Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Stening står ikke til diskussion til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stening står ikke til diskussion

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
16 debatindlæg Hold mig opdateret

RELIGIONSDEBAT: Ifølge islam er stening en afstraffelse, der er blevet forordnet af skaberen selv, skriver den danske imam Abdul Wahid Pedersen

Spørgsmål:

Aviserne i hele Europa, herunder i Danmark, har i de sidste uger bragt mange artikler om stening af ugifte mødre i Nigeria.

Ifølge kommentarerne begås disse drab i henhold til domfældelse på grundlag af islamisk strafferet (Sharia) i den muslimske del af Nigeria. Det er også hændt, at domfældte mødre er blevet benådet af Nigerias ikke-muslimske præsident, især vel som følge af vestlig og kristen intervention. Det siges imidlertid, at andre ofre af denne art er på venteliste.

I den anledning vil jeg gerne spørge dig som muslimsk imam om dit syn på denne form for islamisk strafferet, idet den jo efter almindelig dansk opfattelse må opfattes som en helt uacceptabel strafferetlig reaktion.

For så vidt du uden forbehold kan bekræfte, at danske muslimske, religiøse ledere også tager absolut afstand fra denne form for straf for forseelser, som normalt ikke på nogen måde betragtes som forbrydelser, vil jeg gerne vide, om man fra dig og andre danske imamers side har taget initiativ til reaktioner og protester mod de nigerianske religiøse ledere, der er ansvarlige for domfældelserne, og hvori disse reaktioner nærmere har drejet sig. Eller har man overladt sådanne protester til vestlige og kristelige organisationer?

Med venlig hilsen
Jørgen Wahl

Svar:

I det nordlige Nigeria har befolkningerne ved flertalsbeslutninger valgt at indføre islamisk lovgivning, og det er jo derfor noget, som resten af verden må tage til følge. Som jeg læser dit spørgsmål, fornemmer jeg, at du helst så, at muslimer verden over vil bebrejde de nigerianske beslutningstagere, at de har valgt denne vej.

Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.

De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer og ville dermed have stillet os selv uden for Islam.

Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.

Når Allah har foreskrevet en så voldsom og uhyggelig straf, skal det forstås på rette måde. For det første er det meningen, at folk ikke skal begå hor, og Allah har derfor stillet en straf i udsigt, som kan få de fleste til at holde sig fra det.

Du skriver, at denne handling almindeligvis ikke opfattes som en forbrydelse. Det er for så vidt rigtigt nok, set ud fra en moderne vestlig tankegang, hvor selv det kristne forbud mod hor bliver ignoreret blandt kristne.

Men det er sandelig ikke rigtigt set i en global sammenhæng. Og i Islam forbliver hor og utugt forbudt, uagtet hvilken vej vinden blæser.

Der er meget strenge krav til en domsfældelse i Islam. I forbindelse med hor eller utugt skal der være fire øjenvidner til selve handlingen eller en uforbeholden - og gentagen - erklæring om, at man vitterlig har begået en sådan handling.

I langt de fleste tilfælde, hvor to mennesker uden at være gift fornøjer sig med hinanden, vil de holde det hemmeligt, og hvis de beder om Allahs tilgivelse for deres overtrædelse, vil Han også kunne tilgive dem.

I situationen i Nigeria finder jeg det meget ejendommeligt, at man kan dømme kvinden og ikke manden, selv om det naturligvis er tydeligt, at hun er gravid. Men hvis der er tale om voldtægt, er hun - efter min ringe opfattelse - uskyldig.

Nu er jeg ikke jurist, skal jeg for god ordens skyld sige, og mine vurderinger af juridiske spørgsmål er derfor ikke nødvendigvis korrekte.

Men i øvrigt synes jeg, at der er så mange andre ting, som virkelig presser på i verden i dag, at det kan være vanskeligt at finde tid til at dykke ned i en enkeltsag, som jeg ikke kender godt nok til overhovedet at vide, hvad den drejer sig om i detaljer.

Pressen vælger at fokusere på en enkelt begivenhed, og så skal vi alle partout forholde os til den sag.

Hvad med Tjetjenien. Dagligt bliver mennesker tortureret på det grusomste, meget ofte med døden til følge. For tredje år i træk slagter russerne den tjetjenske befolkning, og hvor er vores bekymring for dem?

Så nej, du får ikke danske muslimer til at protestere over selve strafformen. De mennesker, der bor i et område, hvor en sådan lov gælder, er naturligvis underlagt denne lov, om end der i Islam også er mulighed for, at religiøse mindretal inden for rammerne af den islamiske stat dømmes efter deres egne love.

Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den.

Hvis vi overhovedet skulle rejse spørgsmål ved noget i denne sag, vil det for det første være nødvendigt at kende sagen fra anden siden end pressen. For det andet vil det højst være præmisserne for domfældelsen, der ville kunne rejses spørgsmål ved.

Venligst Abdul Wahid Pedersen

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Stening står ikke til diskussion

Anonym, publiceret d.01/10 17:14 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stening står ikke til diskussion
Pressemeddelse - Dansk Muslim Parti

Dansk Muslim Parti informerer/informs:

Dansk presse boykotterer Dansk muslim parti -Danish press boycots Danish muslim party?

Ikke en eneste artikel eller information om Dansk muslim parti i dansk presse eller medier?
Hvorfor?
Har vi stasi-samfund og PET stopper information om os- eller alle danskere er nazister?
Not a one article or information about Dansk muslim parti - Danish muslim party-DAMP - in danish press or media?
wHY?
Are we living in stasi - society and PET stops data about us- or all danes are nazis?

