser i Canon Law." - (præcedens = etableret (rets)praksis el. en juridisk afgørelse, der kan anvendes som en standard senere i lignende sager).
The Quran 24:2
“The woman and the man guilty of ADULTERY (ægteskabsbrud) OR FORNICATION (utugt) - flog each of them with a hundred stripes (piskeslag): Let not compassion move you in their case, in a matter prescribed by Allah, if you believe in Allah and the Last Day: and let a party of the Believers witness their punishment."
Med henvisning til Ahadith (ord og handlinger tilskrevet budbringer Muhammad (fvmh)), anerkender og forsvarer man stening som en straf i Islam. Straffen om stening finder anvendelse på gifte mennesker, der har begået utroskab. Ifølge disse beretninger, gælder Koranens forordnede straf på 100 piskeslag alene for ugifte, som begår utugt.
I sin fodnote (2954) til Koranverset 24:2 skriver Abdullah Yusuf Ali (oversat):
"Zinã indbefatter samleje mellem en mand og en kvinde, som ikke er gift med hinanden. Derfor gælder det både ægteskabsbrud som betyder, at en eller begge parter er gift med en person eller personer andre end de(n) involverede, og utugt, som i sin strengeste betydning hentyder til, at begge parter er ugifte."
I sin fodnote (3709) til 33:30, gør Abdullah Yusuf Ali det klart og dog alligevel ikke:
"Straffen i dette liv for en gift kvindes løsagtighed er meget hård: for utroskab, hundrede piskeslag i offentlighed; (der er tale om en begrænset offentlighed jf. 24:2 og ikke tilskuere på et fodboldstadion) eller stening til døden for utroskab, ifølge visse præcedenser i Canon Law." - (præcedens = etableret (rets)praksis el. en juridisk afgørelse, der kan anvendes som en standard senere i lignende sager).
Til udmåling af straf i sager om illegitimt seksuelt samvær skelner Koranen ikke imellem gifte og ugifte personer. Det er derfor, at Abdullah Yusuf Ali i sin oversættelse af verset har fremlagt begge betydninger af ordet Zinã. For en god ordens skyld skal det siges, at Abdullah Yusuf Ali har i sin oversættelse i denne sammenhæng ikke henvist til stening som en straf, der kan attribueres budbringer Muhammad (fred være med ham). Men det har de senere redaktører ved deres indsættelse gjort.
Ahadith kan ikke accepteres blindt. Ifølge "fastsatte principper af Muhadditheen (hadith lærde), kan ingen hadith accepteres for at gengive budbringerens (fvmh) sande ord, hvis den er i strid med sund fornuft og i strid med Koranen." De Ahadith, som danner grundlag for stening som straf for utroskab og som uretmæssigt krediterer straffen til budbringer Muhammad (fvmh), går efter min opfattelse slet og ret imod Koranens klare udmelding af straffen, og bør derfor afvises som værende forkerte og/el. falske. Jeg vil ikke gennemgå disse hér. Jeg finder det vigtigere, at Koranens egen vers om dette emne lægges for dagen og gennemgås først. Men det er foruroligende at lære, at Ahadith om stening ikke kun fejlagtigt tilskrives budbringer Muhammad (fvmh), men også attribueres til Allah. Ifølge hadith (Bukhari Volume 9, Book 92, Number 424) skulle stening være åbenbaret af Allah, men verset blev spist af en ged, jf. Sunan Ibn Maja, Hadith no. 1944, page no. 68, vol. 2. Så meget for Allahs perfektion af Sin Deen og beskyttelse af Sin Bog og af Sine Ord, jf. 5:3, 15:9, 6:115, 10:64, 4:82, 10:37, 17:105.
Ahadith kan ikke accepteres blindt. Ifølge "fastsatte principper af Muhadditheen (hadith lærde), kan ingen hadith accepteres for at gengive budbringerens (fvmh) sande ord, hvis den er i strid med sund fornuft og i strid med Koranen." De Ahadith, som danner grundlag for stening som straf for utroskab og som uretmæssigt krediterer straffen til budbringer Muhammad (fvmh), går efter min opfattelse slet og ret imod Koranens klare udmelding af straffen, og bør derfor afvises som værende forkerte og/el. falske. Jeg vil ikke gennemgå disse hér. Jeg finder det vigtigere, at Koranens egen vers om dette emne lægges for dagen og gennemgås først. Men det er foruroligende at lære, at Ahadith om stening ikke kun fejlagtigt tilskrives budbringer Muhammad (fvmh), men også attribueres til Allah. Ifølge hadith (Bukhari Volume 9, Book 92, Number 424) skulle stening være åbenbaret af Allah, men verset blev spist af en ged, jf. Sunan Ibn Maja, Hadith no. 1944, page no. 68, vol. 2. Så meget for Allahs perfektion af Sin Deen og beskyttelse af Sin Bog og af Sine Ord, jf. 5:3, 15:9, 6:115, 10:64, 4:82, 10:37, 17:105.
Allah har i Koranen klart nedsat straffen for utroskab og utugt, jf. 24:2. Har budbringer Muhammad (fvmh) bevidst valgt at gå imod Allahs lov? (Nauzobillah). Budbringer Muhammad (fvmh) blev beordrede af Allah til at adlyde, følge og handle i overensstemmelse med Koranen, jf. 2:285, 6:50, 10:15/109, 5:48; 16:64 og 42:15 og 75:18, og Allah bærer vidne, at budbringer Muhammad (fvmh) efterlevede sin Skabers bud, jf. 33:21 og 68:4. Det illustreres også af en hadith berettede af Hazrat Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at: “The character of Mohammad (saw) was nothing but the Quran / His morals are the Quran."
33:30 erklærer (formentligt), at budbringer Muhammads (fvmh) koner (mAvtmd) blev advaret om, at skulle de begå handling af denne art, så vil straffen være dobbelt, i.e. 200 piskeslag, jf. også Abdullah Yusuf Alis note 3709. The Noble Quran oversat af Dr. Muhammad Taqî-ud-Dîn Al-Hilâlî og Dr. Muhammad Muhsin Khan oversætter lige ud, at der er tale om "Illegal sexual intercourse".
At straffen for ægteskabsbrud er piskeslag, understøttes endvidere af følgende Ayah (vers):
The Quran 4:25
“If any of you have not the means wherewith to wed free believing women, they may wed believing girls from among those whom your right hands possess..When they are honourably married, if they fall into shame, their punishment is half that for the for free women."
Før og under Koranens åbenbaring var slavekvinder en del af det arabiske samfund. Der var tale om krigsfanger, som før Islams påbud om at frigive krigsfanger og dermed sætte en stopper for slaveri, var gjort til slaver. Med Islams indtræden blev slaveriet lidt efter lidt afskaffet ved enten at tage en slave i ægteskab eller også (ved gradvist) sætte dem på fri fod (for at forhindre at de blot blev sat ude for døren uden nogle mulighed for at klare sig).
33:30 erklærer (formentligt), at budbringer Muhammads (fvmh) koner (mAvtmd) blev advaret om, at skulle de begå handling af denne art, så vil straffen være dobbelt, i.e. 200 piskeslag, jf. også Abdullah Yusuf Alis note 3709. The Noble Quran oversat af Dr. Muhammad Taqî-ud-Dîn Al-Hilâlî og Dr. Muhammad Muhsin Khan oversætter lige ud, at der er tale om "Illegal sexual intercourse".
At straffen for ægteskabsbrud er piskeslag, understøttes endvidere af følgende Ayah (vers):
The Quran 4:25
“If any of you have not the means wherewith to wed free believing women, they may wed believing girls from among those whom your right hands possess..When they are honourably married, if they fall into shame, their punishment is half that for the for free women."
Før og under Koranens åbenbaring var slavekvinder en del af det arabiske samfund. Der var tale om krigsfanger, som før Islams påbud om at frigive krigsfanger og dermed sætte en stopper for slaveri, var gjort til slaver. Med Islams indtræden blev slaveriet lidt efter lidt afskaffet ved enten at tage en slave i ægteskab eller også (ved gradvist) sætte dem på fri fod (for at forhindre at de blot blev sat ude for døren uden nogle mulighed for at klare sig).
Skulle de troende slavekvinder derfor under deres ægteskab begå utroskab, så blev det af Allah fastsat, at deres straf skulle være halvdelen af den, som var foreskrevet frie troende kvinder. Nu er spørgsmålet, hvis man accepterer, at straffen for ægteskabsbrud i Islam er stening følgende; Hvordan kan man stene en person halvt ihjel? Dette beviser, at stening ikke er en straf, som Allah har ordineret – for det er ikke muligt at anvende stening som en halv (døds)straf. Men det er muligt at halvere 100 piskeslag til 50. Dette er endnu et vægtigt argument i henhold til Koranen, at stening er uislamisk.
Stening er en grusom straffeforanstaltning som Allah ikke har åbenbaret i Koranen. Koranen er først og fremmest en retledning og en lovbog, hvor Skaberen forsyner sine skabninger med sande og evigtgyldige værdier, og love som sætter rammerne for et Islamisk samfund, hvor disse værdier og principper virkeliggøres og trives. Men i mindre grad giver Koranen også historiske indblik, så vi kan drage lære af tidligere folks og civilisationers (u)gerninger. Visse folk og samfund afviste hårdnakket at ændre sine levemåder, når budbringerne (fvmd) blev sendt af Allah til at lede dem på rette vej. Budbringerne (fvmd) blev truet og forfulgt, og det kendetegnet disse Kafireen (benægtere af Allahs lære), at stening var en af de strafformer der anvendtes i samfundet og mod Allahs budbringere (fvmd). Budbringer Noah (fvmh) blev af sit folk udsat for truslen om stening til døden (26:116). Samme straf må antages at være udbredt i det samfund, hvor budbringer Abraham (fvmh) formanede sin far til at forlade afgudsdyrkelse og blev mødt af truslen om stening af sin far (19:46), jf. yderligere A. Yusuf Alis note (3191) til verset 26:116. Også budbringer Shuayb (fvmh) møder samme modstand og straf om stening af det folk han er blevet udsendt til (11:91). Tre budbringere (fvmd) blev på en gang sendt til en by for at levere Allahs budskab. Denne bys folk var også stenkastere (36:18), jf. 18:20, som også beretter en stenede fortælling. På baggrund af Koranens referencer, forekommer stening at være en primitiv straf udformede af ikke-troende, der har fundet bred anvendelse over tiderne. Opmærksomheden skal henledes på, at det netop er fjender og modstandere af Allah, af budbringere og af muslimer, der gjorde brug af denne barbariske straf.
Stening er en grusom straffeforanstaltning som Allah ikke har åbenbaret i Koranen. Koranen er først og fremmest en retledning og en lovbog, hvor Skaberen forsyner sine skabninger med sande og evigtgyldige værdier, og love som sætter rammerne for et Islamisk samfund, hvor disse værdier og principper virkeliggøres og trives. Men i mindre grad giver Koranen også historiske indblik, så vi kan drage lære af tidligere folks og civilisationers (u)gerninger. Visse folk og samfund afviste hårdnakket at ændre sine levemåder, når budbringerne (fvmd) blev sendt af Allah til at lede dem på rette vej. Budbringerne (fvmd) blev truet og forfulgt, og det kendetegnet disse Kafireen (benægtere af Allahs lære), at stening var en af de strafformer der anvendtes i samfundet og mod Allahs budbringere (fvmd). Budbringer Noah (fvmh) blev af sit folk udsat for truslen om stening til døden (26:116). Samme straf må antages at være udbredt i det samfund, hvor budbringer Abraham (fvmh) formanede sin far til at forlade afgudsdyrkelse og blev mødt af truslen om stening af sin far (19:46), jf. yderligere A. Yusuf Alis note (3191) til verset 26:116. Også budbringer Shuayb (fvmh) møder samme modstand og straf om stening af det folk han er blevet udsendt til (11:91). Tre budbringere (fvmd) blev på en gang sendt til en by for at levere Allahs budskab. Denne bys folk var også stenkastere (36:18), jf. 18:20, som også beretter en stenede fortælling. På baggrund af Koranens referencer, forekommer stening at være en primitiv straf udformede af ikke-troende, der har fundet bred anvendelse over tiderne. Opmærksomheden skal henledes på, at det netop er fjender og modstandere af Allah, af budbringere og af muslimer, der gjorde brug af denne barbariske straf.
