Sr. Abraham |
11. april 2002
Hvordan er det gået med det såkaldet lysunder i påsken i Jerusalem, nu hvor påskefejringen har været forstyrret af ufred og krig?
Spørgsmål:Kære Søster Abraham!
Tak for din beretning om påskefejringen i Jerusalem i en voldsramt og ulykkelig tid, hvor medlidelsen, forsoningen og opstandelseshåbet kommer til
at lyse så langt stærkere, end når det bare bliver vane og ekstra feriedage. Det er jo et lysunder i sig selv, at det har været muligt at fejre kristne påskegudstjenester og gennemføre processioner i Jerusalem i år.
Vi er i Danmark på det seneste blevet gjort opmærksomme på mirakler fra katolske og orthodokse sammenhænge gennem Niels Christian Hvidts bog om emnet. Et af de mirakler han beskriver er lysunderet påskenat i gravkirken.
Da jeg læste din beretning blev jeg lidt nysgerrig, om underet også skete i år, midt under de voldsomme uroligheder? Eller var der ikke noget lys i år??
Kærlig hilsen
LBD
Sr. Abraham svarer:For det foerste: Faenomenet forekommer kun ved den orthodokse Paaskefest og aldrig om natten, men derimod loerdag inden Paaskesoendag ved middagstid. Da den orthodokse Paaske i aar foerst falder den 5.maj, bliver det foerst den 4.maj ved middagstid.
Personligt betragter jeg ikke faenomenet som et under, men som en meget vigtig ceremoni. Det er hvad det er i den vestlige, romersk katolske Kirke, hvor man i vaagenatten inden Paaskesoendag velsigner ilden, taender Paaskelyset - symbolet paa den opstandne Kristus med den - og baerer lyset ind i kirken under lovsang, fulgt af den aeldgamle skoenne Opstandelseshymne
Exsultet. Det kan opleves ogsaa i danske katolske kirker!
Paa protestantisk side har Selma Lagerloef skrevet en af sine dejligste fortaellinger om en ridder med en frygtelig karakter, som blev forvandlet til et godt menneske ved at paatage sig den meget vanskelig opgave at hente den hellige ild i Jerusalem og bringe den tilbage til sit hjemland - saa vidt jeg husker Ravenna - paa hesteryg.
Tak for dine gode ord om vores Paaskefejring i Jerusalem i aar! Det er jo f.oe. langt fra at vaere foerste gang at de kristne fejrer Paaske her under vanskelige forhold. Det har flere gange i loebet af de forgangne 2000 aar vaeret endnu meget vaerre!
Med venlig hilsen,
Kirsten Stoffregen Pedersen/Sr.Abraham