Jesus afskaffer håbløshed

Hej

Hvilken dybere mening har lignelsen Farisæeren og tolderen, der står i Lukasevangeliet kapitel 18 vers 9-14?

Jonas

Svar:

Hej Jonas

Tolderne var jøder, der arbejdede for den romerske besættelsesmagt som deres skatteopkrævere.

Derfor var de voldsomt forhadte af alle andre jøder og havde formentligt fået en kniv i ryggen, hvis ikke de romerske soldater havde beskyttet dem.

At tjene besættelsesmagten var en grov overtrædelse af moseloven, som for troende jøder er lige så vigtigt som sharialovgivningen for muslimer.

Tolderne kom normalt ikke i templet (jødernes kirke).

Farisæerne var en af datidens fromme, troende grupper i det jødiske samfund. På en måde skulle man vente, at de ville hilse Jesus velkommen. Men på et helt afgørende punkt stødte de voldsomt sammen med Jesus:

Farisæerne var overbeviste om, at Gud aldrig ville tilgive toldere og andre, som havde forsyndet sig groft mod moseloven, de var håbløst fortabte.

Jesus forkyndte med eftertryk, at intet menneske er håbløst. Gud vil tilgive enhver, som fortryder sin synd og omvender sig og beder ham om tilgivelse. I Jesu øjne er den værste synd et menneske kan begå at fratage et andet menneske troen på, at Gud vil tilgive det, og således fratage den anden
lysten til at søge kontakt og fællesskab med Gud.

Jesus sagde, at den, der forarger en af mine mindste små (med små tænkte Jesus ikke så meget på børn som på skrøbelige og usikre mennesker, forarge betyder at fratage en anden håbet til Gud) for ham ville det være bedre, om han var død, inden han havde forarget en anden.

Samtidig oplevede Jesus, at farisæerne ofte var mere optagede af at profilere sig selv og søge magt og indflydelse og ære end af at tjene Gud og gøre hans vilje og søge hans ære. Farisæerne på deres side mente, at Jesus tog for let på Guds bud, når han forkyndte, at der stadig var en chance for toldere og andre syndere, hvis de vendte om og bad Gud om tilgivelse.

I lignelsen om farisæeren og tolderen skildrer Jesus en farisæer, hvis bøn i virkeligheden er en stor gang selvros. Han beder slet ikke Gud om noget, han har ikke brug for noget fra Gud, han gør bare Gud opmærksom på, hvor god han er. På en måde bruger han Gud som platform til at fremhæve sig selv.

Tolderen kom som nævnt normalt ikke i templet, så der må være sket et eller andet voldsomt i hans liv, som har fået ham til at søge Gud i templet og bede Gud om tilgivelse. Hans bøn er kort, men oprigtig.

Vil du vide mere om Jesu lignelser, kan du på biblioteket låne en bog om dem, f.eks. Søren Lodberg Hvas: Bogen om Jesu lignelser; eller Joachim Jeremias: Jesu lignelser

Med venlig hilsen

Per Mollerup
Tidl. sognepræst