Mirakler i dagligdagen

Deroppe i det kolde Grønland har jeg haft enkelte oplevelser, hvor jeg vender tilbage - og tænker at det var da vist "et rent mirakel, at jeg klarede det".

Engang var jeg i Danmarkshavn alene ude på en slædetur i april i en opstigende sol (den stiger altid op i april men når ikke helt op, inden den går ned igen).

Det gik nordover med 7 hunde, det var midvinter og havisen var metertyk, altså bortset fra isen nær næs og skær, hvor den kraftige tidevandsstrøm sled isen op nedefra og her kunne man gå gennem isen, og det var ret farligt.

Jeg kom kørende mellem små øer og skær, da jeg lige foran mig så blå is eller vand og hundene bremsede op og hylede op og gjorde klar til at rende til højre og venstre uden om. Der var stadig 150 meter derhen, men på glat is og med galoperende hunde, så er bremselængden altså mere en 150 meter. Jeg tænkte på min far, og bad om hjælp fra Gud - og som et lyn blev hundene rolige igen, rendte ligeud og trak videre i fuld gallop.

Det var klar blå nyis vi lidt efter kørte på, i det ellers gult og rødt oplyste violetblå skyggelandskab. Det var tyndis, og den bølgede nedad og knagede og gav revner - men holdt.

Kommet vel over holdt hundene helt af sig selv og vendt sig om og kiggede på mig og brummede venligt og slog med halerne. Også de var overraskede og lettede, det var helt klart.

Disse to "mirakler" - hvad mener du om dem? Er det bare "tilfældet" eller hvad? Det har jeg ofte spekuleret på uden dog at finde nogen løsning. Men det er som om, det styrker i dagligdagen, at man tror på, at mirakel var det nu alligevel?

Med venlig hilsen

Mogens Bloch Poulsen
Kølstrup Bygade 74, Kølstrup
5300 Kerteminde

Svar:

Kære Mogens Bloch Poulsen,

Alle menneskers liv er underfulde og fyldt af Guds underfulde virke. Det være sig på rent personlige vis, sikkert også ofte gennem tilsyneladende tilfælde, til tider også på måder, der gør, at mange mennesker kan få del i det guddommelige indgreb. De første kan være svære at gøre alment tilgængelige for andre, så derfor har det været naturligt primært beskæftiget mig med undere, der har en betydning for mange mennesker.

I introduktionskapitlet refererer jeg til St. Thomas Aquinas der netop skelner mellem undere og mirakler. Undere er hændelser, der sker indenfor den skabte univers, hvor Gud, ofte ved engles indgreb, bevæger elementerne, med henblik på at skabe et under. Mirakler er derimod Guds direkte indgreb ude fra ind i det skabte univers.

Det må have været nogle fascinerende år på Grønland.

Mange gode hilsener og ønsker

Niels Christian Hvidt