Påske i Jerusalem

Saa kunne man holde ceremonien som en bodsprocession uden faner og andre tegn paa fest. Men i aar var de lokale kristne spejdere igen de ledende med deres faner, og den danske menighed var der ogsaa med et beskedent eksemplar af Dannebrog, som vi plejer at vaere.

Onsdag aften fejrede man overalt i joediske hjem Paaskemaaltidet til minde om udtoget af Aegypten - det maaltid, som for Jesus og hans disciple blev Hans sidste inden Hans lidelse og doed. Maaltidet var endnu ikke forbi, foerend TV og radio praesenterede os for alt andet end festlige programmer. En selvmordsbomber var gaaet ind midt i Paaskemaaltidet i en restaurant i Netanyah og havde taget 20 af gaesterne med sig i doeden, medens ambulance- og hospitalsfolk var hektisk beskaeftigede med at forsoege at redde livet for de mere end 70 saarede.

Sikke fremskridt vi har gjort siden Jesu og Apostlenes tid! Taenk bare, hvis man havde haft adgang til spraengstoffer dengang!

Skaertorsdag med mindet om den sidste Nadver fejrede vi kristne saa dagen efter. Sjaeldent har Kyrie eleison – Herre, forbarm dig lydt med stoerre kraft og inderlighed om aftenen i Gethsemani kirken under den gudstjeneste, vi kalder Den hellige Time.

Vejret var slaaet om til storm, torden og regn allerede inden den joediske fest begyndte, og himlen blev ved med at graede ogsaa Langfredag, medens vi fulgte Kristus paa korsvejen, og under den stille Loerdag.

Paaskenat samles vi igen til vaagenat og midnatsmesse, fulgt Paaskemorgen af hoejtidelige katolske og protestantiske Opstandelses-gudstjenester i de mange Kirker. Midt i sorg og elendighed maa vi mindes Apostelens gloedende ord – Men er Kristus ikke oprejst, da er vor praediken jo tom, og jeres tro ogsaa tom. – Og saa hilser vi hverandre med et !Kristus er opstanden – Han er sandelig opstanden!

Og meteorologerne har lovet solskin og varme!

Kirsten Stoffregen Pedersen, Jerusalem