MVH

Dansk Muslim Parti - DAMP - Danish muslim party

Poste restante
Bagsværd posthus
Bagsværd torv 8
2880 Bagsværd

http://damp.mono.net/
_________________

Copyright2007© Dansk Muslim Parti
Del Link

Re: Stening står ikke til diskussion

Peter Kaltoft, publiceret d.01/10 17:37 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stening står ikke til diskussion

Hej Anonyme.. Lang tid siden:o)

Jeg kan se at du nu er blevet politisk inspireret, men hvor seriøst er dette initiativ? Seriøst nok til at du som udgangspunkt afholder dig fra at mikse engelsk og dansk?

Mvh
Del Link

Re: Stening står ikke til diskussion

Anonym, publiceret d.01/10 18:30 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stening står ikke til diskussion
Til anonym

Man kunne eventuel begynde med Jers hjemmeside. Jeg set 8-årige lave bedre hjemmeside end jeres. Jeres sprog, links, ufærdiggørelse af hjemmesiden i det hele taget.

Som et minimum forventer man at de få danske sætninger der findes på Jeres hjemmeside, som et minimumskrav, var grammatsik korrekte, men nej. Stavefejl, tegnsætning mangler fuldstændig...

Jeg kan sagtens forstå at I ikke får mere opmærksomhed. I er jo ikke en tøddel seriøse omkring det projekt I kalder DAMP. Hvordan kan I forvente at andre skal tage stilling til Jers "parti" når I ikke engang selv gør det?

Hilsen
Jokum
Del Link

Re: Stening står ikke til diskussion

Anonym, publiceret d.01/10 19:07 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stening står ikke til diskussion
Hej anonyme


Ligger der nogen holdning til grund for dit indlæg, hvad angår stening?


For i øvrigt kan du fint skrive på dansk, da dette debatforum er dansksproget. Det er du vel også...


Mvh
Anne
Del Link

Re: Stening står ikke til diskussion

Anonym, publiceret d.04/10 04:49 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stening står ikke til diskussion
Abdul Wahid Pedersen's svar til Jorgen Wahl's inlag var korrekt.

Jeg tror at det vil vare en god ide, hvis Jorgen Wahl laste Koranen, den jodiske Torah, samt det nye Testamente, for han udtalte sig om Stening af kvinder i Nigeria ?
Del Link

Re: Stening står ikke til diskussion

martel, publiceret d.04/10 23:16 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stening står ikke til diskussion
Til Anonym:

Er din hjemmeside lavet af et DAMP-barn?
Del Link

Re: Stening and unnormal people !

disciple, publiceret d.03/01 16:43 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stening står ikke til diskussion
Hej "modige" anonyme

Citat;
Det bedste jeg kan lide ved morfar er, at han er sig selv og ikke lader,
som om han er et eller andet normalt menneske.
(Magnus 6 år)


Citat slut.

mvh
disciple
Del Link

Re: Holmskjold

Bjarnemand, publiceret d.02/04 09:40 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stening står ikke til diskussion

Mener du guden Allah?

Ham har vi ikke rigtig respekt for; for det er ham, der vil
pine og plage alle de vantro, og det er ham, der siger: I er pålagt krig. ( ren racisme )

En almægtig Gud, der hader halvdelen af menneskeheden? -
de mennesker der tror på dét, de har brug for hjælp.
Del Link

Re: Stening står ikke til diskussion

HenrikRClausen, publiceret d.20/04 22:55 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stening står ikke til diskussion
Sikken tumpe. Det næste bliver vel at han selv vandrer ind på Skt. Hans Torv og begynder at kaste sten efter ugifte par, der hænger ud på cafeerne til fælles glæde?

Hvis så steningen galt pædofile, kunne jeg til nød forstå det. Men det kan der vel ikke være tale om, for Muhammed gik jo foran med sit eget eksempel, og man kan jo ikke indstille sin egen 'profet' til at skulle stenes, tænker jeg.

Underlig religion...
Del Link

Re: Stening står ikke til diskussion

Lars J. Helbo, publiceret d.25/04 08:58 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stening står ikke til diskussion
Wahid Pedersen skriver:

>I det nordlige Nigeria har befolkningerne ved >flertalsbeslutninger valgt at indføre islamisk
>lovgivning, og det er jo derfor noget, som resten
>af verden må tage til følge.

Intet kunne være mere forkert! I dette udsagn ligger en forestilling om, at demokrati er lig med hvad flertallet bestemmer, og at en flertalsbeslutning kan legitimere overgreb på mindretal. Ud fra samme argumentation måtte man også godkende jødeudryddelserne. Hitler kom jo til magten med et flertal bag sig. Og hvad nu, hvis et flertal i Folketinget skulle finde på, at forbyde islam? Vil Wahid Pedersen så også finde det i orden?

Problemet med Wahid Pedersens argumentation er en total mangel på demokratiforståelse. Demokrati er ikke blot flertalsbeslutninger. Demokrati omfatter også en udstrakt beskyttelse af mindretallet og en sikring af menneskerettighederne. Jeg vil foreslå Wahid Pedersen, at bruge noget tid på at studere Grundtvigs tanker. Det ville sikkert hjælpe på forståelsen.

Henvisningen til Tjetjenien hjælper heller ikke. Man kan aldrig legitimere en forbrydelse ved at henvise til andre forbrydelser andre steder. En røver kan ikke slippe for straf, fordi andre har begået lignende forbrydelser. Stening er mord, og mord forbliver mord, både i Nigeria og Tjetjenien.

Wahid Pedersen hævder, at man aldrig får danske muslimer til at protestere mod stening. Den tror jeg ikke på. De fleste danske muslimer er demokrater og accepterer ikke mord i religionens navn. På dette punkt repræsenterer imamen heldigvis kun et lille forstokket mindretal.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock