Gennem døden og ind i livet

Jeg skal fejre påsken derhjemme. Vi får besøg af familie og venner, og vi skal påskesøndag aften til fest hos en af vore venner. Ind i mellem besøgene skal vi bruge tid på os selv og vores hjem. Begge dele trænger til lidt ekstra opmærksomhed.

Jeg ønsker at komme til så mange af
påskegudstjenesterne som muligt. For man går glip af så meget, hvis ikke man giver sig selv tid til at leve med i den lange og dramatiske fortælling, som påsken byder på.

Det er svært at leve sig ind i opstandelsen 1.
påskedag, hvis man ikke har gennemlevet langfredag, skærtorsdag og palmesøndag. Det kommer nemt til at lyde som en hul påstand, helt uden grundlag i vores erfaringer.

Er der noget, du i år særligt vil tænke på i din påskefejring?

Det er svært at sige på forhånd, hvad jeg især vil tænke på i år, for der er sket så meget det sidste år, men ikke noget, der umiddelbart stikker ud i forhold til alt det andet. Og det er ikke altid, jeg selv er klar over, hvad mine op- og nedture har betydet for mig.

Påsken er derfor for mig en årlig anledning til selvbesindelse. Hvilke vanskelige ting har jeg kæmpet med i år, og hvilke af disse ting har jeg haft særlig svært ved at konfrontere? At følge historien om Jesu vandring mod Golgata, er for mig en mulighed for at reflektere over, hvordan min egen vandring har forløbet.

Allerede palmesøndag bliver man udfordret til at tænke over, hvad man sætter pris på. Kan man se det værdifulde i den fattige mand, der kommer ridende på et æsel? Det er ikke altid det, som ser ud af mest, der er mest værd. Hvad er det egentlig i mit liv, der har nogen reel værdi?

Hvis jeg så finder ud af, hvad jeg værdsætter mest, bliver jeg straks konfronteret med spørgsmålet: Hvad vil jeg ofre for det, som jeg holder af? Hvad hvis der er nogen, der vil komme og tage det fra mig? Jesus ofrede sit liv. Hvad gør jeg? Løber jeg min vej? Tør jeg risikere mig selv for det, jeg elsker?

For mig er det et dagligt tilbagevendende spørgsmål, selvom det for det meste jo er på et meget mindre og udramatisk plan. Jeg ved godt, at min familie, mine venner og det at få tid til leg og afslapning -- alt sammen har afgørende betydning for mit liv.

Alligevel er det ofte arbejdet og alle mulige andre krav, der får første prioritet. Det er så nemt at bilde sig ind, at det ikke kan være anderledes, og at det ikke er mig, der bestemmer i de sammenhænge. Men er det nu helt rigtigt?

Hvad har påsken at sige mennesker i dag?

Beretningen om opstandelsen er en påstand om, at der er liv i at se døden i øjnene. Frygter vi døden og det, der gør ondt, vil fortegnet for vores liv altid være døden. Det, som virkeligt dræber, er, når vi løber fra vores ansvar, flygter fra os selv, fordi vi er bange, og forråder det, som virkelig betyder noget.

Det kan lyde ret krævende -- og det er heller ikke nemt. Jesus sad en hel nat i Getsemane have og kæmpede med sig selv, om han turde ofre sit liv for det, han troede på. Men det er ikke et krav om heltegerninger, der ligger til grund for påsken.

Disciplen Peter, der formåede at forråde ham, han havde viet sit liv til, tre gange på bare én dag, fik alligevel en chance til. Påskens budskab handler blandt andet om, at virkeligheden er meget bedre end flugt -- også selvom virkeligheden er barsk og ender med døden.

I vores dagligdag kan det være svært at se, hvordan vores beslutninger har nogen særlig betydning for vores liv. Vi oplever sjældent de store, voldsomme dramaer, hvor vi skal træffe skæbnesvangre beslutninger. Det kan være svært at mærke, om vi gør det rigtige eller forkerte, om det er nødvendigt lige at acceptere endnu en ekstra tørn, eller det er det, der får hele læsset til at vælte.

Men ved at følge fortællingen om Jesu vej i døden og frem til opstandelsen, kan vi måske få øje på det store drama, som vi alle tager del i, et drama på liv og død, et drama, hvor alle vore små beslutninger på en eller anden måde er forbundet med livet og døden.

At bruge påsken til at fordybe sig i betydningen af de mange små beslutninger, som langsomt bevæger os i en eller anden retning, kan måske gøre os bedre til at træffe de beslutninger, der kan føre os gennem døden og ind i livet? Og opstandelsen kan blive andet end et tomt postulat.

Lars Buch Viftrup er teolog og ansat som konsulent for IKON.
I dagene op til påske fortæller flere personer om deres påskefejring - artiklerne samles løbende i dette tema.