Hvordan kan religioner virke fredsskabende?

Religionskrig
Chefred. Erik Bjerager: Biskop Jan Lindhardts udtalelser om, at krigen mod terrorismen i Afhganistan reelt er en religionskrig, har i de seneste uger vakt stor debat. Hvad er en religionskrig og kan du give et eksempel på én?

Overrabbiner Bent Lexner: Det er min opfattelse, at der i alle religioner er særlige regler og betingelser for, at man kan tale om en religionskrig. Ofte var det vel afgørende, hvem der satte krigen i gang, og hvem der var forpligtet til at deltage. Et eksempel på en hellig krig er efter min mening korstogene.

Imam Fatih Alev: En religionskrig er for mig at se en krig, hvor parterne ikke blot påstår, at de kæmper for deres religion, men sandelig også begiver sig ud i krigen pga. deres religiøse overbevisning.

Biskop Jan Lindhardt: Til Bjerager: jeg tror ikke, at jeg specifikt har udnævnt krigen i Afghanistan til at være en religionskrig. Det jeg har sagt er, at muslimer over hele verden talte om religionskrig, da amerikanerne gik i gang i Afghanistan. Og det synes jeg, at man er nødt til at forholde sig til. Fortsættes

Biskop Jan Lindhardt: Og en ting til: i kærlighed er man nødt til at være to, mens man i krig kun behøver at være een. Og derfor kan vi i vesten ikke blot affærdige sådanne udsagn.

Imam Fatih Alev: Selvfølgelig skal man forholde sig til, at en del muslimer har kaldt krigen for religiøst motiveret, men det er altså meget vigtigt, at de få mennesker ikke får lov at dominere i en debat, der i forvejen er meget unuanceret. Ordet religionskrig gengiver ikke nuancerne i denne konflikt.

Overrabbiner Bent Lexner: Når jeg har sat spørsmålstegn ved biskop Lindhardts udtalelser, er det for at jeg mener at, såfremt vi kalder aktionerne for krig, har vi stort set ingen mulighed for at løse konflikter, men at det er en krig med religiøse aspekter, er jeg selvfølgelig enig i.

Biskop Jan Lindhardt: Til Lexner: konflikter og meningsforskelle har alt andet lige bedre ved at blive draget op i lyset, end at holdes skjult. Det er også forudsætningen for, at man kan forholde sig til dem og forhandle om dem.

Biskop Jan Lindhardt: Spørgsmål til Alev: Jeg ved udmærket at det ikke er alle muslimer, der taler om hellig krig og formentligt endnu færre, der ønsker den. Men der er mange nok til, at det fik en meget fremtrædende plads i medierne. Hvordan vurderer du det? Er medierne ikke sandfærdige?

Imam Fatih Alev: Til Lindhardt: Om medierne er sandfærdige? Uha. Det var et svært spørgsmål, som kræver, at vi også her bør være nuancerede og kritiske. Medierne har højst sandsynligt ikke gengivet de muslimers røst, som betragter denne konflikt som udelukkende politisk og ikke religiøs. Den (fortsættes)...

Imam Fatih Alev: ...almindelige tv-seer og avis-læser kan derfor ikke danne sig et objektivt billede af, hvordan muslimerne generelt forholder sig til konflikten. Her er mediernes ansvar overordentligt stort.

Skal religioner overhovedet være fredsskabende?
Chefred. Erik Bjerager: John Damtoft stiller dette spørgsmål: Jeg vil gerne stille et retorisk spørgsmål, og jeg mener det bestemt seriøst og ikke blot polemisk: Skal religion være fredsskabende? Og hvilken baggrund findes der for den forestilling? Specielt set i lyset af flere samtidigt eksisterende religioner?

Overrabbiner Bent Lexner: Til John Damtoft. Religion er efter min mening basis for menneskets måde at leve her på jorden. Derfor bør respekten for andre menneskers ret til at eksistere være til stede, og dette er en af religionens fornemste opgaver.

Vil forskellige religioner altid forårsage splid og kamp?
Chefred. Erik Bjerager: Jamila og Morten skriver følgende: Hvordan kan en religion have en fredsskabende effekt? Så længe der er forskellige religioner, vil der altid være splid og kamp om, hvilken der er bedst. Hilsen ham, der tror på kun en GUD.

Overrabbiner Bent Lexner: Et af de store problemer er selvfølgelig de fleste religioners opfattelse af, ikke alene at deres religion er den bedste, men at der slet ikke er plads til andre opfattelser. For jødedommens vedkommende gælder det, at jødedommen er den bedste religion for jøder, men at der er en accept af, at der er mon

Biskop Jan Lindhardt: Svar til Jamila og Morten. De tre store religioner, som er med i denne chat, tror alle på een Gud, men Gud kender vi kun gennem Hans henvendelser til os: Jøderne gennem loven, kristne gennem biblen og muslimer gennem koranen. Og det er ikke det samme billede man får af Gud og Hans gerninger.

Imam Fatih Alev: Til Lindhardt: Er det ikke igennem Jesus og ikke Biblen, at kristne forstår Gud?

Biskop Jan Lindhardt: Fortsat svar til Lexner: Når man derfor alligevel kan og bør leve side om side om side med hinanden, så skyldes det, at man faktisk bor i samme land, men ikke at man anser den andens religion for at være sand.

Muslimske flygtninge i kristne lande
Chefred. Erik Bjerager: Hanne Madsen kommenterer: I Mellemøsten er der store konflikter mellem de forskellige religioner. Med hensyn til diskrimination pga. religion, jeg synes, at palæstinenserne bliver undertrykt i Israel. Jeg forstår ikke, at jøderne, som selv har været ofre for store uretfærdigheder, ikke er modstandere af diskrimination mod et andet folk, men vi hører tit om krænkelser af palæstinenserne. Hvordan kan der så blive fred i Mellemøsten? Jeg har indtryk af, at jøderne lever fredeligt med deres omgivelser alle andre steder, hvorfor så ikke i Me

Chefred. Erik Bjerager: Essensen i Hanne Madsens spørgsmål er: Hvorfor kan jøder ikke leve i fred med palæstinensere i Mellemøsten, når de kan andre steder?

Overrabbiner Bent Lexner: Kære Hanne, jeg mener ikke, at konflikten i Mellemøsten har udgangspunkt i religionerne. Husk mennesker har levet fredeligt og roligt sammen igennem mange århundreder. Jeg mener, at det er en politisk konflikt, og jeg tror, at man skal bo i Israel for at forstå den politik som israel fører. Er du opmæ

Overrabbiner Bent Lexner: Til Madsen. Den konflikt, der foregår i dag er så essentiel, at løsninger vil tage tid. Ikke desto mindre er der sket en masse ting, som vi ikke havde kunnet forudse, fred med Ægypten, med Jordan, forhandlinger med palæstinenserne o.s.v. Jeg tror på menneskets fornuft til at finde en løsning, men det æ

Kan landets love begrundes med Guds Åbenbarede Lov?
Chefred. Erik Bjerager: Uffe Nagel skriver: Jeg har et "brændende" spørgsmål til de tre paneldeltagere: Mener I, at man kan begrunde landets love med Guds Åbenbarede Lov? På forhånd tak.

Imam Fatih Alev: Til Uffe Nagel: Nej, men man kan lade de verdslige love blive inspireret af de overordnede etiske principper, som alle religioner er præget af. Det ser jeg intet forkert i.

Biskop Jan Lindhardt: Svar til Nagel: Ja, i nogen grad. Vort samfund bygger på kristne værdier om solidaritet og pligt til at dække hinanden ind. Men det bygger også på værdier, som ikke uden videre er kristne, og som det kan være svært at få plads til i nogen religion: nemlig demokrati, ligeret og individets selvbestemmelsesret.

Biskop Jan Lindhardt: Til Nagel fortsat. Kirken har accepteret, at dette er de selvfølgelige vilkår i vort samfund og kristne befinder sig godt ved det. Men det betyder ikke, at vi anerkender, at alle åndelige spørgsmål kan afgøres demokratisk.

Overrabbiner Bent Lexner: Til Uffe: Jødedommen har et specifikt bud, der siger, at landets love er din lov, derfor vil jøder - hvorend de befinder sig - altid overholde den gængse lovgivning

Biskop Jan Lindhardt: I fortsættelse af Lexner: ja, der er et ordsprog, som man har i næsten alle kulturer. Hos os lyder det: skik følge eller land fly

Overrabbiner Bent Lexner: Lindhardt, er det ikke et forfærdeligt ordsprog?

Overrabbiner Bent Lexner: Fortsat til Lindhardt. Visse politikere benytter dette ordsprog til de forfærdeligste racistiske udtalelser.

Biskop Jan Lindhardt: Til Lexner. Det var jo blot en gentagelse af, hvad du selv lige sagde. Men du har lidt ret:, hvis det administreres alt for kontant, kan det blive en slem spændetrøje.

Imam Fatih Alev: Det at man overholder den gængse lovgivning skal ikke være ensbetydende med, at man skal forholde sig tavs, når der bliver spurgt om ens mening om et bedre samfund.

Biskop Jan Lindhardt: Til Alev: Nej, naturligvis skal man da deltage i den politiske debat.

Imam Fatih Alev: Vi er alle deltagere i det danske demokrati, og ingen skal få at vide: Skik følge eller land fly. For ellers vil man blive spurgt: Siger man det samme til de autonome og christianitterne på trods af, at de ikke engang bidrager til praktiske løsning af samfundsproblemerne?

Biskop Jan Lindhardt: Til Lexner: Det bliver forhåbentligt bedre med biskopperne

Lindthardt og den politiske søjle i Islam
Chefred. Erik Bjerager: Journalist Gunnar Blaschke har følgende spørgsmål: Hvad siger Imamen til Lindhardts tidligere udmeldinger om, at det vi ser i øjeblikket ER en religionskrig på baggrund af den politiske søjle i Islam?

Imam Fatih Alev: Til Blaschke: Nu tror jeg ikke, at Lindhardt argumenterer ud fra "Islams politiske søjle", men ud fra at enkelte muslimer selv har kaldt konflikten for en religionskrig.

Chatopfordring
Chefred. Erik Bjerager: Vil du deltage i denne chat så ring på tlf. 33480574 eller mail os på religion@kristeligt-dagblad.dk.

Taler koranen ikke til kvinder?
Chefred. Erik Bjerager: Kjeld Hansen spørger: Er det rigtigt, at koranen konsekvent kun taler TIL MÆND og kun OM kvinder?

Imam Fatih Alev: Til Kjeld Hansen: Nej, det er ikke korrekt. Gud taler til begge køn i Koranen. Han siger eksempelvis: "O I troende mænd og kvinder". Der bliver talt om både kvinder og mænd.

Er konflikten i dag en religiøs frem for en politisk konflikt?
Chefred. Erik Bjerager: Kim Stigsen stiller spørgsmålet: Er I alle tre enige i J. Lindhardts udsagn om, at det ér en religiøs konflikt mere end det er en politisk konflikt, og hvis ja, hvordan udligner vi den forskel, eller skal der udlignes, hvad med tolerance, accept og forståelse ...

Overrabbiner Bent Lexner: Til Stigsen. Nej, se mit tidligere svar.

Biskop Jan Lindhardt: Til Kim Stigsen. Det kan udmærket være begge dele. I gamle Danmark kunne man sælge en trepattet ko i Jesu navn. Religion er jo ikke noget verdensfjernt, men indgår i sammenhæng med alle andre menneskelige forhold, fortsættes

Imam Fatih Alev: Til Kim Stigsen: Jeg er ikke enig med Lindhardt i den betragtning.

Biskop Jan Lindhardt: Religion kan både bruges og misbruges. Noget andet er, at man kan blive lidt træt af naive danske intellektuelle, som mener at religioner blot er illusioner, som man må se at komme af med. Og at muslimerne blot er fattige. Og at vi skulle blot give dem nogle penge, så ville verden se bedre ud.

Biskop Jan Lindhardt: Stigsen fortsat: Så nem og overskuelig er verden ikke. Selvfølgelig skal det rige vesten hjælpe det fattige syd og øst. Men jeg har aldrig hørt om, at man blev god, fordi man blev rig. Det står i hvert fald ikke i Biblen.

Imam Fatih Alev: Jeg er af den overbevisning, at religionerne må spille en større rolle i samfundsdebatten og i politik, da samfundet ellers vil blive overladt til værdiløshed.

Biskop Jan Lindhardt: Hvad Alev siger om værdiløsheden, kan jeg helt underskrive.

Définer hellig krig
Chefred. Erik Bjerager: E-pressen skriver (hvem det så end er): Til Imamen. Definer venligst hellig krig, og forklar om der på linie med kristendommen eksisterer et begreb, som retfærdig krig?

Chefred. Erik Bjerager: E-pressen fortsætter: Kan enhver inden for islam udråbe hellig krig?

Imam Fatih Alev: Til E-pressen: Selvfølgelig er der et begreb som retfærdig krig, og det er ikke kun muslimer, der er af den opfattelse. Ethvert samfund, der bliver udsat for aggression vil betragte et forsvar som en krig, og ja endda som en retfærdig krig. Men begrebet "hellig krig" har intet med denne sag at gøre.

Imam Fatih Alev: Til E-pressen: Nej, ikke enhver kan erklære "hellig krig" (du mener jihad)

Muslimsk/kristent samliv gennem 1400 år (her virker kun Jan Lindhardts netforbindelse)
Biskop Jan Lindhardt: Jeg synes, at alle bliver inaktive??

Biskop Jan Lindhardt: Mens de andre tænker, kan jeg da lige sparke den bemærkning ind, at muslimer og kristne har haft med hinanden at gøre i 1400 år. Og det har været både krig og fred (fortsættes)

Biskop Jan Lindhardt: Det begyndte med, at muslimer erobrede det meste af den kristne verden, nemlig alle de folkerige lande syd for middelhavet (fortsættes)

Biskop Jan Lindhardt: De kristne svarede igen med korstogene, men måtte rømme det helllige land igen. Til gengæld trængte tyrkerne op gennem Østeuropa og nåede til Wien. De kristne har så erobret Spanien og Østeur. tilbage. (forts)

Biskop Jan Lindhardt: Det er jo egentligt lidt tarveligt af mig at skrive, når de andre er ude og drikke kaffe (fortsættes)

Biskop Jan Lindhardt: Samt Spanien og dele af Frankrig. Senere også det østromerske rige med Grækenland og Tyrkiet (fortsættes)

Biskop Jan Lindhardt: Det meste af tiden har der været fred og vi har lært meget af muslimerne. Bl.a. at skrive 0 (nul), hvilket er en god ting, når man skal regne.

Imam Fatih Alev: Til Lindhardt: Jeg drikker ikke kaffe, jeg faster! :-)

Står teokrati over demokrati?
Chefred. Erik Bjerager: Spg. til jer alle tre: Står teokrati over demokrati? Kim S.

Overrabbiner Bent Lexner: Til Kim. jeg tror ikke på, at en stat i dag kan fungere som et teokrati, men religionen må godt have en indflydelse på love og etik.

Imam Fatih Alev: Til Kim S: Hverken teokrati eller demokrati er nogle perfekte styreformer og er kendetegnet ved en for stram hhv. for løs samfundsmodel. Løsningen må være et demokrati med en åndelig dimension. Demokrati med nogle åndelige rammer.

Biskop Jan Lindhardt: Nå, jeg kan se at de andre er kommet med. Jeg tør ikke vurdere, om der var en dybere - eller højere mening med at de andre blev ramt af tavshed.

Biskop Jan Lindhardt: Til Alev. Det er rigtigt, at demokrati ikke er en perfekt styreform, men den er meget svær at sætte grænser for. Frihedsrettigheder er svære at dele op.

Imam Fatih Alev: Til Lindhardt: Vi kan nok blive enige om, at det er svært, men det vigtigste er, at det ikke er umuligt.

Chefred. Erik Bjerager: Mads Ellegaard Christensen spørger: Vil Fatih Alev venligst definere, hvori et "demokrati med en aandelig dimension" bestaar?

Imam Fatih Alev: Til Ellegaard Christensen: Det går ud på, at demokratiet ikke skal betyde, at de åndelige værdier mister betydning på bekostning af, at alle samfundsborgeres mening skal have indflydelse på samfundsindretningen.

Må man skifte religion?
Chefred. Erik Bjerager: Spørgsmålet her kommer fra Jens Moesgård Nielsen, sognepræst i Herning: Hvordan forholder I jer til muligheden for at skifte religion? Bør det være alles ret, hvor som helst på kloden?

Overrabbiner Bent Lexner: Ja Herning. det er en menneskeret at vælge sin egen religion, idet det jo ofte er forældrene, der i starten bestemmer tilhørsforholdet.

Biskop Jan Lindhardt: til Moesgård: Ja, i vort demokratiske samfund må det religiøse valg være den enkeltes. Uden tvang.

Imam Fatih Alev: Til Jens Moesgård Nielsen: Det bør være muligt at skifte religion, for man kan ikke tvinges til at have en tro, som man ikke bærer i sit hjerte.

Indvandringens positive indflydelse på religion i Danmark
Overrabbiner Bent Lexner: Da jeg var"smidt" af havde jeg følgende kommentar. Jeg tror, at den store indvandring i de seneste år vil have en positiv indflydelse på den "almindelige" danskers opfattelse af værdien af religion og tradition.

Biskop Jan Lindhardt: Til Lexner: Jeg er ganske enig med dig i indvandringens betydning for danskeres forhold til religion og kirke.

Moses foran Vor Frue Kirke
Overrabbiner Bent Lexner: Må jeg blot gøre jer opmærksom på at Moses står udenfor Vor Frue Kirke, tror I ikke det er for at vise jer andre vejen?

Biskop Jan Lindhardt: Til Lexner om Moses: Moses står og viser vej, for at vi kan gå lidt længere.

Står Grundloven over religionerne?
Chefred. Erik Bjerager: Debatredaktør Jakob Holm, Kristeligt Dagblad: Har statsminister Nyrup ret, når han siger, at Grundloven står over religionerne?

Overrabbiner Bent Lexner: Ja, i Danmark må grundloven stå over, som samfundet har fungeret i dette land genem årene. Måske er det grunden til, at Israel ikke har en grundlov, dette gælder vist iøvrigt for andre lande også.

Imam Fatih Alev: Til Jakob Holm: Grundloven er en nødvendighed for, at mennesker med forskellige overbevisninger kan leve i et fællesskab uden konflikter. Men det er svært at stille det op på en så firkantet måde og sige, at religionerne er underordnet Grundloven. For de er alle lige vigtige.

Biskop Jan Lindhardt: Til Jakob Holm. Man ville ønske at man var radikal for svaret på dit spørgsmål er både-og (fortsættes)

Biskop Jan Lindhardt: På den ene side skal man følge landets love og respektere frihed og lighed. På den anden side ved ethvert religiøst menneske, at der kan komme situationer, hvor man er nødt til at adlyde Gud mere end mennesker.

Overrabbiner Bent Lexner: Til Lindhardt. Du har nok ret, og vi har jo set eksempler på, at enkelte præster har fulgt deres eget hoved fremfor at følge loven. Det er nok godt nok, men når man ønsker at lave den slags menneskekærlighed, er det ikke smart at stikke hovedet frem., det tyder ofte på en personificereing af personen fo

Overrabbiner Bent Lexner: fortsættes . fremfor en kærlighed til religionen.

Biskop Jan Lindhardt: Til Lexner: Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe.

Hvorfor siger muslimer ikke fra over for intolerancen?
Chefred. Erik Bjerager: Morten Aagaard Madsen skriver fra Hannover til Alev: Hvordan tror du, at muslimerne kan få det bedre i Danmark? Hvorfor stiller I jer ikke op og råber, at nu har I fandme fået nok? Ingen moské eller gravplads. Danskerne bliver ved med at stille spørgsmålstegn ved islaam, og jer ser ikke mere tolerance på vej.

Imam Fatih Alev: Til Madsen: Muslimerne i Danmark er ikke særlig meget organiserede i forhold til muslimerne i vore nabolande. Derfor er det svært for os at have en vægt i debatten. Vi fremstår tit som meget uenige i debatten. Men det er en proces vi er i og det skal nok blive bedre med tiden.

Hvorfor kan muslimer ikke begraves på de danske kirkegårde?
Biskop Jan Lindhardt: Spørgsmål til Alev: Hvorfor kan I muslimer ikke begraves på de almindelige kirkegårde?

Imam Fatih Alev: Lindhardt: Muslimer vil foretrække at blive begravet i muslimske gravpladser, ligesom kristne, som bor i muslimske lande, også ønsker at blive begravet på deres egne gravpladser.

Tak for chatten
Chefred. Erik Bjerager: Nu er klokken 16, og chatten stopper. Tak til brugerne, som har sendt spørgsmål til vores debat-panel før chatten og undervejs. Og tak til overrabiner Bent Lexner, imam Fatih Alev og biskop Jan Lindhardt for en god og givtig debat.

Klik ind på www.religion.dk igen i morgen og læs en reportage om debatten følg også den daglige religionsdebat på siden. I radioen vil man også på torsdag kunne høre en reportage fra dages online-debat. Det er i Indblik på P1 torsdag klokken 16.10. Tak for nu. Redaktionen på religion.dk.