Forholdet mellem tid og rum

Er det ikke dobbeltkonfekt, når man inden for fysikken arbejder både med begrebet tid og begrebet rum - for er rummet ikke bare vores oplevelse af nutiden ?

Venlig hilsen
Keld Jensen/Kronosoffen
email : Kronosofia@msn.com
--------------------------------------

Svar:

Kære Keld Jensen,

Det er store spørgsmål, du interesserer sig for. Du spørger, om det ikke er lidt dobbeltkonfekt, når man inden for fysikken arbejder både med begrebet tid og begrebet rum. Er rummet ikke bare vores oplevelse af nutiden?

Jeg vil svare nej: rummet kan ikke "bare" være vores oplevelse af nutiden, for rummet er givet med materiens strukturer, som er til før vor oplevelse af tiden.

Hvad fysikken angår, har man med Einsteins relativitetsteori opgivet tanken om det absolutte rum OG tanken om tiden som noget uafhængigt af rummet, idet både rum og tid er knyttet til materiens tid-rum-kontinuum.

Spørgsmålet er så, hvordan den relativistiske tim-rum-teori skal tolkes filosofisk. Nogle (bl.a. Einstein selv) mente, at oplevelsen af, at tiden har en retning, er en illusion, og at vi "i virkeligheden" lever i et såkaldt 'blok-univers', hvori alle fremtidige begivenheder allerede er afgjort, for så vidt materiens bevægelse er determinerede. Det er den modsatte position end den, du selv giver udtryk for, idet tiden hos Einstein kan siges at blive reduceret til materiens rumlige positioner, mens du vil reducere rummet til tidsoplevelsen.

Den anden tolkning er at sige, at relativitetsteorien ikke kan siges at være fyldestgørende som teori for tiden, bl.a. fordi den ikke kan indfange den tidsoplevelse, som du selv meget rigtigt henholder dig til. Men det er tillige også et meget omtvivstet spørgsmål, om relativitetsteori overhovedet udgør en fuldstændig teori om den objektive tid, bl.a. fordi den ikke inkorporerer kvanteteorien og fordi den ikke specificerer evolutionshistoriens retning. - Jeg er selv tilhænger af denne tolkning

Før disse spørgsmål er afklarede, mener jeg ikke, at man gør klogt at tænke religion (herunder forholdet mellem tid og evighed) i direkte forlængelse af relativitetsteorien.

Jeg tillader her at henvise til en bog om dette emne, Lawrence W. Fagg, The Becoming of Time: Integrating Physical and Religious Time, Atlanta Scholars Press 1995

Med venlig hilsen

Niels Henrik Gregersen,
Forskningsprofessor i teologi og naturvidenskab.