At Allah i Koranen har fastlagt straffen for illegitimt seksuelt samvær og at der ingen steder i Koranen nævnes stening som en strafform, har man ved at henvise til Allah og Koranen tilstrækkelig autoritet og hjemmel til at afvise straffen om stening. Et andet tungtvejende argument er, at dødsstraf i Islam ifølge Koranen, kun må eksekveres i to tilfælde:
1. Når et menneske forsætligt tager et andet menneskes liv, jf. 2:178, 5:32, 5:45 og 6:151
2. Når der gøres oprør/føres krig mod staten og stiftes og spredes uro og ufred i landet, 5:32-33
En enkelt ægtefælles utroskab kan ikke siges at være omfattet af fasad (tilfælde 2). At en person begår Zinã (illegitimt seksuelt samvær), mens han/hun har været gift, legitimerer ikke dødsstraf, da det ikke er en forbrydelse, som opfylder betingelserne for dødsstraf i Islam.
Konklusionen er derfor efter denne gennemgang, at stening, som også går under navnet Rajm, ikke er en Islamisk afstraffelsesmetode. Straffen om stening til døden er et forsøg på at nedværdige vores noble budbringer Muhammad (fvmh) og derigennem forsøge at besudle Islam. Som muslimer bør vi tage klart afstand fra noget, der ikke stemmer overens med Koranen. Det er vigtigt at bemærke, at Koranen også går under navnet "Al-Furqan" som vil sige, at Koranen ifølge Allah er det kriterium (kende-/skelnemærke), der skelner sandt fra falsk og rigtigt fra forkert, jf. 25:1.
Ai Musalman apne dil se pooch, Mullah se na pooch.
"Oh Muslims! Ask your own hearts, do not ask the Mullahs."
Allama Muhammad Iqbal
The Quran 2:120-121
...Say: "The Guidance of Allah - that is the (only) Guidance... Those to whom We have sent the Book study it as it should be studied: They are the ones that believe therein: Those who reject faith therein - the loss is their own.
Kritik, kommentarer er velkomne.
Alamgir Khan, stud.jur.
ibnkhan@hotmail.com
1. Når et menneske forsætligt tager et andet menneskes liv, jf. 2:178, 5:32, 5:45 og 6:151
2. Når der gøres oprør/føres krig mod staten og stiftes og spredes uro og ufred i landet, 5:32-33
En enkelt ægtefælles utroskab kan ikke siges at være omfattet af fasad (tilfælde 2). At en person begår Zinã (illegitimt seksuelt samvær), mens han/hun har været gift, legitimerer ikke dødsstraf, da det ikke er en forbrydelse, som opfylder betingelserne for dødsstraf i Islam.
Konklusionen er derfor efter denne gennemgang, at stening, som også går under navnet Rajm, ikke er en Islamisk afstraffelsesmetode. Straffen om stening til døden er et forsøg på at nedværdige vores noble budbringer Muhammad (fvmh) og derigennem forsøge at besudle Islam. Som muslimer bør vi tage klart afstand fra noget, der ikke stemmer overens med Koranen. Det er vigtigt at bemærke, at Koranen også går under navnet "Al-Furqan" som vil sige, at Koranen ifølge Allah er det kriterium (kende-/skelnemærke), der skelner sandt fra falsk og rigtigt fra forkert, jf. 25:1.
Ai Musalman apne dil se pooch, Mullah se na pooch.
"Oh Muslims! Ask your own hearts, do not ask the Mullahs."
Allama Muhammad Iqbal
The Quran 2:120-121
...Say: "The Guidance of Allah - that is the (only) Guidance... Those to whom We have sent the Book study it as it should be studied: They are the ones that believe therein: Those who reject faith therein - the loss is their own.
Kritik, kommentarer er velkomne.
Alamgir Khan, stud.jur.
ibnkhan@hotmail.com
Temaer fra religion.dk |
Temaer fra kristendom.dk |
Temaer fra Kristeligt Dagblad |
|
|
|
Stil dit eget spørgsmål til religion.dk |
||
| Nyhedsbrev |
|
Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail |