Tre i én. Kathrine Lilleør om gud

Det er svært at forstå, men det bliver da egentlig endnu værre, da Gud pinsemorgen indfører en ny side af sig selv: Helligånden. Hvad er så det ? Man kan sige, at før Jesus, var Gud en skjult og fjern Gud. Med Jesus viste han os sit ansigt, han blev fysisk tilstedeværende, men da Jesus forsvandt ind i himlen Kristi Himmelfarts dag, hvor blev så Gud af ? Han blev skjult igen.

Men det er ikke det samme som, at han blev fraværende og uberegnelig. Helligånden er navnet på den nutidige Gud. Helligånden er den guddommelige kraft, der bærer ordet om Gud rundt fra hjerte til hjerte. Som sender os mod hinanden til trøst og hjælp. Som hjælper os til at trække vejret, og kort sagt gør, at Gud er tæt på hele tiden i dit og mit liv.

Det giver derfor god mening at bede både til Skaber-Gud, Jesus og Helligånden. Vi gør det i kirken hver søndag. Men når vi beder til Jesus, så beder vi dermed indirekte også til Gud, der skabte himlen og jorden og til Helligånden. For det er den samme kraft, vilje eller skal vi sige guddommelige kærlighed, der ligger bag de tre fremtrædelsesformer, og tilsammen kalder vi dem i daglig tale Gud.

Kære Annemette, når man stiller et svært spørgsmål, så får man et svært svar. Der er også nogle spørgsmål, der bare afføder flere spørgsmål, hver gang man får et svar.

Det er sådan et spørgsmål, du stiller her. Om du nogensinde får "fuld forståelse" af det her, kan jeg ikke love dig. Det er det stærke men også det uvisse ved tilværelsens største spørgsmål, at man bliver aldrig færdig med at overveje dem, men man lever så at sige med dem altid.

Spørg derfor, hvis du vil, igen.

Mange hilsner

Kathrine