Tidligere begravede man både inde i kirken, under gulvet og på kirkegården udenfor, skriver Johannes Værge.
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
DØDEN: Der har været forskellige traditioner for, hvorledes de døde blev behandlet, påpeger sognepræst Johannes Værge
Mange gamle landsbykirker har smalle døre, der ikke tillader, at man bærer kisten ind gennem våbenhuset på den vis, man bærer kisten nu om dage.
Bar man kisten anderledes i 1300-tallet eller bragte man ikke kisten ind i kirken dengang?
Hamish
Svar:
Kære Hamish.
Til forskel fra andre kirkelige handlinger har der i Danmark ikke været særlig detaljerede forskrifter for begravelseshandlingen, og der har i gammel tid været forskellige traditioner fra egn til egn.
Tidligere begravede man både inde i kirken, under gulvet, og på kirkegården udenfor - dette var langt det almindeligste.
Ved begravelse på kirkegården kom kisten ikke nødvendigvis ind i kirken, men hele handlingen kunne - så vidt jeg ved - finde sted ude på kirkegården, altså uden at kisten kom ind i kirken.
Venlig hilsen
Johannes Værge
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk